Børneneurologen Vanessa van der Linden undskylder forsinkelsen og går ud igen, for hun er nødt til lige at tage sig af endnu en baby med massive problemer. Sådan har det været, siden bølgen af misdannede børn med små hoveder begyndte i september sidste år.
Det har uden sammenligning været den mest ekstreme periode i hendes professionelle liv. På ti måneder har Vanessa van der Linden behandlet omkring 200 børn på Rehabiliterings Centret for Handicappede Børn i Recife, alle født med microcefali.
Hun har på kort tid fået et indgående kendskab til, hvad der med en ny betegnelse hedder medfødt zikasyndrom, og hun er blevet slået af, hvor voldsomme problemer de misdannede børn har.
»Vi har for eksempel en større gruppe børn på 6-9 måneder. De har store motoriske vanskeligheder, og kun omkring fem af dem er i stand til at holde på et stykke legetøj«, fortæller hun.
Hendes oplysninger passer meget godt med mine egne observationer efter flere eftermiddage hos støttegruppen AMAR, der tager sig af særlige børn med særlige sygdomme. Der har jeg mødt omkring 25 børn med zikasyndrom og oplevet, at det var de færreste, man kunne komme i kontakt med, også selv om de var mere end et halvt år gamle.
Græder hele tiden
På Rehabiliterings Centret for Handicappede Børn oplever lægerne, at de ramte børn er ulykkelige lige fra begyndelsen:
»De første tre måneder er der mange af babyerne, der græder hele tiden, op til 20 timer om dagen. Årsagen er ofte, at de får mavesyre op i halsen, fordi de har problemer med at synke den mælk, de drikker«, fortæller Vanessa van der Linden.
Siden bliver epilepsi det største problem. Børnene får mange krampeanfald, der må holdes nede med forskellige midler mod epilepsi.
Det næste store problem er, at mange har svært ved at spise, da de næsten ikke kan synke og derfor bliver ved med at få flydende kost.
Dernæst kommer motoriske problemer med arme og ben, hænder og fødder, og der er også fokus på øjne og ører:
»Vi har to forskellige øjenproblemer. Ca. 30 procent af børnene har små øjenlæsioner, men vi har endnu flere patienter, der ikke er i stand til at forstå, hvad de ser, fordi der mangler interaktion mellem øjet og hjernen. Deres øjne sender besked til synscentret i den bagerste del af hjernen, men signalerne bliver ikke omsat, fordi den del af hjernen har taget særlig skade på grund af zikavirus«, fortæller van der Linden.
De skadede hjerner
Men hvordan ser hjernerne ud på de ramte børn? Det har en gruppe læger i Recife med radiologen doktor Maria de Fatima Vasco Aragao i spidsen set nærmere på. Gruppen undersøgte 23 børn med zikasyndrom og forsøgte specifikt at finde frem til kendetegnene hos dem i forhold til andre børn med medfødte hjerneskader. Skanningerne afslørede, at størstedelen af spædbørnene havde en ekstrem alvorlig hjerneskade.
»Alle 23 viste tegn på hjerneforkalkning, en tilstand, hvor calcium ophobes i hjernen, formentlig på steder, hvor der er dannet ar efter ødelagte hjerneceller«, fortæller Fatima Vasco Aragao.
Et andet kendetegn hos børnene var, at deres ventrikulære system var svulmet voldsomt op. Det er et system med fire forbundne hulrum fyldt med cerebrospinalvæske, der fjerner affald fra hjernen og fører nye næringsstoffer til. Hos et normalt barn er det største af hulrummene mindre end én centimeter i diameter, men hos børnene med microcefali fylder de en trediedel eller mere af hele hjernens bredde. De mange lighedstegn mellem de 23 børn gør, at der er tale om et nyt sygdomssyndrom, der er forskelligt fra andre former for microcefali. Et syndrom, som der er stort behov for at vide mere om.
De skadede hjerner
Men hvordan ser hjernerne ud på de ramte børn? Det har en gruppe læger i Recife med radiologen doktor Maria de Fatima Vasco Aragao i spidsen set nærmere på. Gruppen undersøgte 23 børn med zikasyndrom og forsøgte specifikt at finde frem til kendetegnene hos dem i forhold til andre børn med medfødte hjerneskader. Skanningerne afslørede, at størstedelen af spædbørnene havde en ekstrem alvorlig hjerneskade.
»Alle 23 viste tegn på hjerneforkalkning, en tilstand, hvor calcium ophobes i hjernen, formentlig på steder, hvor der er dannet ar efter ødelagte hjerneceller«, fortæller Fatima Vasco Aragao.
Et andet kendetegn hos børnene var, at deres ventrikulære system var svulmet voldsomt op. Det er et system med fire forbundne hulrum fyldt med cerebrospinalvæske, der fjerner affald fra hjernen og fører nye næringsstoffer til. Hos et normalt barn er det største af hulrummene mindre end én centimeter i diameter, men hos børnene med microcefali fylder de en trediedel eller mere af hele hjernens bredde. De mange lighedstegn mellem de 23 børn gør, at der er tale om et nyt sygdomssyndrom, der er forskelligt fra andre former for microcefali. Et syndrom, som der er stort behov for at vide mere om.
Alarm i oktober
Vanessa van der Linden blev alvorlig bekymret over microcefali, efter at hun på kort tid var stødt på fem tilfælde blandt spædbørn. Et par uger senere, i starten af oktober, ringede hendes mor, der også er børnenerolog i Recife og sagde, at hun nu på en dag havde oplevet syv babyer med microcefali.
»Noget var helt galt, så jeg ringede til generallægen i byen«, fortæller van der Linden.
I november blev der slået alarm over hele Brasilien, da det stod nogenlunde klart, at den nye myggebårne zikavirus var årsag til miseren. Mange af mødrene kunne melde, at de under graviditeten havde fået et rødt udslæt på huden, et tegn på at de var ramt af zikavirus. Virusset gik på mystisk vis ind i hjernen på fosteret og huserede der i op til ti dage.
Nu, i august 2016, er næsten 1.800 børn i Brasilien ramt af medfødt sikasyndrom. Dertil kommer over 3.000 tilfælde, der undersøges nærmere.
Epicentret for udbruddet er Nordøstbrasilien og særligt delstaten Pernambuco med næsten 400 tilfælde. Gennem et halvt år blev her født næsten 20 børn om ugen med zikasyndrom. Så faldt tallet hurtigt og har i juni og juli ligget på 1-2 børn om ugen.
Risiko for ny bølge
På Universitetshospitalet Oswaldo Cruz er cheflægen for børneinfektionsafdelingen, Maria Angela Rocha, glad for, at plagen er stilnet af, men hun advarer om, at der til efteråret kan komme en ny moderat bølge af microcefali, i forbindelse med det årlige opsving i myggebårne sygdomme, der finder sted fra februar til maj.
Maria Angela Rocha følger i dag ikke mindre end 450 børn, der enten er født med zikasyndromet, eller hvor man har mistanke om, at de har det. De er alle født med små hoveder og er dybt skadede:
»Disse børn skal have megen hjælp døgnet rundt, og moderen må ofte til lægen for at få den rigtige medicin. Senere, når de vokser til, får de nye problemer. Det er ikke sådan, at disse børn først lærer at sidde, og så lærer de at gå, de vil have store problemer hele livet. Deres hjerne er ikke fuldt udviklet, og deres problemer bliver desværre større med alderen«, siger Maria Angela Rocha.
<p>Mens zikavirus i Brasilien synes at være på retur, kæmper lægerne med at diagnosticere de mange børn, der er født med zikasyndromet. Og de gør gode fremskridt også med at analysere de beskadigede hjerner.</p>