Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Region Hovedstadens eksterne revisorer er i gang med en stikprøveundersøgelse af brugen af forskningsmidler i regionen. Herunder er der dukket bilag op om forskningsprojekter i Rigshospitalets Finsencenter, som regionewns administration nu vil se nærmere på.

”Det kan nemlig ikke umiddelbart afgøres, om pengene er brugt i overensstemmelse med reglerne”, hedder det i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Administrationen har derfor bedt sin eksterne revisor, BDO, om at gennemgå bilag på eksterne forskningsprojekter i Finsencentret, hvor der ikke er regnskabs- og revisionspligt, de såkaldte ”frie midler”.

Gennemgangen, som er i gang, sker på samme vis, som BDO i øjeblikket gennemgår bilag på Hjertecentret på Rigshospitalet.

”V i tager misbrug alvorligt”

”Når vi får et hint om noget, der kan være forkert forvaltning, så undersøger vi det selvfølgelig med det samme. Forskningspenge skal bruges til forskning og ikke private gøremål, og vi tager misbrug meget alvorligt”, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i pressemeddelelsen.

Region Hovedstaden har i forvejen sat stikprøvekontroller i gang på alle hospitalers forskningskonti. Stikprøvekontrollerne sker efter afsløringer i Jyllands-Posten af, at fremtrædende læger på Rigshospitalets Hjertecenter har brugt forskningsmidler til private formål.

Regionen skrev i maj til hospitalsdirektionerne og indskærpede ansvaret for at overholde regler for anvendelse af forskningsmidlerne. Der bliver også etablereret bestyrelser, der skal administrere de frie midler i de afdelinger og centre, hvor dette endnu ikke er sket.

Den pågældende klinikchef eller ledende overlæge er typisk formand i bestyrelsen, og der kan dermed ikke flyttes midler mellem projekter, uden at det har været godkendt af enten klinikchefen eller bestyrelsen.

Region Hovedstaden forventer ifølge pressemeddelelsen at afslutte gennemgangen af Hjertecentrets bilag inden udgangen af sommerferien.

Stikprøvetagningen på resten af regionens eksterne forskningsprojekter forventes at være klar i begyndelsen af oktober. Finder man projekter, som ikke lever op til regionens regler for forvaltning af eksterne forskningsmidler, vil hele centret eller afdelingen blive gennemgået i lighed med Hjertecentret og Finsencentret på Rigshospitalet.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
36348
Images
Rigshospitalet_nat_KL.jpg
Subtitle

<p>Nu er også Finsencentret på Rigshospitalet kommet i søgelyset for muligt misbrug af forskningsmidler</p>

0 likes