Ny undersøgelse bryder myten om farlig elektrochokbehandling

Elektrochokbehandling, i fagsprog kaldet ECT, er næsten en sagnomspundet behandlingsform, der skaber billeder i hovedet af mennesker, der som disciplineringsmiddel bliver fastspændt til en seng og i vågen tilstand får sat strøm til hjernen, som udløser forfærdelige og smertefulde krampefald.

Men det værst tænkelige der kan ske, nemlig døden, er der ingen grund til at bekymre sig for. Det viser en ny større undersøgelse fra Aarhus Universitet, hvor forskere har inddraget 15 studier publiceret i perioden 1976-2014 med data fra 32 lande.

Undersøgelsen viser, at dødeligheden for elektrochokbehandling er 2,1 pr 100.000 behandlinger, hvilket udgør en mindre dødsrisiko end at være under fuld narkose under en operation. Og ved de cirka 415.000 elektrochokbehandlinger registreret i undersøgelser offentliggjort efter 2001, var der kun ét dødsfald.

Det var læge og lektor ved Forskningsenheden for psykoser, Aarhus Universitet Søren Dinesen Østergaard, der fik idéen til undersøgelsen, efter han havde læst en britisk spørgeskemaundersøgelse, der viste, at hver femte brite ville frygte at dø, hvis de skulle i elektrochokbehandling.

”Som fagperson vidste jeg godt, at frygten ikke var berettiget. Men der var ikke nogen større samlet undersøgelse med data fra flere lande, der kunne dokumentere dette. Derfor håber jeg, at resultaterne af vores nye studie kan bruges til at oplyse især patienter og pårørende, så de ikke længere frygter ECT”, siger Søren Dinesen Østergaard, der er seniorforfatter på studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica.

Bivirkninger er prisen værd

Elektrochokbehandling blev opfundet i 1930’erne, hvor forskere opdagede, at mennesker med skizofreni fik det bedre, hvis de fik krampeanfald for eksempel ved epilepsi. Derfor fandt man på at fremprovokere krampeanfald hos mennesker med skizofreni. I starten brugte man kamfer, men gik senere over til elektrochok, der var mere skånsomt.

I dag foregår behandlingen under fuld bedøvelse, og patienten får muskelafslappende medicin for at dæmpe kramperne, der oftest varer under et minut. Efter opvågning kan patienten efter kort tid tage hjem eller tilbage til afdelingen, hvor vedkommende er indlagt.

Som med de fleste andre behandlingsmetoder følger der også bivirkninger med. De hyppigste bivirkninger er hovedpine og kvalme, mens nogle patienter oplever ikke at kunne huske små episoder, der skete kort tid op til behandlingen. Men ifølge Søren Dinesen Østergaard er bivirkningerne prisen værd.

”Jeg sikker på, at de fleste af dem, der ser behandlingens effekt, ikke er i tvivl om, at det er det rigtige at gøre. Når et menneske er i en dyb, dyb depression og efter få behandlinger med ECT kommer tilbage til sit raske jeg, så gør det et meget stort indtryk på én - både som læge og som medmenneske. Mange af patienterne er ekstremt forpinte, psykotiske eller selvmordstruede, så det handler simpelthen om at redde menneskeliv. Derfor er det meget vigtigt at bryde myten om, at ECT er en farlig behandlingsform”, siger Søren Dinesen Østergaard.

Virkningen ses som regel efter 2-3 behandlinger, men de fleste skal have 6-12 behandlinger for at opnå den rette effekt. I Danmark bruges behandlingen primært ved svære depressioner, hvor patienten er selvmorstruet eller selvskadende. Men også mennesker med skizofreni eller mani (ved bipolar lidelse) kan have gavn af behandlingen.

Danmark er et ECT-land

Søren Dinesen Østergaard mener dog ikke, at den nye undersøgelse bør give anledning til at bruge behandlingen oftere i Danmark. Med 1938 patienter der i 2016 sammenlagt fik 22387 behandlinger, er vi et af de lande i verden, der bruger behandlingen mest.

”Det er mit indtryk, at vi i Danmark bruger behandlingen tilstrækkeligt ved de rigtige patienter og på de rigtige tidspunkter. Men jeg håber, at resultaterne vil gøre det nemmere at bruge behandlingen i andre lande, hvor frygten betyder, at behandlingen bruges i mindre omfang”, siger Søren Dinesen Østergaard.

Han forklarer, at Danmarks store engagement i elektrochokbehandlinger kan skyldes, at vi sammen med Sverige er stærke akademiske kræfter, der har været med på bølgen, siden behandlingsformen kom frem. Men han peger også på økonomien, der kan få andre lande til at holde igen med behandlingsmetoden.

”ECT-behandling kræver tilstedeværelse af en psykiater, en anæstesilæge, en sygeplejerske der står for opvågningen samt dyrt udstyr. Det er dyrt sammenlignet med medicinsk behandling. I Danmark er sundhedsvæsenet heldigvis af en sådan karakter, at vi kan tilbyde ECT, hvis vi finder det bedst for en patient. Sådan er det langt fra i alle landet”, siger Søren Dinesen Østergaard og kommer med USA som et eksempel.

Oplysning til psykiatriens kritikere

Overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet, Martin Balslev har læst undersøgelsen. Resultaterne er ikke overraskende for ham, men han mener, de er nødvendige for at oplyse folk uden for psykiatrien.

”Jeg tror ikke, at undersøgelsen ændrer psykiateres synspunkter og får dem til at ændre deres ordinationsprocesser. Men der kommer hele tiden nye påstande, og vi er jo kringsat af fjender i psykiatrien - også af andre læger. Det er et område, som alle mener, de har forstand på, selvom det ikke er deres fagområde. Derfor er jeg som psykiater altid glad for at have undersøgelser, jeg kan støtte mig op ad, som beviser, at det er en sikker behandling”, siger Martin Balslev.

Han tror dog ikke, at det at bevise den lave dødelighed kan fjerne befolkningens fordomme om elektrochokbehandling.

”ECT-behandling er stigmatiseret af Gøgereden og andre Hollywoodfilm, der skaber skræmmebilleder, hvor patienter får elektrochok med tvang. Den frygt tror jeg ikke, viden om dødeligheden kan fjerne”, siger Martin Balslev.

Heller ikke Søren Dinesen Østergaard mener, at det nye studie kan udrydde myterne helt og peger på, at også bivirkninger og effekter ved behandlingen bør medregnes for at få det hele billede. Men han opfatter studiet som et vigtigt skridt i den rigtige retning.

”Hvert år er der næsten 800.000 selvmord på verdensplan, og det er min klare overbevisning, at mange af disse mennesker kunne være reddet med ETC. Derfor er det meget væsentligt, at befolkningen kender til denne behandlingsmulighed og ikke bærer rundt på en uberettiget frygt for den", siger Søren Dinesen Østergaard.