Uddannelsesansvarlige læger i Viborg er ved at forberede forløbene i den nye turnusuddannelse, den kliniske basisuddannelse. Her fortæller de om deres syn på de fordele og ulemper, de forventer.
Til august 2008 vil de nye læger for første gang møde den nye kliniske basisuddannelse, som både er et halvt år kortere - og en del anderledes - end den gamle turnus.
»Den bliver nok lige så god som den gamle turnus«, siger ortopædkirurg og uddannelsesansvarlig overlæge, Steen Olesen, Regionshospitalet i Viborg forsigtigt. Stillingen som uddannelsesansvarlig deler han med kollegaen Lene Mortensen på medicinsk afdeling. Sammen med uddannelseskoordinator, praktiserende læge Niels Frølich, er de ved at sammensætte de kommende kandidaters uddannelsesforløb i Viborg.
Det irrelevante luges ud
Før havde man seks måneder på medicinsk, seks måneder på kirurgisk og seks måneder i almen praksis. Nu har man - hvad?
»Nu er det et år, hvor det ene halve år skal fokusere på akutte kompetencer og det andet på kroniske. Og det er ikke givet, at man skal have det i almen praksis, for i Region Nord er det besluttet, at ca. 80 pct. af forløbene i det 'kroniske' halvår skal ligge i almen praksis, og de sidste 20 pct. er afsat til bl.a. psykiatrien«, siger Steen Olesen.
Det er ikke kun længden - 12 måneder i stedet for 18 - som er det nye ved den kliniske basisuddannelse, forklarer han. Det er også, at den vil gøre lægen til netop - basislæge:
»De vil få nogle kompetencer, som handler om akutte patienter og kroniske patienter. Fra over 100 helt fast beskrevne kompetencer er vi med den nye målbeskrivelse nede på 15 »læringsmål«, baseret på »de syv roller« i speciallægeuddannelsen. De er formuleret bredt, og det er op til uddannelseslederne at udfylde dem, så man får de nødvendige kompetencer. Den gamle målbeskrivelse havde nogle kompetencer, som var lidt perifere. Dem har vi mulighed for at luge ud i ud fra vores forestilling om, hvad der er nødvendigt«.
»På sygehuset arbejder vi meget med det akutte, fordi de fleste bagefter skal i almen praksis og mere tage sig af det kroniske. Både på sygehus- og praksisdelen deles vi om nogle akutte kompetencer. Men jeg mener, vi er i stand til at få nogle gode forløb op at stå i de seks måneder, de er ansat på sygehusdelen. Her stykker vi et akutforløb sammen, hvor de har tjeneste både på medicinsk akutmodtageafsnit og i skadestuen med den ortopædkirurgiske modtagefunktion. Det kan faktisk blive rigtig godt«, siger Steen Olesen.
Forløbene på Viborg Sygehus kommer til at foregå skiftevis på medicinsk akutmodtageafsnit og på skadestuen. Et af de givne læringsmål hedder: »Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis' daglige kliniske praksis«. Inden for denne meget brede ramme, som omfatter såvel akutte som kroniske ting, udvælger Steen Olesen, Lene Mortensen og Niels Frølich de kliniske procedurer, de hver især finder væsentlige og relevante.
»Man skal huske på, at vi skal reducere en turnusmålbeskrivelse med over 100 punkter til i alt 16, hvoraf de ni er rent kliniske«, siger Steen Olesen. »Vi skal så fylde tilstrækkeligt med under-mål på, så vi sikrer en uddannelse, der er mindst lige så god som den gamle turnus. Derefter skal forløbene godkendes i Det regionale råd for lægers Videreuddannelse«.
»For lidt hospitalstid«
Den 12 måneders basisuddannelse kan blive god, siger Lene Mortensen. Men hun ville helst have arbejdet med en 18-måneders-model. Især i lyset af fireårsreglen om, at en hoveduddannelse skal vælges senest fire år efter turnusstart, finder hun det uheldigt, at basisuddannelsen halverer den tid, der skal tilbringes på hospital.
»Det giver dårlige muligheder for at afprøve sine karriereønsker«, siger Lene Mortensen. »Du kan tilbringe et halvt år på et akutafsnit, et halvt år i praksis - og gennemføre din kliniske basisuddannelse uden at have sat dine ben på en sengeafdeling. Du kan starte i din medicinske introstilling uden at have gået en stuegang. Eller du kan starte i en kirurgisk introstilling uden at have opereret«.
For Lene Mortensen er spørgsmålet derfor, om man vinder noget ved at skære et halvt år af basisuddannelsen, hvis man skal bruge tid på at lære en masse basale færdigheder i den intro-uddannelse, hvor man allerede skulle være ved at specialisere sig.
Da situationen nu er den, at man kun har 12 måneder, burde kombina-tionerne til gengæld gøres mere valgfri, og tiden i praksis reduceres, mener Lene Mortensen. Ikke, fordi hun har noget imod praksis, men »fordi man udelukker mange andre muligheder«.
Hvad er godt i den nye kliniske basisuddannelse?
»At samle det akutte til et halvt år er en fordel, for akutmodtagelserne forbereder sig grundigt til at modtage dem. Det er også godt, at uddannelsen fokuserer på det at være læge og på kompetencer som kommunikation, samarbejde osv. Men det bekymrer mig da, at der kan opstå nogle stillingskombinationer, hvor de nye læger aldrig rigtig lærer medicin at kende«.
Men I tilrettelægger selv de kommende forløb, så I kan dele sol og vind lige?
»Jah, det har vi i hvert fald valgt at gøre i Viborg. Men det kan variere fra hospital til hospital, og jeg har hørt, at der er steder, hvor man ikke gør det«.
Så der bliver stor forskel på, hvilken basisuddannelse man får, når der ikke findes centralt udstukne, meget konkrete målbeskrivelser?
»Det gør til gengæld ikke så meget, når meningen er at lære de basale ting, alle skal kunne. Turnus har altid været forskellig, og det gør bestemt ikke noget, at den ikke er 100 procent ens i specialerne. Men det ville være fedt, hvis man havde en valgmulighed mellem specialer. Hvis man vil være mediciner eller kirurg, ville det være smart, hvis man kunne vælge et forløb, der rummede henholdsvis medicin eller kirurgi, lige som det ville være en fordel, hvis de små specialer fik en mulighed for at komme på banen i stedet for at lade praksisdelen fylde så meget«.
»Det vil lukke små sygehuse«
Kommer I til at mangle hænder på den medicinske afdeling?
»Ikke i Viborg, for her har vi valgt at sige, at medicin er basis. Men vores kirurgiske afdelinger får lige ryddet deres forvagtslag. Ortopædkirurgerne får nogen glæde af dem i skadestuen, men de andre afsnit vil få kæmpeproblemer«, siger Lene Mortensen, der ligefrem forudser, at en række mindre sygehuse vil blive tvunget til lukning på grund af den nye turnusordning.
»Hvis man følger de regler, som er udstukket af Det nationale Råd, skal der være en læge med ret til selvstændigt virke til stede sammen med basislægerne. Og det vil der være nogle sygehuse, fx i Ringkøbing og Skive og nogle steder i Nordjylland, som ikke vil kunne leve op til«
»Jeg synes bestemt, at det er en god bestemmelse. Det er helt rimeligt, at der skal være en erfaren læge med. Men det betyder også, at der er nogle steder, som ikke kan have turnuslæger - men det er jo også den vej, det går. Det er positivt, men det bliver hårdt for de afdelinger, der kommer til at lide under det«.
Lene Mortensen er, som man hører, ikke entusiastisk. Hun vælger dog at »se det som en udfordring«:
»Så må vi forsøge at proppe så meget ind, som vi kan. Og det er jo også ideen i det: Vi må blive mere effektive - og håbe, at vi kan få det samme ind i dem på et år, i stedet for på halvandet«. P>
Det er vel også rimeligt, at sygehusene ikke længere bare kan svælge i turnuskandidater, som kan kommanderes ned i skadestuen som forvagter. Nu skal der tænkes i uddannelse, hvis man ikke vil have nogen over fingrene.
»Det bliver helt sikkert meget mere fokuseret, så på den måde er det udmærket. Men der er ting, jeg synes, kunne gøres bedre. Der skulle især være mulighed for at tage nogle flere specialer ind. Praksis fylder rigeligt her«.
For få specialer præsenteres
Som alment praktiserende læge og uddannelseskoordinator havde Niels Frølich gerne set, at ikke blot 80 pct., men alle skulle igennem et forløb i almen praksis.
»Der er mange af kompetencerne, der kan læres i almen praksis. Det er væsentligt på det trin, de nye læger befinder sig«, siger han.
»De får megen direkte patientkontakt hos os og lærer om kommunikation. Vi er gode til den kommunikative del og patientkontakten. Og gode til at samarbejde til mange sider og skabe sammenhæng. Det skal de unge læger også lære, og det vil de få mulighed for«.
Han er naturligvis ikke enig med Lene Mortensen i, at almen praksis fylder for meget i den kliniske basisuddannelse. Men han bakker hendes synspunkt op - at de 12 måneder vil gøre det vanskeligt at stifte bekendtskab med en række af de mindre specialer:
»Tanken med omlægningen var jo også, at flere specialer skulle eksponeres under turnus. Jeg ved ikke, hvordan det vil gå andre steder. Men det kommer ikke til at ske i Viborg. Her vil det første halve år gå med akutte patienter. Og det bliver et godt forløb på de givne vilkår: De vil se mange akutte patienter, både medicinske og traumepatienter osv. Det bliver meget fokuseret, men det bliver også mere snævert«.
Det kan også bekymre Niels Frølich, at de kommende turnuslæger i hans praksis vil komme med kun et halvt års sygehusophold i bagagen:
»Jeg tror, vi kommer til at skulle lære dem rigtig mange ting i almen praksis for at nå op på det niveau, de havde tidligere«, siger han. »Det kan vi godt, for mange af målbeskrivelsens kompetencer - kommunikation og samarbejde til mange sider - hører faktisk til i almen praksis. Men vi har stadig kun et halvt år til det - og de vil være meget grønne, når vi får dem«.
Niels Frølich tilføjer, at det i hans øjne også er et problem, at de nye læger fremover kun vil få et år til at skifte identitet og gå fra at være stud.med. til at påtage sig rollen som læge med alt, hvad det indebærer.
Uerfarne introlæger
På længere sigt bliver det også en ny slags introlæger, der kommer ud af den nye ordning. Før ville alle med sikkerhed have tilbragt et halvt år i almen praksis. Det kan Niels Frølich ikke længere anse for givet, påpeger han.
Men de, der kommer i en introstilling i din praksis, vil vel være nogen, som allerede i basisuddannelsen har været i almen praksis, og har fået lyst til det?
»Måske, men det er ikke sikkert, der er stillinger nok. For hvis man trækker et dårligt nummer hos Sundhedsstyrelsen, kan det godt være, at de stillingskombinationer i basisuddannelsen var taget for næsen af dem. Der er jo ingen sikkerhed for, at man får den stillingskombination, som f.eks. inkluderer almen praksis. Og det er et problem«.
Er den nye basisuddannelse overordnet set bedre eller ringere end den gamle, set fra almen praksis?
»Jeg synes, det er en forringelse. Vi er tilfredse et stykke ad vejen med målbeskrivelsen, for almen praksis er dog vægtet. Det er godt, for det er et væsentligt input i det at lære at være læge. At lære om det samarbejdende sundhedsvæsen, noget om sundhedsfremme, profylakse osv. Det hører med, og det er vi gode til i almen praksis«.