Flere strålekanoner og skannere på landets hospitaler og samtidig en patientansvarlig læge, der kan sikre sammenhæng i behandlingen.
Det er blandt tiltagene i regeringens kræftplan IV - Patienternes Kræftplan – som sundhedsminister Sophie Løhde netop har fremlagt.
Med mere end 15.000 dødsfald hvert år er kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark, og med en 39.000 nye kræfttilfælde hvert år – og det tal forventes at stige – vil regeringen bruge 1,5 mia. kr. i 2017-2020 til kræftindsatsen. Og med de midler, som SR-regeringen afsatte på 170 mio. kr. årligt fra 2017 vil det samlede beløb blive 2,2 mia. kr. frem mod 2020.
”Kræftbehandlingen i Danmark har i de seneste år 10-15 år gjort store og markante fremskridt – også sammenlignet med vores nabolande. Det er godt. Men vi kan gøre det bedre. Vi skal nå målet om højeste internationale niveau,” skriver regeringen i kræftplanen.
Kræftplan I (2000): Planen handlede mest om at opdage flere kræfttilfælde i tide og sikre, at flere kom i behandling for kræft.
Kræftplan II (2005). Planen havde fokus på både at behandle flere og at behandle bedre. Samtidig kom der særligt opmærksomhed på at forebygge rygning.
Pakkeforløb (2007): Aftalen har betydet, at der i dag er indført pakkeforløb i hele landet for stort set alle kræftformer.
Kræftplan III (2010): Centrale elementer var hurtigere diagnostik ved mistanke om kræft, styrkelse af den tidlige opsporing samt løft af rehabiliteringen og den palliative indsats.
Kræftplan IV (2016): Planen har fokus på indkøb af skannere og strålekanoner, samt at alle kræftpatienter får en behandlingsansvarlig læge.
Kilde: Kræftplan IV
Kræftplan I (2000): Planen handlede mest om at opdage flere kræfttilfælde i tide og sikre, at flere kom i behandling for kræft.
Kræftplan II (2005). Planen havde fokus på både at behandle flere og at behandle bedre. Samtidig kom der særligt opmærksomhed på at forebygge rygning.
Pakkeforløb (2007): Aftalen har betydet, at der i dag er indført pakkeforløb i hele landet for stort set alle kræftformer.
Kræftplan III (2010): Centrale elementer var hurtigere diagnostik ved mistanke om kræft, styrkelse af den tidlige opsporing samt løft af rehabiliteringen og den palliative indsats.
Kræftplan IV (2016): Planen har fokus på indkøb af skannere og strålekanoner, samt at alle kræftpatienter får en behandlingsansvarlig læge.
Kilde: Kræftplan IV
Patientansvarlige læge
En del af pengene – 500 mio. kr. – skal bruges på nye strålekanoner og skannere, og som noget nyt vil regeringen indføre en fast læge på patient.
”Den patientansvarlige læge skal ikke stå for alle de enkelte elementer i behandlingen, men derimod have overblikket og kendskabet til patienten og de pårørende,” skriver regeringen i kræftplanen og understreger, at funktionen skal udvikles i samarbejde med patientforeninger og faglige organisationer.
Det er regeringens mål, at mindst 90 pct. af kræftpatienterne i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge.
LÆS OGSÅ: Patientansvarlige læger kommer ikke ved et trylleslag
Røgfri generation
Desuden lægger regeringen med planen op til en målsætning om den ”røgfri generation”, så ingen børn og unge ryger i 2030.
Mens det i dag er forbudt at ryge på institutionens område på børneinstitutioner, skoler, efterskoler og treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, er det tilladt at ryge på eksempelvis erhvervsskoler. Det vil regeringen ændre.
”I dag ryger ca. 12 pct. af gymnasieeleverne dagligt, mens det tilsvarende tal for eleverne på erhvervsuddannelser er ca. 37 pct. Regeringen vil søge Folketingets opbakning til en ændring af loven,” skriver regeringen i kræftplanen.
Husk også gigt- og diabetespateinter
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen glæder sig over kræftpakken.
”Det er et godt signal, at man erkender, at der skal flere penge til, hvis vi skal holde det høje niveau, og at man ikke bare kan presse personalet mere og mere og betale en ny udgift ved at spare et andet sted. Vi ved også, at der kommer flere kræftpatienter de kommende år. Når vi bliver ældre, vil der være flere, der får kræft. Så skal vi have mere kapacitet. Vi har brug for udstyr til at skanne, og vi har brug for flere hænder,” udtaler Bent Hansen i en pressemeddelelse.
Bent Hansen håber dog ikke, at kræftpakken har tømt kassen for midler til at imødegå stigninger i andre patientgrupper.
”De andre ting tager vi ved de årlige økonomiforhandlinger. Der må vi håbe, at der er en rimelig villighed til at erkende, at der også kommer flere diabetes- og gigtpatienter, siger han.
Læs ugeskriftets andre historier om kræftplan IV:
Kræftpatienter skal med på råd og opleve sammenhæng
Lægeforening: Ny kræftplan glemmer voksne rygere
Kræftlæge: En fornuftig kræftplan med få tidsler
Kræftplan IV: Kirurgerne skal efteruddannes
Regeringen vil etablere eksperimenterende centre i kræftkirurgi
<p>Med kræftplan IV vil regeringen bruge 1,5 mia. kr. til nye strålekanoner og indføre en patientansvarlig læge til hver patient. Desuden indføres målet om den ”røgfri generation”.</p>