Der må ikke kunne peges fingre ad dansk forsknings troværdighed og integritet. Derfor er der nu et sæt retningslinjer – et code of conduct – på vej.
Udkastet til dokumentet blev præsenteret for et proppet auditorium ved en konference på Copenhagen Business School fredag.
I dag er det op til den enkelte forskningsinstitution at formulere retningslinjer for ansatte forskere, og de er forskellige fra institution til institution.
Men da forskning i stigende omfang foregår i projekter med deltagere fra forskellige forskningsinstitutioner, har uddannelsesministeriet taget initiativ til at udarbejde et adfærdskodeks. Ikke som et forpligtende cirkulære, som institutionerne har at rette sig efter, men som et sæt overordnede principper, alle kan tilslutte sig og tage til sig.
Udkastet er blevet til i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Uddannelses- og Forskningsministeriet, Forsknings- og innovationsstyrelsen, universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne og forskningsrådene.
Det fælles kodeks vil også kunne hjælpe til at sikre dansk forsknings troværdighed – som trods Penkowa-sagen og deraf afledte sager rangerer meget højt – i international sammenhæng.
Det har formentlig også været motiverende, at det kommende EU-rammeprogram for forskning, Horizon 2020, vil inddrage en vis grad af sikkerhed for forskningens integritet som en del af bevillingsgrundlaget.
Kodeks’et foreligger kun på engelsk udfra hensynet til, at en væsentlig del af forskningen i dag foregår med udenlandske forskere og forskningsinstitutioner og med international finansiering.
Det relativt korte dokument – 23 sider plus bilag - er skrevet med henblik på anvendelighed inden for alle forskningsområder. Derfor er det holdt i forholdsvis generelle vendinger.
Høringsfasen slutter den 11. juni.
<p>Et forslag til ny adfærdskodeks for dansk forskning skal sikre en fortsat høj troværdighed omkring dansk forskning – også i forhold til udlandet.</p>