Det er egentlig skæbnens ironi, at koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden onsdag træder ud af elevatoren på tredje etage i Lægeforeningens domicil Domus Medica.
Den etage tilhører de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som hovedstaden netop har hjemtaget lægevagten fra pr. 1. januar.
Hartling skal mødes med formænd, direktører og følge fra Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger i netop PLO’s lokaler.
De tre parter skal finde en løsning på, om de læger, der snart skal ansættes i den nye akutordning, egentlig er dækket i de to faglige foreningers overenskomster – mere om det nedenfor.
Men han er godt tilfreds, for 108 ansøgninger er ankommet til regionsgården i Hillerød, selvom han kalder det et »ikke tilstrækkeligt ansøgerfelt«. 63 pct. er speciallæger i almen medicin:
»Når man tager den markante udmelding fra PLO i betragtning, hvor de fraråder deres medlemmer at søge hos os, er vi egentlig meget godt tilfredse«, siger Svend Hartling dagen efter mødet.
Han erkender, at det bliver en stor opgave. Regionen har netop meldt ud, at endnu en ansøgningsrunde sættes i gang til de 68 årsværk:
»Der er gode kompetencer imellem, men vi står nu med en stor fordelingsopgave, da 40-50 af ansøgerne eksempelvis ikke har skrevet, hvor mange timer de ønsker. Der er meget uklarhed over, hvor meget vi egentlig kan få dækket med dem, der har søgt«, siger han.
PLO: Dækker slet ikke behovet
PLO er langt fra »imponeret« over, at seks ud af ti ansøgere er praktiserende læger:
»Det er meget få speciallæger i almen medicin, som har søgt ansættelse i regionens nye akutordning og slet ikke tilstrækkeligt til at dække behovet«, siger Birgitte Alling-Møller, formand for PLO Hovedstaden.
Hun tror, at regionen skal bruge langt, langt flere læger til ordningen, da de fleste praktiserende læger »formentlig kun ønsker relativt få ansættelsestimer om måneder, og de er slet ikke interesserede i en eventuel fuldtidsstilling«.
Regionen skal ansætte læger til den sygeplejebetjente telefonvisitationen 1813, i den kørende lægevagt og på akutklinikkerne/akutmodtagelserne.
Ifølge Svend Hartling er ansøgerne »i høj grad dem, der i dag varetager lægevagten. Nogle har egen klinik, men der er også en hel del, der hører til den store gruppe af læger, der har varetaget lægevagtsfunktionen i hovedstaden uden at have egen klinik«.
Regionen har endnu intet overblik over, hvordan forholdet er i ansøgningerne mellem speciallæger og uddannelseslæger med vagtydernumre.
Herlev hospital: Det vil skabe bedre flow
De synes faktisk, at de er ret heldige i Akutmodtagelsen på Herlev Hospital.
Afdelingen skulle bygges om, da der kom en melding fra regionsgården om det nye akutsystem, der erstatter de praktiserendes lægevagt fra årsskiftet.
Derfor er der nu blevet tegnet et par ekstra lokaler, så lægevagten kan blive integreret fuldt i akutmodtagelsen. Venteværelser til skadestuen og lægevagten bliver fremover de samme.
Lægevagten ligger i dag også på Herlev Hospital, men for sig selv et stykke fra Akutmodtagelsen.
»Vi vil nu få to spor i Akutmodtagelsen. Dels behandlerspor, der bliver en kombination af de patienter, der tidligere skulle til lægevagten, og så de patienter, der traditionelt kom på skadestuen. Dels et vurderingsspor til de akut indlagte patienter. Personalet fra stamafdelingerne, der arbejder i Akutmodtagelsen, og så dem, der ansættes i den nye ordning, vil så arbejde side om side«, siger ledende overlæge i Akutmodtagelsen Lisbet Isenberg Ravn.
Hun mener, at mange af de selvhenvendere, der tidligere har været i skadestuen eller de småskadede med fordel kan ses af de formentlig almenmedicinere, der nu bliver ansat i den nye akutordning.
»Det er en fordel for både patienterne og personalet, at behandlersporet samles og vil ligge dør om dør. Vi kan skabe et bedre flow for patienten, og vi kan hjælpe hinanden, hvis der er pres på hos vagtlægen, men ikke i Akutmodtagelsen. Det er selvfølgelig de mere medicinske patienter, man vil kunne hjælpes om«, siger hun.
Hvordan vil I håndtere, hvis der ikke bliver ansat nok til 1. januar?
»Nu venter vi og ser. Det er vi nødt til«.
Er det et problem i dag, at vagtlægepatienterne er et andet sted på hospitalet og skadestuen et andet?
»Der har kørt, men patienterne har måske ikke helt følt så stor en integration. Nu sidder vi tættere. Og så vil vi forhåbentlig kunne udnytte personalet bedre og fordele flowet«.
Herlev Hospital indlægger 80 patienter via Akutmodtagelsen i døgnet. Og 120 patienter i skadestuen/ behandlersporet.
Herlev hospital: Det vil skabe bedre flow
De synes faktisk, at de er ret heldige i Akutmodtagelsen på Herlev Hospital.
Afdelingen skulle bygges om, da der kom en melding fra regionsgården om det nye akutsystem, der erstatter de praktiserendes lægevagt fra årsskiftet.
Derfor er der nu blevet tegnet et par ekstra lokaler, så lægevagten kan blive integreret fuldt i akutmodtagelsen. Venteværelser til skadestuen og lægevagten bliver fremover de samme.
Lægevagten ligger i dag også på Herlev Hospital, men for sig selv et stykke fra Akutmodtagelsen.
»Vi vil nu få to spor i Akutmodtagelsen. Dels behandlerspor, der bliver en kombination af de patienter, der tidligere skulle til lægevagten, og så de patienter, der traditionelt kom på skadestuen. Dels et vurderingsspor til de akut indlagte patienter. Personalet fra stamafdelingerne, der arbejder i Akutmodtagelsen, og så dem, der ansættes i den nye ordning, vil så arbejde side om side«, siger ledende overlæge i Akutmodtagelsen Lisbet Isenberg Ravn.
Hun mener, at mange af de selvhenvendere, der tidligere har været i skadestuen eller de småskadede med fordel kan ses af de formentlig almenmedicinere, der nu bliver ansat i den nye akutordning.
»Det er en fordel for både patienterne og personalet, at behandlersporet samles og vil ligge dør om dør. Vi kan skabe et bedre flow for patienten, og vi kan hjælpe hinanden, hvis der er pres på hos vagtlægen, men ikke i Akutmodtagelsen. Det er selvfølgelig de mere medicinske patienter, man vil kunne hjælpes om«, siger hun.
Hvordan vil I håndtere, hvis der ikke bliver ansat nok til 1. januar?
»Nu venter vi og ser. Det er vi nødt til«.
Er det et problem i dag, at vagtlægepatienterne er et andet sted på hospitalet og skadestuen et andet?
»Der har kørt, men patienterne har måske ikke helt følt så stor en integration. Nu sidder vi tættere. Og så vil vi forhåbentlig kunne udnytte personalet bedre og fordele flowet«.
Herlev Hospital indlægger 80 patienter via Akutmodtagelsen i døgnet. Og 120 patienter i skadestuen/ behandlersporet.
Er overenskomsten på plads?
Et springende punkt for, at den nye akutordning overhovedet kan fungere om tre måneder, er, at forhold om overenskomst falder på plads.
Ifølge PLO har ansøgerne søgt de kommende job i blinde, fordi de hverken kender løn- eller arbejdsvilkår:
»Det fremgik fejlagtigt af stillingsopslaget, at der var indgået aftale med FAS og Yngre Læger, men det var ikke i overensstemmelse med sandheden. Regionen skrev, at den havde en overenskomstaftale til det nye akutsystem, som ikke eksisterer endnu. Men de her 108 læger har blot udvist interesse for at blive ansat i den nye ordning uden at kende vilkårene«, siger Birgitte Alling-Møller.
Derfor mener hun også, at det er usikkert, om alle ansøgerne reelt er interesserede i jobbet, når vilkårene bliver kendt.
De læger, der skal ansættes på fuld tid, udgør ifølge Ugeskriftets oplysninger ikke noget stort problem. De vil overgå til en fuldtidsoverenskomst med FAS eller Yngre Læger.
Udfordringen – og årsagen til, at Svend Hartling holder møde i PLO’s lokaler – er primært deltidsansættelser med få timers ansættelse om måneden, da regionen med Svend Hartlings ord »ikke har mange af dem i dag«:
»Vi har en overenskomst med Yngre Læger og FAS, når man er ansat i Region Hovedstaden. Men vi har behov for at få nogle markeringer af, hvordan vi skal gøre, når folk kun har meget få timers ansættelse. Det snakker vi med Yngre Læger og FAS om i øjeblikket i god ro og orden«, siger Svend Hartling.
Koncerndirektøren vil ikke kalde overenskomstspørgsmålet for en »knast«.
»Ideen er, at det er et integreret system, så derfor er det også vigtigt, at lægerne er ansat i afdelingerne og ikke forbipasserende vikarer«, siger han.
Regionen lover på mødet, at den snart leverer materiale til de to foreninger.
Onsdag klokken 22.17 udsender FAS denne pressemeddelelse:
»Deltagerne er enige om, at forhandlingerne har fundet sted i en konstruktiv og frugtbar ånd, og at der er en række forhold, som man kan arbejde videre med. Parterne vil nu udrede en række spørgsmål sammen. Næste møde vil finde sted mandag den 7. oktober«.
Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Yngre Læger eller FAS, mens arbejdet pågår.
Der vil blive holdt ansættelsessamtaler i uge 43.
Ifølge Berlingskes oplysninger er der i dag 569 læger i den nuværende lægevagt; 320 er alment praktiserende læger med praksis i regionen, mens 249 enten er alment praktiserende læger uden praksis, læger under uddannelse til praktiserende læge eller speciallæger inden for andre specialer.
<p>Ny ansøgerrunde. Uklarhed om overenskomsterne. Uklarhed over, hvor meget af lægevagtopgaverne i Region Hovedstadens nye akutordning, som ansøgerne kan dække. Og så tre måneder tilbage. Alligevel er de tilfredse i regionsgården i Hillerød. </p>