Det humane genom er kortlagt, og nu er det hjernens tur. ”Human Brain Project” er et stort EU-forskningsprojekt, der i de kommende 10 år skal kortlægge den menneskelige hjerne og gøre denne viden tilgængelig på en række supercomputerplatforme, som alle skal kunne tilgå.
Den eneste danske deltager i projektet er Danmarks Tekniske Universitet, hvor professor Henrik Hautop Lund, DTU Elektro, skal bidrage med forskning i, hvordan hjernens evne til at tilpasse sig forandringer i omgivelserne kan videregives til robotter.
Ved simulation på supercomputere vil Human Brain Project prøve at forstå sammenhænge mellem neuroner, signaler osv. i hjernen, forklarer Henrik Hautop Lund i en pressemeddelelse.
Et sted for enden af projektet ligger et håb om, at man blandt andet vil kunne helbrede og forebygge neurologiske sygdomme som Parkinsons og Alzheimer, men et andet håb er, at øget viden om hjernens processer kan føre til udvikling af nye lægemidler, der kan ”reparere” skader i hjernen efter stroke, hjerneblødninger eller andre sygdomme relateret til nervesystemet.
750 forskere fra 24 lande deltager i Human Brain Project. Det danske bidrag sigter efter at forbedre teknologien i robotter, så de i højere grad kan efterligne den menneskelige hjerne.
Forskningsgruppens vision er at gøre teknologien lige så dygtig til at aflæse og tilpasse sig forandringer, som de menneskelige systemer er.
”Hvis vi f.eks. kigger på lillehjernen, så er det her, vores menneskelige motor befinder sig – det er lillehjernen, der husker, hvordan vi bevæger os. Lillehjernen evner at koble sanseindtryk med viden om bevægelse, så vi kan tilpasse vores bevægelser – og f.eks. gå på et krængende skibsdæk eller gribe en bold”, siger Henrik Hautop Lund.
”Den slags bløde og stabile bevægelser vil vi gerne kunne efterligne med robotter, så eksempelvis hånd- eller benproteser fremover kan fungere mere optimalt,” forklarer DTU-professoren.
Det første skridt for DTUs forskere er at implementere såkaldte spiking neurale netværk, der er efterligninger af hjernens funktion, på en neurocomputer, som styrer en modulær robot. Herefter skal gennemføres forskellige forsøg, der afspejler de forskellige forstyrrelser fra omgivelserne, mennesket møder i sin dagligdag.
<p>Stort EU-projekt skal kortlægge den menneskelige hjerne. Det danske bidrag kan måske vise vej til smartere proteser, men projektet skaber også håb om udvikling af lægemidler mod f.eks. Parkinsons og Alzheimer.</p>