Alt for mange læger ved alt for lidt om, hvordan de skal forholde sig til familier, hvor »Kong Alkohol« styrer. De kan forholde sig til børns fysiske smerter, men de bliver forskrækkede, når de møder den psykiske smerte, som skyldes svigt, angst og ydmygelse.
Det mener Bodil Neujahr, der er initiativtager til og leder af Vejle-modellen. Et nyt projekt, der skal sætte fokus på familierne i alkoholbehandling, og hvor udgangspunktet er, at arbejdet først for alvor starter, når proppen er i flasken.
Projektet skal også omfatte praktiserende læger, der fra 2007 tilbydes et kursus, hvor de kan få materialer og værktøjer til bedre at håndtere alkoholikere og deres familier.
»Det er ikke uvilje fra lægernes side, men der er simpelthen ikke nok fokus på emnet, og uddannelsen indeholder for lidt om det. Faktisk er der aldrig forsket i, hvad alkoholmisbrug gør ved de pårørende, og det er ikke mindst børnene, der svigtes. Derfor skal vort projekt dels gøre lægerne bedre til at se hvilke signaler, de skal være opmærksomme på, dels give konkret viden om, hvordan man håndterer såvel alkoholikeren som de pårørende, ikke mindst børnene. Her er det vigtigt at vide, at den alkoholramte familie er en lille verden for sig selv. Med sit eget sprog, sin egen kultur og sine egne normalitetsbegreber. Lægen kan ikke bruge sine erfaringer fra andre familier, og dertil kommer, at alkoholikeren er særdeles dygtig til at manipulere og helt at gøre problemerne usynlige. Derfor kan det være svært for lægerne at få øje på dem.«
Mavepine, angst og søvnløshed
Også børnene vil i første omgang gøre alt for at skjule problemerne. De har mistillid til den voksne - også lægen - fordi de er vant til at skulle beskytte sig selv.
Men på trods af, at de gerne vil skjule, hvad det i virkeligheden handler om, er det tydeligt, at de mistrives. Mange har psykosomatiske symptomer som mavepine, hovedpine, udefinerbare smerter, tristhed, stress, angst, uro, mareridt, søvnløshed, sengevædning, nedsat koncentration og hukommelse, trøstespisning eller spisevægring m.m.
»Alt det ser forældrene ikke, for de er optaget af deres egne problemer. For alkoholikerens vedkommende: ,Hvordan opnår jeg den næste brandert?`. For partnerens vedkommende: ,Hvordan klarer jeg dagligdagen, hvordan betaler vi regningerne?`. Spørgsmålet er: Ser omgivelserne symptomerne og gør noget ved dem, og ser lægen dem?« spørger Bodil Neujahr.
Voldsomme ting frem
Hun er ikke i tvivl om, at børnene belastes voldsomt, og som datter af en alkoholiker taler hun af egen erfaring:
»Børn udsættes for manipulation, benægtelse, løgne, angreb, nedværdigelse, svigt og overgreb. Det er således voldsomme ting, lægen kan sidde over for, når han eller hun møder barnet i konsultationen. Men det kan være svært at få hul på bylden og få det frem. Lykkes det, skal lægen være forberedt på det værste, for i misbrugsfamilier findes der mere vold, kriminalitet og incest end i andre familier. Et barn af en alkoholramt familie vil imidlertid ofte ikke være i stand til at besvare spørgsmål. Barnet er nemlig ikke vant til at blive spurgt om noget som helst.
Det kan være svært for lægen overhovedet at få en samtale med børnene i gang uden forældres konstante indgriben og kontrol. Lykkes det, er det svært at få barnet til at sige noget. Det er svært at vinde et såret barns tillid, og det vil altid vælge at forsvare forældrene. Ikke på grund af loyalitet, som mange mener, men på grund af angst. Barnet er dybt afhængigt af forældrene og frygtelig angst for det uforudsigelige. Det behøver ikke være godt for at være trygt - det behøver blot at være kendt.
Barnet reagerer tit afvisende. Det er tavst, nervøst, pillende, fysisk uroligt, bange, ambivalent, eller det reagerer måske stik modsat: Klæbende og overdrevent dus med ukendte mennesker. Det kan også reagere voldsomt, aggressivt, højtråbende eller fjollet og opmærksomhedskrævende. Endelig kan det være provokerende og grænseoverskridende.
Man skal huske på, at barnet sjældent oplever venlige voksne, uden at de har bagtanker. Alle antenner er ude, barnet er ekstremt registrerende, for det er vant til at skulle beskytte sig selv. Derfor kan barnet ubevidst starte med at prøve lægen af: ,Vil du afvise mig, kan du lige så godt gøre det med det samme`, og det kan udmønte sig i alt fra total tavshed til provokation. Men hvis lægen så til gengæld kommer gennem denne skal, denne beskyttelseszone, er vejen til gengæld åben.«
Sig det usagte
Men hvad kan lægen gøre, for at få alkoholikeren til at tage det første skridt og erkende problemet? Bodil Neujahr mener, at det er vigtigt at turde tale om problemerne direkte ud af posen og sige »det usagte«:
»Meget er allerede vundet, hvis lægen kan sige: ,Du har et alkoholproblem, det rammer dig selv og dine omgivelser, og sådan er det; det er ikke til diskussion`. Så kan man tage den derfra og henvise til, hvad der kan gøres. Men man skal nok ikke starte med at snakke alkohol, for så snart dette ord nævnes, er der tændt for kontakten til diskussion. Så kommer det: ,... er ikke så slemt ... lidt i perioder ... fuld kontrol over det ... jeg kan stoppe når jeg vil` osv. Med andre ord: begrundelser, flytten fokus, benægtelse, manipulation, løgn osv. Måske skal lægen i stedet snakke lidt om familie, bolig, børn, hverdag, arbejde, fritidsinteresser, venner, hvordan fungerer livet, hvad fortæller kroppen osv. Kort sagt alt andet end alkohol. Så røber forbruget sig selv. Herefter kan lægen stille og roligt fortælle, at der altså er nogle muligheder.«
Henvis til hjemmesider
I næsten alle byer findes der frivillige organisationer, som hjælper familier med misbrug. Disse organisationer har tit åbent, når kommunen har lukket. Her bliver brugerne ikke registreret. De kan komme og få en kop kaffe og en uforpligtende snak. Måske kan man finde nye venner, interesser og omgangskreds. Det er både medmenneskeligt og gratis.
»Nogle steder er de gode til at tage sig af alkoholikeren. Andre steder ved de en masse om pårørende. Og nogle få er dygtige til børn eller hele familien,« siger Bodil Neujahr.
Hun gør opmærksom på, at der findes hjemmesider, som den praktiserende læge kan henvise til. Her kan man sidde i fred og chatte over nettet eller ringe til frivillige. Disse hjemmesider kan lægen videregive til alkoholramte familier. Det er et godt alternativ til en venteliste på behandling, og nogle gange kan det ligefrem erstatte behandling.
Ikke nok at give Antabus
Professor, dr.med. Morten Grønbæk ser Vejle-modellen og lignende projekter som gode muligheder for at få større fokus på børnene
Vejle-modellen skal evalueres af professor, dr.med. Morten Grønbæk, der er forskningsleder i Statens Institut for Folkesundhed. Morten Grønbæk står blandt andet for forskningsprogrammerne for alkohol, sundhedsvaner samt livsstil og levevilkår. Han vil ikke umiddelbart medgive, at læger er for dårligt klædt på til at tage sig af alkohol ikere og deres familier, men han er enig i, at det er vigtigt at få fat i børnene og gjort noget på så tidligt et tidspunkt som muligt, og at det efter al sandsynlighed ikke altid sker.
Læger gør en stor indsats
»Jeg kender mange læger, der inden for systemet gør et meget stort arbejde for at hjælpe alkoholikere og deres pårørende. Men der kan være praktiserende læger, der rundt omkring i landet som travle familielæger arbejder under stort pres, og som måske i nogle tilfælde ikke kommer længere end til at give alkoholikeren Antabus.
Ikke kun læger men alle, der på en eller anden måde arbejder med en familie med alkoholproblemer, skal være opmærksomme på signaler og gøre noget for at få fat i ikke mindst børnene, så de ikke går for længe med problemerne. Hvis Vejle-modellen og andre projekter kan sætte fokus på det, er meget nået. Når vi som institut går ind og følger projektet, er det fordi, det er vigtigt at få denne form for projekter evalueret af nogle, der ikke selv er med i dem, men som står på sidelinjen og kan hjælpe med at samle erfaringerne op,« siger Morten Grønbæk.
Fakta om Vejle-modellen
Vejle-modellen er et toårigt pilotprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem Væksthuset/IOGT, Familieklub.dk, behandlingshjem og Vejle Kommune. Praktiserende læger, sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. inddrages.
Vejle-modellen henvender sig til alkoholramte børnefamilier med særlig fokus på børnenes opvækstbetingelser.
Til projektet hører et 14-timers kursus til de faggrupper, der er i berøring med børnefamilier i deres daglige arbejde. Herunder den praktiserende læge. Kurset afholdes i totimers forløb, og det indeholder blandt andet emner som:
-
Holdninger og meninger
-
Tegn på misbrug
-
Den mentale forandring hos alkoholmisbrugeren og de pårørende
-
Børnenes signaler
-
Voksne børn af alkoholikere.
Kurset tilbydes fra starten af 2007.
Vejle-modellen arbejder på flere planer på en gang: Alkoholikeren indlægges på behandlingshjem, hvis dette er nødvendigt. Samtidig starter familien i Familieklubben i Væksthuset, Vedelsgade 61 i Vejle. Familieklubben er et sted, hvor hele familien mødes med andre alkoholramte familier. Klubben ledes af en servant teacher - en person, som har deltaget i et 50-timers kursus i professor Hudolans principper. Gennem en simpel samtaleform hjælpes det enkelte familiemedlem til at fokusere på sig selv frem for på alkoholikeren. Der er meget få regler som, at »her hersker en ordentlig tone«, og at »man møder til tiden eller melder afbud«. Hvis nogle blot udebliver, besøges vedkommende. Alkoholikeren kommer med i klubben, når han eller hun er parat til det - eventuelt før behandlingen er afsluttet.
Bodil Neujahr er uddannet sygehjælper og social- og sundhedsassistent. Hun står for et stort antal kurser, af kortere og længere varighed. Hun har arbejdet inden for socialpsykiatrien, sygehus og plejehjem, og hun har i de seneste år været ansat under IOGT.
Vejle-modellen støttes af Ole Kirk's Fond og belgieren Jean Claude Deschamp, tidligere LEGO. Vejle Kommune skyder 820.000 kr. ind over to år, og Sygekassens Helsefond bruger 100.000 kr. til evaluering, som centerleder Morten Grønbæk står for.
Der udarbejdes blandt andet informationsmateriale, der kan udleveres af praktiserende læger mv. Disse kan fortælle om projektet og derudover henvise til hjemmesider:
Desuden er www.vejlemodellen-iogt.dk under oprettelse. Her bliver projektet beskrevet, og der vil bl.a. komme livshistorier og en kalender for relevante arrangementer, som projektet vil stå for, og som interesserede kan deltage i.