Nationale kliniske retningslinjer ja, men hvordan?

Danske Regioner, Danske Patienter og Lægeforeningen har forskellige ønsker til, hvordan de nationale kliniske retningslinjer (NKR) skal udvikles videre, skriver Altinget.

Bevillingen på 80 mio. kroner er brugt i 2016.

Sundhedspolitisk chef hos Danske Regioner, Erik Jylling, efterlyser således, at retningslinjerne bliver mere forpligtende.

”Nogle retningslinjer fungerer kun som anbefalinger, fordi der mangler evidens på området, og det ser vi gerne forbedret,” siger Erik Jylling til nyhedsbrevet.

Sundhedsminister, Sophie Løhde (V), har i flere Folketingssvar peget på, at de faglige selskaber også laver kliniske retningslinjer. Og såvel Danske Regioner som Lægeforeningen mener, at de lægefaglige selskaber kan spille en større rolle.

”Det optimale vil være en model, hvor Sundhedsstyrelsen bidrager med uddannelse og ekspertise i selve modellen, mens de videnskabelige selskaber får mulighed for at omlægge deres retningslinjer til et samlet nationalt koncept”, siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Danske Patienter har en helt anden vinkel - nemlig at der skal endnu mere fokus på brugerinddragelse i retningslinjerne.

Hvad med Lægehåndbogen?

I et debatindlæg i Altinget slår kandidat til formandsposten i Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, Henrik Ullum, til lyd for inddragelse af Lægehåndbogen.

"Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, mener, at det er af stor betydning for kvaliteten af behandlingerne i det danske sundhedsvæsen, at der i tide findes en måde, hvorpå dette arbejde kan videreføres, og at de mange vejledninger, som er udviklet i de videnskabelige selskaber, også kan gøres tilgængelige på nationalt niveau. Nøglen til dette er Lægehåndbogen", skriver han og foreslår, at:

"nationale retningslinjer kan automatisk fødes ind til Lægehåndbogen, hvis de får en form for offentligt kvalitetsstempel".

Baggrunden er, at redaktørerne på Lægehåndbogen er "helt afhængige af de input, som de modtager eller selv finder", og "der er ikke nogen systematik, der sikrer, at den nyeste viden bliver indrapporteret til Lægehåndbogen", skriver Henrik Ullum.