Speciallægerne har for længst erklæret, at de stiller sig til rådighed for både de 21 sundhedsklynger og de 25 nærhospitaler. Men hvilken rolle skal speciallægerne egentlig spille i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som på en gang er både et mantra og noget meget håndgribeligt? Og hvad skal speciallægerne gøre for at påvirke udviklingen af det nære sundhedsvæsen?
»Vi skal holde fast i at skabe et bedre sundhedsvæsen for både patienter og de andre aktører. Men en ting er sikkert: Speciallægerne skal ikke køre rundt på landevejen. Det er ikke en klog udnyttelse af en knap og vigtig ressource«, lød det fra formand for FAS, Susanne Wammen, på FAS’ årsmøde fredag i Vejle, hvor netop speciallægernes opgaver i det nære sundhedsvæsen var i fokus.
Forleden udgav Sundhedsstyrelsen den faglige ramme for nærhospitalerne, som politikerne har besluttet, at der kan komme »op til 25 af«. Men Claus Brøckner Nielsen, formand for Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark, har ikke meget tilovers for nærhospitalerne.
»Nærhospitaler skaber billeder i hovedet på befolkningen, men vi skal ikke tilbage til at have 50 hospitaler. De næste ti år vokser opgaverne i sundhedsvæsenet ekstremt, og det handler ikke bare om at flytte opgaver ud til almen eller speciallægepraksis. Derimod skal vi gøre borgerne og patienterne i stand til bedre at klare sig selv med bistand fra os«, sagde Claus Brøckner Nielsen, der i stedet for nærhospitaler foretrækker at tale om »velfærdsydelser tæt på borgerne«.
»Vi skal transformere sundhedsvæsenet til en fremtid, hvor vi ikke får flere medarbejdere, men alene flere læger, så vi bliver nødt til at redefinere den basale velfærdsydelse. De kan være digitale, kommunale, foregå i idrætsforeninger eller i supermarkedet, hvor man kan få målt sit blodtryk og få taget blodprøver. Basale velfærdsløsninger hører ikke nødvendigvis hjemme i praksis. Fremtidens patienter vil selv og gider ikke ventetid. De vil til, når det passer ind i deres work-life-balance, og det bliver vi nødt til at indrette os efter«, sagde Claus Brøckner Nielsen.
Wammen: nej tak til blodprøve på biblioteket
Formand for PLO, Jørgen Skadborg, gav udtryk for en noget anden vision på vegne af sine speciallæger:
»Vores vision er, at sundhedsvæsenet skal hænge sammen, og at hospitalerne ikke overbelastes.
Men det er totalt selvmord at sige, at vi ikke skal forebygge. Sundhedsvæsenet skal basere sig på, hvad borgerne har brug for. Hos os i almen praksis kan de henvende sig uselekteret, og når vi om 12-13 år når op på at råde over 5.000 praktiserende læger, skal de frit kunne vælge egen læge.
Når vi er flere, kan vi også blive bedre til at beskytte sygehusene mod uberettigede henvisninger og hjælpe til med, at patienterne ikke skal ind på hospitalerne. Også i en kommende psykiatriplan vil vi i primærsektoren kunne bidrage mere. Vi har virkelig en rolle at spille i psykiatrien«, lød det fra Jørgen Skadborg.
Formand for FAPS, Ann-Louise Reventlow-Mourier, lagde sig i den diskussion et sted midti.
»Der er mange gode bottom-up projekter rundtomkring, der er forankret lokalt og drevet af ildsjæle. Dem skal vi blive bedre til at udbrede. Det er vigtigt, at alle byder sig til. Som når speciallægerne på sygehusene tilbyder mere rådgivning, og vi i FAPS siger, at mange af de opgaver, der foregår på hovedfunktionsniveau på sygehusene, lige så godt kan foregå ude i speciallægepraksis. Og vi skal også have dele af uddannelsen ud, for det nytter ikke, at man kun uddannes i det højtspecialiserede.
Og så er jeg i øvrigt enig i, at forebyggelse ikke nødvendigvis er en lægelig opgave«, sagde Ann-Louise Reventlow-Mourier.
FAS-formand Susanne Wammen sagde afsluttende:
»De speciallæger, der skal være på nærhedshospitalerne, er PLO’ere og FAPS’ere. Speciallæger på sygehusene skal primært levere den specialiserede udredning og behandling, og vi skal være med til at uddanne kolleger uden for sygehusene og stille vores viden til rådighed.
Uanset hvor i fødekæden vi sidder, skal vi have øje for, at vi har en patient med et samlet forløb. Og at vi også er vidende om, hvad de andre kan. Det er så vigtigt, at vi er sammen om det, og at vi går på tværs fagligt.
Og så vil jeg i øvrigt være bekymret, hvis der skal måles blodtryk i supermarkedet eller på biblioteket. Vi risikerer, at man får taget langt flere prøver, end der er brug for«.
Højere løn og egen chauffør?
Men hvordan opnås et godt samarbejde mellem kommuner, regioner og læger, så nærheden og sammenhængen ikke blot forbliver hensigtserklæringer?
Det var formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), og rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), indbudt til at komme med bud på. De var dog ikke ubetinget henrykte for de regional- og kommunalpolitiske perspektiver af den sundhedsreform, der blev indgået inden sommerferien, og hvori nærhospitaler en af indsatserne.
»Ord skaber virkelighed. Og nærhospitaler er en illusion og skaber forventninger, vi ikke kan honorere. Vi taler snarere om sundhedshuse. Og den halve milliard, der er afsat til teknologiske løsninger, burde være højere, da det er her, vi for alvor kan rykke noget. Vi har brug for færre mursten og mere teknologi – ikke lighthospitaler og sundhedshuse for sygehuse – det er dér, vi har samlet de dygtigste eksperter, og det er dem, som vi alle sammen gerne vil opereres af.
Det, det i virkeligheden handler om, er, at vi skal blive dygtigere til at behandle og fastholde borgerne i eget hjem. Det vil vi gerne i kommunerne. Vi skal bare have hjælp til det. Nøglen er dygtige speciallæger, mod til investeringer, teknologi og digitalisering«, sagde Christian Budde.
Heino Knudsen var lidt mere positiv – og kreativ.
»Nærhedsdagsordenen er rigtig. Halvdelen af borgerne bor uden for de største byer, og meget kan løses lokalt. Men også jeg deler bekymringen om, hvordan vi skal bemande nærhospitalerne. Dog skal mangel på arbejdskraft ikke afholde os fra at gøre noget. Og vi kan jo diskutere, om man f.eks. skal have 25 procent mere i løn og chauffør, hvis man arbejder i de fjernere dele af Region Sjælland«, lød det fra Heino Knudsen, der dog straks tilføjede, at det nok ikke lige er dér, man ender, men at der er behov for at tænke kreativt.
For stort fokus på fejlfinding
På spørgsmål fra salen om, hvordan der sikres en ensartet kvalitet på tværs, sagde Christian Budde:
»Der er en væsentlig tillidsdagsorden i det her. Vi skal stole mere på, at medarbejderne bruger deres tid klogt i forhold til borgerne. Systemet er i dag for fastlåst, og i kommunerne vælter vi os i tilsyn. Mon ikke vi kunne nøjes med ét tilsyn?«
Heino Knudsen fulgte trop:
»En af udfordringerne i det danske sundhedsvæsen er, at vi er så fokuserede på at finde fejl. Det er selvfølgelig godt, at vi har Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal være borgernes vagthund, men det er ikke godt, hvis det fører til både defensiv medicin og defensiv ledelse«.
De to politikere var enige om, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at lære af og implementere de gode tiltag, der understøtter nærhed og sammenhæng.
»En af udfordringerne er, at det er svært at få gode tiltag skaleret både inden for og mellem regionerne. Det kan være svært at trænge igennem med nye måder at gøre tingene på.
En af udfordringerne er også, at vi har mange projekter i gang. Vi bør have færre projekter, der så til gengæld følges til dørs«, sagde Heino Knudsen, mens Christian Budde erklærede sig dybt misundelig på et nærheds- og sammenhængsprojekt fra Region Hovedstaden, som var et af flere eksempler på speciallægernes virketrang, der forinden var blevet fremlagt for årsmødet.
Speciallæger bidrager allerede til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. PÅ FAS’ åsmøde blev fire konkrete eksempler præsenteret.
72-timersbehandlingsansvar: »Vi bliver ikke lagt ned af henvendelser«
Det var hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, der vakte Christian Buddes misundelse, da hun fortalte om Region Hovedstadens erfaringer med at tildele sygehusene et udvidet behandlingsansvar på 72 timer, efter at patienten er udskrevet.
Det trådte i kraft 1. januar i år og omfattede i første omgang patienter udskrevet til midlertidige kommunale døgnpladser, senere også plejecentre og fra 1. september endvidere patienter, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem. Projektet har – allerede inden det er afsluttet – vakt genlyd i andre regioner.
Det udvidede behandlingsansvar indbefatter, at kommunens medarbejdere og praktiserende læger udstyres med et direkte telefonnummer til den afdeling, patienten er udskrevet fra. Formålet er at undgå faldgruber og skabe mere tryghed i overgangene og desuden at minimere antallet af genindlæggelser. Hvad det sidste angår, er det for tidligt at sige, om den forventning er indfriet.
Birgitte Rav Degenkolv lagde ikke skjul på, at der har været betænkeligheder blandt speciallægerne på afdelingerne, for måske var det nu en ekstra opgave, de blev pålagt.
»Der er stor variation i, hvordan det er blevet taget imod. Der er en generel anerkendelse af behovet, men ikke alle synes, det er lige fedt, og det er til tider uklart, hvor snitfladen for behandlingsansvaret er.
Men vi bliver ikke lagt ned af henvendelser, og de, der kommer, er relevante«, lød det fra Birgitte Rav Degenkolv, der kunne fortælle, at 80 procent af henvendelserne omhandler patientens medicin.
På årsmødet blev det bl.a. nævnt, at projektet også fungerer som et »opdragelsesprojekt«, idet der nu gøres mere ud af epikriserne. På udfordringssiden fremhævede Birgitte Rav Degenkolv mangelfuld it-understøttelse. Projektet forventes at have indsamlet data til evaluering til januar 2023.
Psykiatrisamarbejde: »Vi var skeptiske i starten«
Et andet eksempel på, hvordan speciallægerne allerede er til stede i det nære sundhedsvæsen, er i psykiatrien, hvor de praktiserende læger i Odense siden 2015 har haft mulighed for at få en hurtig psykiatrisk udredning af patienter med let til moderat stress, angst eller depression. Ordningen er i år udvidet til at omfatte hele Region Syddanmark.
VIVEs evaluering af ordningen viser, at den opleves »relevant, velfungerende og virkningsfuld« af både fagpersoner og patienter. De patienter, der indtil nu har været omfattet af ordningen, har efterfølgende et lavere forbrug af ydelser i den regionale psykiatri og hos praktiserende psykologer, og ordningen er resulteret i en samlet samfundsøkonomisk gevinst på cirka 1.150 kroner pr. patient det første år efter henvisningen.
»Vi har dog aldrig talt om, hvad det koster. Der var en stor efterspørgsel efter hurtig udredning fra vores side, så patienterne kunne komme hurtigt videre i livet.
Før vi gik i gang, blev tretten procent procent af vores henvisninger afvist. I dag er vi den region, der har de færreste«, sagde praktiserende læge og formand for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller.
Også Kirsten Ilkjær, privatpraktiserende psykiater i Odense, er tilfreds med samarbejdet:
»Patienterne er glade for ordningen, den er en god hjælp for de praktiserende læger, og den er god for samfundsøkonomien. Vi psykiatere var skeptiske i starten. Men alene det, at vi har kendskab til hinanden, har stor betydning. Og nej, ordningen bliver ikke misbrugt«.
»Randersmodellen«
Cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers, Michael Tjørnild, fortalte om den såkaldte »Randersmodel«, hvor hospitalet i samarbejde med Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner følger op på og observerer borgere, når de udskrives med et hoftenært lårbensbrud.
Aftalen indebærer bl.a., at der bliver sendt en plejeforløbsplan til kommunen tre dage inden forventet udskrivelse, samtidig med at de pårørende mobiliseres. Hospitalet har behandlingsansvaret i de første 14 dage med opkald fra den geriatriske sygeplejerske en uge efter udskrivelsen og åben kontakt til afdelingen.
»Og vi vil gerne have opkald om stort som småt. Vi er i forvejen kåret som de bedste her i landet til at håndtere hoftenære lårbensbrud, men vi vil vedvarende gerne kunne forbedre os«, sagde Michael Tjørnild.
Udlægning af sygehusopgaver til speciallægepraksis
Endelig kunne Martin Poulsen fra FAPS’ forhandlingsudvalg berette om erfaringerne med udlægning af sygehusopgaver til speciallægepraksis. Den blev indgået i foråret 2020 som en del af beredskabet i forbindelse med COVID-19 og blev gjort permanent pr. 1. januar i år. Aftalen sikrer, at patienter bliver behandlet så tæt som muligt på deres bopæl. Med undtagelse af radiologi og psykiatri er alle behandlinger på hovedfunktionsniveau omfattet af aftalen.
»Udlægningsaftalen bliver brugt meget i alle regioner – dog mest i Region Hovedstaden. Foreløbig er mere end 20.000 patienter blevet behandlet efter aftalen, og indtil videre koster det ikke sygehusene noget at gøre brug af den«, sagde Martin Poulsen.
Speciallæger bidrager allerede til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. PÅ FAS’ åsmøde blev fire konkrete eksempler præsenteret.
72-timersbehandlingsansvar: »Vi bliver ikke lagt ned af henvendelser«
Det var hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, der vakte Christian Buddes misundelse, da hun fortalte om Region Hovedstadens erfaringer med at tildele sygehusene et udvidet behandlingsansvar på 72 timer, efter at patienten er udskrevet.
Det trådte i kraft 1. januar i år og omfattede i første omgang patienter udskrevet til midlertidige kommunale døgnpladser, senere også plejecentre og fra 1. september endvidere patienter, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem. Projektet har – allerede inden det er afsluttet – vakt genlyd i andre regioner.
Det udvidede behandlingsansvar indbefatter, at kommunens medarbejdere og praktiserende læger udstyres med et direkte telefonnummer til den afdeling, patienten er udskrevet fra. Formålet er at undgå faldgruber og skabe mere tryghed i overgangene og desuden at minimere antallet af genindlæggelser. Hvad det sidste angår, er det for tidligt at sige, om den forventning er indfriet.
Birgitte Rav Degenkolv lagde ikke skjul på, at der har været betænkeligheder blandt speciallægerne på afdelingerne, for måske var det nu en ekstra opgave, de blev pålagt.
»Der er stor variation i, hvordan det er blevet taget imod. Der er en generel anerkendelse af behovet, men ikke alle synes, det er lige fedt, og det er til tider uklart, hvor snitfladen for behandlingsansvaret er.
Men vi bliver ikke lagt ned af henvendelser, og de, der kommer, er relevante«, lød det fra Birgitte Rav Degenkolv, der kunne fortælle, at 80 procent af henvendelserne omhandler patientens medicin.
På årsmødet blev det bl.a. nævnt, at projektet også fungerer som et »opdragelsesprojekt«, idet der nu gøres mere ud af epikriserne. På udfordringssiden fremhævede Birgitte Rav Degenkolv mangelfuld it-understøttelse. Projektet forventes at have indsamlet data til evaluering til januar 2023.
Psykiatrisamarbejde: »Vi var skeptiske i starten«
Et andet eksempel på, hvordan speciallægerne allerede er til stede i det nære sundhedsvæsen, er i psykiatrien, hvor de praktiserende læger i Odense siden 2015 har haft mulighed for at få en hurtig psykiatrisk udredning af patienter med let til moderat stress, angst eller depression. Ordningen er i år udvidet til at omfatte hele Region Syddanmark.
VIVEs evaluering af ordningen viser, at den opleves »relevant, velfungerende og virkningsfuld« af både fagpersoner og patienter. De patienter, der indtil nu har været omfattet af ordningen, har efterfølgende et lavere forbrug af ydelser i den regionale psykiatri og hos praktiserende psykologer, og ordningen er resulteret i en samlet samfundsøkonomisk gevinst på cirka 1.150 kroner pr. patient det første år efter henvisningen.
»Vi har dog aldrig talt om, hvad det koster. Der var en stor efterspørgsel efter hurtig udredning fra vores side, så patienterne kunne komme hurtigt videre i livet.
Før vi gik i gang, blev tretten procent procent af vores henvisninger afvist. I dag er vi den region, der har de færreste«, sagde praktiserende læge og formand for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller.
Også Kirsten Ilkjær, privatpraktiserende psykiater i Odense, er tilfreds med samarbejdet:
»Patienterne er glade for ordningen, den er en god hjælp for de praktiserende læger, og den er god for samfundsøkonomien. Vi psykiatere var skeptiske i starten. Men alene det, at vi har kendskab til hinanden, har stor betydning. Og nej, ordningen bliver ikke misbrugt«.
»Randersmodellen«
Cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers, Michael Tjørnild, fortalte om den såkaldte »Randersmodel«, hvor hospitalet i samarbejde med Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner følger op på og observerer borgere, når de udskrives med et hoftenært lårbensbrud.
Aftalen indebærer bl.a., at der bliver sendt en plejeforløbsplan til kommunen tre dage inden forventet udskrivelse, samtidig med at de pårørende mobiliseres. Hospitalet har behandlingsansvaret i de første 14 dage med opkald fra den geriatriske sygeplejerske en uge efter udskrivelsen og åben kontakt til afdelingen.
»Og vi vil gerne have opkald om stort som småt. Vi er i forvejen kåret som de bedste her i landet til at håndtere hoftenære lårbensbrud, men vi vil vedvarende gerne kunne forbedre os«, sagde Michael Tjørnild.
Udlægning af sygehusopgaver til speciallægepraksis
Endelig kunne Martin Poulsen fra FAPS’ forhandlingsudvalg berette om erfaringerne med udlægning af sygehusopgaver til speciallægepraksis. Den blev indgået i foråret 2020 som en del af beredskabet i forbindelse med COVID-19 og blev gjort permanent pr. 1. januar i år. Aftalen sikrer, at patienter bliver behandlet så tæt som muligt på deres bopæl. Med undtagelse af radiologi og psykiatri er alle behandlinger på hovedfunktionsniveau omfattet af aftalen.
»Udlægningsaftalen bliver brugt meget i alle regioner – dog mest i Region Hovedstaden. Foreløbig er mere end 20.000 patienter blevet behandlet efter aftalen, og indtil videre koster det ikke sygehusene noget at gøre brug af den«, sagde Martin Poulsen.
Der er mange eksempler på, at speciallæger allerede er trådt ind i det nære sundhedsvæsen. Men hvordan skal speciallægerne spille deres rolle som medvirkende aktører på 25 nærhospitaler? Det var der delte meninger om på FAS’ årsmøde.