Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) frygter bureaukratisk bremse på nye behandlinger, hvis der indføres databaser for nye operationsformer og deres bivirkninger.

Selv om både Patientforeningen Danske Patienter og Lægeforeningen kræver lovpligtige databaser over bivirkninger, når en ny type operation bliver taget i brug, er sundhedsminister Nick Hækkerup (S) betænkelig.

Ministeren oplyser til DR Nyheder, at han er parat til at drøfte, om det nuværende system er tilstrækkeligt i forhold til at følge op på ny behandling, men at han også er betænkelig ved at indrette et bureaukratisk system.

”Det risikerer at forsinke patienternes adgang til ny og bedre behandling, hvis man ved lov forpligter sundhedsvæsenet til at lave databaser for alle nye indgreb, uanset størrelsesorden”, skriver Nick Hækkerup i et svar til DR Nyheder.

Forslaget om den lovpligtige dataindsamling kommer i forbindelse med DR-dokumentaren ”Historien bag historien - de farlige fedmeoperationer.” Her bliver der rejst kritik af, at patienter er blevet fedmeopereret, uden at man kendte meget til bivirkningerne, og at der ikke blev indsamlet data om bivirkningerne før i 2010, selvom mere end 11.000 patienter var blevet opereret fra 2005 til 2010.

Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, mener, at det var forkert, at læger og myndigheder ikke fra operationernes begyndelse sørgede for at samle data om bivirkninger sammen. Det skal der rettes op på fremover, mener han.

”I sager, hvor patienter må forvente at få bivirkninger, og man ikke kender langtidsbivirkningerne af en behandling, bør det være et krav, at der laves denne dataindsamling”, siger han.

Sundhedsordførere i både Venstre, SF og Enhedslisten kalder ifølge DR Nyheder forslaget om at indføre lovpligtige databaser positivt.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
35312
Subtitle

<p>Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) frygter bureaukratisk bremse på nye behandlinger, hvis der indføres databaser for nye operationsformer og deres bivirkninger.</p>

0 likes