Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Stigende ventetider I psykiatrien får nu Region Midtjylland til at afsætte ekstra otte millioner kroner til afvikling af ventelister. De kommer oven i 10 millioner kroner, som i forvejen var bevilget ekstra.

I november sidste år stod 2186 voksne på venteliste, men i december tog ventelisten et hop med ikke færre end 233 personer.

Direktør for psykiatrien i Region Midtjylland Gert Pilgaard siger, at pengene fordeles i regionen ud efter, hvor mange flere patienter der skal behandles og ventelisternes størrelse.

Som i det øvrige sygehusvæsen kan der blive tale om, at der skal behandles i mange flere timer. Ifølge Gert Pilgaard overvejer regionen at holde åbent i ambulatorier aften og weekend.

Fra 1. september 2014 får psykisk syge ret til udredning inden for 60 dage. Det er aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne, at patientrettigheder fases ind over to år, så patienter med psykisk sygdom fra 1. september 2015 har samme ret til at få deres sygdom udredt som patienter med fysisk sygdom - nemlig 30 dage.

Læs mere: "To regioner når udredningsgaranti før tid"

Regionen venter, at man den 1. september vil kunne overholde fristen på 60 dage ved hjælp af merarbejde, midlertidige ansættelser og udbud til private.

Lægefaglig direktør for Psykiatri og Social, Per Jørgensen, oplyser i en pressemeddelelse, at der i dag går gennemsnitlig 55 dage, fra en patient henvises, og til en psykiater ser patienten første gang, og lige nu venter cirka 900 personer mere end to måneder på første undersøgelse.

Per Jørgensen oplyser, at der i de seneste to år er sket en 50 procent stigning i tilgangen af patienter.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
27516
Images
Psykiatri_sml_ColBox.jpg
Subtitle

<p>For at nå i mål med udredn ingsgarantien inden 1. september afsætter nu Region Midtjylland til at afsætte ekstra otte millioner kroner til afvikling af voksende ventelister. </p>

0 likes