Medicinstudiet på KU overvejer at femdoble kvote 2-optag

Med middelmådige karakterer, men gode evner til at kommunikere, gode fingerfærdigheder og en drøm om at blive læge på et mindre sygehus kan studerende i fremtiden måske få adgang til medicin-studiet på Københavns Universitet.

Med over 500 studerende i 2014 er Københavns Universitet Danmarks absolut største udklækningsanstalt for læger, og ifølge studieleder Jørgen Olsen, bliver det nu overvejet at femdoble antallet af studerende via kvote 2.

"Som udgangspunkt har vi ikke et problem i dag med vores studerende. Langt de fleste studerende kommer med et højt gennemsnit fra gymnasiet, og langt de fleste klarer studiet fint. Men der er alligevel nogle ting, som vi har svært ved at måle i dag og som bliver efterspurgt på det lægelige arbejdsmarked. Derfor har vi i studienævnet haft det debatteret, og vi anbefaler et større kvote 2-optag end de 10 pct. i dag, muligvis helt op til 50 pct.," siger Jørgen Olsen.

For nylig meldte Aarhus Universitet ud, at det ville fordoble optaget af kvote 2-ansøgere fra 10 pct. til 20 pct. for på den måde at tiltrække en anden type studerende og mindske frafaldet. Aalborg Universitet har allerede et kvote 2-optag på 20 pct. mens Syddansk Universitet i mange år har optaget 50 pct. af de studerende via kvote 2-systemet.

Københavns Universitet er både det universitet, der optager flest medicinstuderende og det mest populære sted at studere faget i forhold til ansøgertallet, men er altså stadig det universitet, der tillader den laveste andel kvote 2-ansøgere at komme ind på medicin-studiet. Men det bør være anderledes, siger Jørgen Olsen.

"I vores studienævn kan vi godt følge argumenterne fra de andre universiteter og ideen med at øge optaget på kvote 2," siger Jørgen Olsen og peger på flere konkrete områder, heriblandt kommunikation.

Fingerfærdighed efterspørges

"Man kan ikke dumpe på studiet, hvis man er dårlig til at kommunikere med patienter, pårørende eller kollegaer. Og selv om vi har optrappet undervisningen i netop de områder, så kunne det være fint, at man i en optagelsesprøve lagde mere vægt på at tiltrække studerende, der er gode til at kommunikere og samarbejde," siger Jørgen Olsen.

En anden ting, som universitets aftagere ifølge Jørgen Olsen gerne vil have, er, at de færdiguddannede læger vælger speciale "mere hensigtsmæssigt".

"Blandt andet kunne en optagelsesprøve tilgodese de kirurgiske specialer, hvis vi testede for tredimensionel forståelse eller fingerfærdighed for at tiltrække studerende, der både kunne klare studiets boglige del og samtidig er ekstra gode med hænderne," siger Jørgen Olsen.

Men er der noget, der tyder på, at de medicinstuderende i dag med et højt gennemsnit ikke kan kommunikere eller ikke har gode fingerfærdigheder?

"Nej, men vi måler ikke systematisk på det. Så vi ved det rent faktisk ikke. Vi kan blot konstatere, at når vi snakker med regionerne og de lægefaglige organisationer f.eks. gennem vores aftagerpanel, efterspørger de andre kompetencer end lige det, man kan måle med et højt gennemsnit fra gymnasiet," siger studielederen.

Provinslæger søges

Et tredje element i en optagelsesprøve kunne være ansøgernes tanker om, hvilken type læge vedkommende overveje at stile i mod.

"Det skal ikke være en decideret prøve, men i en interview-situation kunne vi godt få fornemmelsen af, om den måske kommende medicin-studerende havde tanker om det at være læge, der adskiller sig fra at være læge på et stort sygehus i en stor by. Noget tilsvarende har man faktisk forsøgt ved optagelsesprøven på dyrlægeuddannelsen*" siger Jørgen Olsen og opsummerer selv:

"Så hvis man har dårligere karakter, men nogle andre evner som bedre rumforståelse fra eksempelvis computerspil, er dygtigt og præcis med sine hænder og måske kunne se sig selv arbejde på en mindre sygehus, så kunne vi gennem en optagelsesprøve rekruttere lidt bredere end vi gør i dag, hvor det næsten udelukkende beror på de studerendes gennemsnit fra gymnasiet," siger Jørgen Olsen.

Er de studerende i dag for ens?

"Man kan sige, at de fleste på et meget tidligt tidspunkt har et meget stort fokus på at arbejde mod at få en karriere i lige præcis det speciale, som de tidligt har lagt sig fast på, og gerne på et sygehus i hovedstadsområdet* siger han.

Men er der noget galt i det?

"Ikke nødvendigvis, men vi har også som uddannelsesinstitution en forpligtelse til at uddanne til et arbejdsmarked, der også ligger uden for de store byer og uden for de populære specialer. Og ved i højere grad at til gode se andre kompetencer, kunne et øget optag på kvote 2 måske være en løsning," siger Jørgen Olsen.

Men det koster

Problemet er økonomien. En optagelsesprøve koster ifølge Jørgen Olsen måske flere millioner kroner, og det har studiet ikke råd til på deres budget.

"Og vi, altså studienævnet, vil ikke tage pengene fra undervisningen," understreger han.

Derfor er ønsket sendt videre til studiets ledelse, dekanetet, der dog ifølge Jørgen Olsen er tilfreds med den nuværende procedure og et optag på 10 pct.. Dekanetet tager problematikken alvorligt og har derfor igangsat et kvote 2-projekt, der bl.a. på lægeuddannelsen skal finde ud af, om kvote 2 kan mindske frafaldet og tilpasse de færdige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. Resultaterne af undersøgelsen skal danne grundlag for fakultetets fremtidige strategi på området.