Pludselig hjertedød forekommer oftest hos højrisikopatienter
> Circulation
Pludselig hjertedød forekommer oftest i hjemmet i nærvær af pårørende og efter varslende symptomer - såsom timelange anginasmerter. Desuden er de fleste patienter i forvejen kendt med hjertesygdom. Dette konkluderer et studie publiceret i Circulation i september.
Ifølge førsteforfatteren Dirk Müller, fra Universitätsmedizin i Berlin, underminerer studiet hypotesen om, at de fleste tilfælde af pludselig hjertedød forekommer tilfældigt hos raske personer. »Vores resultater tyder på, at man bør overveje at prioritere undervisning af risikopatienter og deres pårørende«, skriver han.
I studiet indgik samtlige akutte lægeambulance- og lægehelikoptertilkald fra et sygehus, som dækker over cirka 10% af Berlins befolkning. Ud fra 5.831 tilkald involverede 406 en formodet pludselig hjertedød. Umiddelbart efter, at ambulancelægen erklærede patienten død, eller efter at spontan hjertepumpefunktion var genoprettet, interviewede lægen vidnerne til hjertestoppet.
Patienterne var over 18 år, og den gennemsnitlige alder var 68 år (mænd) og 76 år (kvinder).
I 72% af tilfældene opstod hjertestoppet i hjemmet, og i 67% var hændelsen bevidnet. De fleste patienter havde varslende symptomer. Anginasmerter var hovedsymptom hos 22% af patienterne (gennemsnit 120 min før hjertestoppet), dyspnø hos 15% (30 min), kvalme og opkastning hos 7% (120 min), svimmelhed og synkope hos 5% (10 min), og andre symptomer hos 6%. 25% havde ingen forudgående symptomer. Vidner i hjemmet indledte signifikant færre genoplivningsforsøg end vidner uden for hjemmet.
Freddy Knudsen Lippert, TraumeCentret, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Nye publikationer har vist at patienter med ,pludseligt, uventet hjertestop` på hospital oftest har haft tydelige tegn på fysiologisk forværring forud for hjertestop. Undersøgelsen har flere svagheder men rejser spørgsmålet om, hvorfor patienterne og de pårørende ikke har søgt hjælp trods forværring.
Målrettet uddannelse både af risikopatienter og af deres nærmeste kan være en mulighed for tidligere at erkende truende hjertestop men også for at sikre livreddende behandling, hvis hjertestop indtræder.«
Müller D, Agrawal R, Arntz H et al. How sudden is sudden cardiac death? Circulation 2006;114:1146-50.
Forskellige genekspressionprofiler giver de samme resultater
> N Engl J Med
Forskellige genlister til klassificering af brysttumorer resulterer i stort set den samme prognosticering af patienter - selvom de næsten ikke har nogen gener til fælles. Dette konkluderer en artikel publiceret i august i New England Journal of Medicine.
»De identificerer hver på sin måde de samme biologiske processer, som er til stede i forskellige patientgrupper, og dette resulterer i de samme prædiktive resultater«, konkluderer Chen Fan fra University of North Carolina.
Forfatterne sammenlignede fem prognostiske modeller for primær brysttumor, alle baseret på genekspressionsprofileringsstudier.
Modellerne havde forskellige genprofiler, det vil sige forskellige genlister. »Variationer i patientkohorter, microarray-platforme og matematiske analysemodeller er sandsynligvis årsagerne til disse forskelle«, skriver forskerne.
I dette studie anvendtes modellerne på 295 brysttumorprøver. Fire ud af de fem modeller resulterede i de samme prognoser. »De klassificerede for eksempel de samme prøver i gruppen med dårlig prognose«.
Selv mellem modeller, som kun havde et gen til fælles, og som er baseret på forskellige matematiske modeller, var deres tumorklassificering ens.
Forfatterne konkluderer, at overlapning i genlister ikke er en god målestok for reproducerbarhed. »Klassificering af de individuelle prøver er den relevante måde at måle overensstemmelse«.
Finn Cilius Nielsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Artiklen adresserer et meget vigtigt spørgsmål. Resultatet vil formentlig accelerere den kliniske implementering af microarray-baseret diagnostik, da studiet understreger, at teknologien giver klinisk relevante data. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at indførelse af array-baseret diagnostik vil supplere og forbedre den traditionelle histopatologiske og biokemiske diagnostik.«
Fan C, Oh DS, Wessels L et al. Concordance among gene-expression-based predictors for breast cancer. N Engl J Med 2006;355:560-9.
Ny markør kan forudse præeklampsi
> N Engl J Med
Endoglin, et antiangiogenisk protein, kan muligvis anvendes til prædiktion af præeklampsi. I et case-kontrol-studie publiceret i september i New England Journal of Medicine påviste forskere en markant stigning i S-endoglin hos gravide, som senere udviklede præeklampsi.
Ifølge Richard Levine, fra National Institute of Child Health and Human Development i Bethesda, stiger S-endoglin-niveauet i de sidste to måneder ved alle graviditeter. Men det »stiger tidligere og hurtigere hos kvinder, som udviklede præeklampsi, med maksimal stigning ved debut af det kliniske billede«.
Forfatterne anvendte data og blodprøver fra et randomiseret, dobbeltblindet studie gennemført mellem 1992 og 1995. Ud fra 3.630 førstegangsgravide kvinder havde 72 præeklampsi før terminen. Til sammenligning blev der tilfældigt selekteret 120 gravide med præeklamplsi ved terminen (> 37 uger), 120 kvinder med gestationel hypertension, 120 normotensive kvinder, som fødte børn med lav fødselsvægt (small for gestational age) og 120 kvinder, hvis nyfødte børn havde normal fødselsvægt.
S-endoglin hos kvinder med præeklampsi før termin var ved symptomdebut 46,4 ng/ml, mod 9,8 ng/ml blandt kontroller. Hos kvinder med præeklampsi ved termin var S-endoglin 31,0 ng/ml.
Kvinderne med præeklampsi før termin havde allerede i uge 17-20 en signifikant højere S-endoglin end kontroller (10,2 vs. 5,8 ng/mml). Kvinderne med præeklampsi ved termin havde signifikant højere S-endoglin i uge 25-28.
Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Præeklampsi opfattes som en tilstand med endotelcelle-dysfunktion ledsaget af en række biokemiske forandringer (balance mellem prostacyklin/tromboxan ændret, NO-produktionen hæmmet, proinflamatoriske cytokiner forekommer i øget mængde). Betydningen af disse biokemiske forandringer er ukendt. Endoglin er en ny spændende markør, hvis plads i prædiktionen af præeklampsi må belyses i prospektive studier.«
Levine RJ, Lam C, Qian C et al. Soluble endoglin and other circulating antiangiogenic factors in preeclampsia. N Engl J Med 2006;355:992-1005.
CT til alle med lette hovedtraumer er billigere og lige så effektiv som observation
> BMJ
En CT til alle patienter er lige så effektiv, som indlæggelse til observation, efter lette hovedtraumer - både klinisk og omkostningsmæssigt. Dette fremgår af en prospektiv, randomiseret undersøgelse med deltagelse af 39 behandlingscentre i Sverige. Resultaterne blev publiceret i august i BMJ.
I studiet blev 2.600 patienter randomiseret til enten observation eller CT. Alle havde lette hovedtraumer (kortvarig bevidstløshed eller amnesi, ingen neurologiske udfald og Glasgow-komaskalascore på 15).
Efter tre måneder var de r ingen signifikante forskelle grupperne imellem med henblik på andelen af patienter, som stadig havde komplikationer efter traumerne (21% i CT-gruppen vs. 24% i observationsgruppen). Mortalitet og svær forekomst af funktionsnedsættelse var ligeledes ens i begge grupper. De patienter i observationsgruppen, som skulle opereres, måtte vente længere på operation. Ingen af de patienter, som havde normal CT, havde komplikationer. Patienterne var også lige tilfredse i begge grupper.
I en anden artikel sammenlignede den samme forskningsgruppe omkostningerne i forbindelse med hver strategi. I den akutte fase var CT-strategi 32% billigere end indlæggelse til observation (i 461 vs. i 677). Efter tre måneder var forskellen stadigvæk statistisk signifikant (i 718 vs. i 914).
Jens Astrup, Neurokirurgisk Afdeling H, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Ovennævnte konklusioner er i overensstemmelse med de danske rekommandationer om at den traditionelle observation kan erstattes af CT« (Ugeskr Læg 2000;162: 3839-45).
Geijerstam J-L, Oredsson S, Britton M et al. Medical outcome after immediate computed tomography or admission for observation in patients with mild head injury. BMJ 2006;333:465-9.
Norlund A, Marké L-Å, af Geijerstam J-L et al. Immediate computed tomography or admission for observation after mild head injury: cost comparison in randomised controlled trial. BMJ 2006;333:469-72.