Ministrene i Nordisk råd blev i går enige om, at de nordiske landes erfaringer på for eksempel indkøb og regulering på medicinområdet skal kortlægges med henblik på et måske øget samarbejde fremover.
<p class="para para_Citat_navn">Sophie Løhde, Sundheds- og Ældreminister</p>
I går mødtes ministrene og diskuterede på Sundheds- og Ældreminister, Sophie Løhdes (V), initiativ mulighederne for at samarbejde på medicinområdet. Hun er tilfreds med resultatet, da hun mener kortlægningen kan være første skridt hen imod et styrket samarbejde i Norden inden for medicinområdet.
”De stigende medicinudgifter er en udfordring for os alle, og et øget nordisk samarbejde kan være et af flere initiativer, som kan være med til at dæmpe den udvikling, vi har set de senere år, hvor udgifterne til sygehusmedicin har været stigende”, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.
LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren vil samarbejde med nabolande om medicinpriser
Lægeformand positiv over for samarbejde
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, sagde i går til Ugeskriftet, at Sophie Løhdes initiativ var positivt, da et nordisk samarbejde altid er at foretrække, og Lægeforeningen gerne vil have et system for priser på sygehusmedicin, der ligner Norges prioriteringsinstitut.
”I Lægeforeningen ser vi jo gerne, at vi bevæger os hen imod en metode i stil med Norges prioriteringsinstitut. I grove træk vil vi gerne have det samme, som man har i Norge, hvis man ser bort fra dele af processen og måden at udvælge på,” sagde han i går til Ugeskriftet.
I Norge har man Nationalt Råd for Prioritering i Helse- og Omsorgstjenesten, som rådgiver politikerne om, hvordan de får mest sundhed for pengene. I 2016 er det planen, at sundhedsdepartementet i Norge har en hvidbog om prioritering klar, der skal være udgangspunkt for, om systemet skal ændres.
LÆS OGSÅ: Lægeformand støtter minister i nordisk initiativ om medicinpriser
Norge vil samarbejde
Kortlægningen i Norden kan ifølge Sophie Løhde på sigt føre til et nordisk samarbejde, men allerede nu er den norske sundhedsminister positiv over for at indlede et samarbejde med Danmark, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i pressemeddelelsen.
Nordisk Ministerråd vil nu bede embedsmandskomitéen om at drøfte et oplæg for en kortlægning af erfaringerne i de nordiske lande og eventuelle samarbejdsmuligheder i hele Norden fremover.
<p>Sundhedsministeren drøftede i går i Nordisk Ministerråd mulighederne for et nordisk samarbejde, hvad angår medicinpriser. Det resulterede i, at landenes erfaringer på medicinområdet skal kortlægges. </p>