I takt med, at de nye supersygehuse skyder op over hele landet, bliver rollen for praktiserende læger langt større end tidligere. Og det skal lægerne udnytte til at være en mere tydelig tovholder for patienter og stå for flere opgaver, siger Jesper Lundh.
"Når sundhedsvæsenet i de kommende år kommer under pres med nye supersygehuse, hvor patienter er indlagt i kortere tid, skal vi være endnu bedre til at være tovholder for patienterne. Der bliver endnu mere brug for de praktiserende læger, og det skal vi udnytte," siger Jesper Lundh, der er praktiserende læge i Nivå nord for København.
Han modtager i dag de praktiserende lægers ærespris, Mahler-prisen, fordi han med sit personlige engagement og drivkraft har styrket og udviklet almen praksis. Og hvis almen praksis skal udvikle sig de kommende år, ser Jesper Lundh gerne, at større lægepraksis bliver kompetencecentre indenfor visse områder. På den måde kan praktiserende læger henvise til andre lægepraksis i stedet for at bruge hospitalernes ressourcer, mener han.
"Hvis en praksis har få antal diabetikere, vil den typisk henvise til hospitalet, hvis en diabetiker skal oplæres i at bruge insulin. Men det er besværligt at tage langt væk til de kommende supersygehuse. Jeg kunne godt tænke mig, at visse praksis, der kan håndtere denne kompetence, kunne gøre det. Visse praksis kan desuden lave ultralyds-undersøgelser på patienter fra nærområdet. Pointen er, at almen praksis sagtens kan stå for nogle af de kompetencer, som sygehuse står for i dag," siger Jesper Lundh.
Men bliver almen praksis så ikke til minisygehuse?
"Jeg mener, at vi for patienternes skyld skal have nogle enheder, der er mere borgernære end et supersygehus. En patient kan sagtens få taget et ultralyd af sin skulder eller sit hjerte hos en praktiserende læge eller en anden speciallæge, der arbejder i denne praksis i stedet for at tage ind til et stort sygehus," siger Jesper Lundh.
Patienterne skal i det hele taget inddrages langt mere i udviklingen af almen praksis, mener dette års Mahler-pris-modtager.
"Vi bør lade os inspirere af England og forsøge at etablere patientråd i den enkelte praksis eller kommune. På den måde kan vi som praksis få direkte feedback fra vores patienter i forhold til, hvordan vi bedst driver vores praksis. Almen praksis skal knytte endnu større kontakt til patienterne i lokalområdet," siger Jesper Lundh.
Men rollen som sundhedsvæsenets tovholder kræver også, at de praktiserende læger melder langt mere offensivt ud i offentligheden, når der bliver sat spørgsmålstegn ved deres arbejde, mener han.
Om Mahlerprisen:
Mahlerprisen er de praktiserende lægers ærespris, som gives som en uansøgt hædersgave til en praktiserende læge, der har ydet en særlig indsats for udvikling af praksissektoren. Prisen er opkaldt efter Dr. Halfdan Mahler, der var generalsekretær for WHO i 1973-88, og i år er det 24. gang, at prisen uddeles. Med prisen følger 35.000 kr.
Om Mahlerprisen:
Mahlerprisen er de praktiserende lægers ærespris, som gives som en uansøgt hædersgave til en praktiserende læge, der har ydet en særlig indsats for udvikling af praksissektoren. Prisen er opkaldt efter Dr. Halfdan Mahler, der var generalsekretær for WHO i 1973-88, og i år er det 24. gang, at prisen uddeles. Med prisen følger 35.000 kr.
"Når Danske Patienter siger, at 35.000 patienter ikke har fået ansøgt om kronikertilskud, fordi deres egen læge ikke har opfordret til det, så skal det ikke hænge i luften. Her skal vi hurtigt melde ud i pressen, at det slet ikke er praktiserende lægers ansvar, men apotekernes. Vi skal altså være mere klare i spyttet og fortælle, hvad vi som praktiserende læger gør og ikke gør," siger Jesper Lundh.
Faglig udvikling ligger den 68-årige praktiserende læge meget på sinde.
Siden 1978 har han haft praksis i Nivå nord for København, hvor han sammen med sin gamle kompagnon Claes Kjær aftalte, at de aldrig måtte arbejde fuldtids som praktiserende læger.
"I kontrakten stod, at vi kun måtte arbejde fire dage om som praktiserende lægers, mens den femte dag skulle bruges til faglig udvikling. Den frihed til at udvikle mig har jeg i den grad sat pris på, og jeg kan kun opfordre andre kollegaer til at gøre det samme," siger han.
Han egen far var praktiserende læge, og den opvækst har præget hans eget arbejdsliv.
"Min far var altid til stede for patienterne både om aftenen og i weekenden. Det har nok også smittet af på min adskillelse mellem arbejde og fritid, der nok ikke altid er lige skarp. Men jeg nyder at arbejde 50 timer om ugen, for jeg kan godt lide at være med i processen med kloge kollegaer og sætte ting i gang. Og heldigvis har min kone og familie accepteret det," siger Jesper Lundh.
Med Mahler-prisen følger 35.000 kr., og hvis han kan bestemme, skal pengene gå til en tur til Canada med sin kone.
"Jeg kan godt lide en store og uspolerede natur. Og når jeg stopper som praktiserende læge om et par år som 70-årig vil jeg fortsætte med vikariater i naturskønne områder som Grønland og Færøerne, hvor man i højere grad er nødt til at klare alle lægeopgaver selv og ikke kan henvise til at specialister," siger Jesper Lundh.
<p>LÆGEDAGE - Praktiserende læger skal overtage flere opgaver fra de kommende supersygehuse og oprette patient-råd, der skal rådgive lægerne, siger dette års Mahler-pris-modtager, Jesper Lundh.</p>