Mæslinger næsten udryddet i Danmark

De gode nyheder er, at der ikke er set større udbrud af mæslinger i 21 forskellige europæiske lande ifølge WHO. De dårlige er, at Danmark ikke er blandt dem. Det fik Robb Butler, programansvarlig for WHO’s vaccineprogram i Europa, til at rette kritik mod Danmark, og de andre rige europæiske lande.

”Jeg mener ligeud, at enhver indlæggelse på et hospital i et rigt, vesteuropæisk land på grund af en sygdom, der kunne undgås med vaccine, er uacceptabel,” siger han til Kristeligt-Dagblad tirsdag.

På Statens Serum Institut (SSI) ser man det dog ikke så simpelt. Der har ganske rigtigt været tilfælde af mæslinger i Danmark, 27 i 2014 som er det år WHOs vurdering omfatter, men enkelte tilfælde og små udbrud kan ikke undgås ifølge Peter Henrik Andersen, afdelingslæge på infektionsepidemiologi på SSI.

WHO ser på større og længerevarende udbrud af sygdommen, når de erklærer lande smittefri. Hvis et land ikke har set et sådan udbrud af mæslinger i et år, så har det ”afbrudt” smitten ifølge WHOs definition. Har det afbrudt smitten i tre år, er den elimineret ifølge WHO, og det er Danmark et år fra.

”Hvis vi tager tallene for 2015 med, som ikke er blevet indrapporteret endnu, så har vi to års afbrudt smitte,” siger Peter Henrik Andersen til Ugeskriftet.dk.

I 2015 var der nemlig kun ni tilfælde af mæslinger i Danmark og ingen større og længerevarende udbrud ifølge afdelingslægen.

Danmark havde også afbrudt smitten i 2012, men da WHO ikke kunne drage en endelig konklusion om landets mæslingestatus i 2013, kom det ikke med i klubben af lande, der havde elimineret mæslinger.

”Det er rigtigt, at nogle lande har gjort det bedre end Danmark, fordi de har afbrudt smitten i tre år, men så sent som i marts sidste år skrev WHOs regionale direktør tillykke til sundhedsministeren for at have afbrudt smitten, så det kommer jo an på, hvordan man ser det,” siger Peter Henrik Andersen.

Danmark er til gengæld stadig lidt bagefter, når det gælder vaccinedækningen, der også er en vigtig indikator for at have udryddet sygdommen.

I 2014 blev 90 pct. af nyfødte vaccineret med den første af de to vacciner, der til sammen giver fuld immunitet over for mæslinger. Men kun 84 procent fik den opfølgende vaccine, der typisk gives til børn på 4 år, ifølge estimater fra WHO.

”Målet fra WHO er, at 95 pct. af en fødselsårgang får begge vacciner, og der er vi jo noget fra. Og lægger man de uvaccinerede sammen over mange fødselsårgange, så har man jo en ret stor gruppe af mennesker, der er ubeskyttede og kan sprede en smitte. Senest så vi det i 2011, hvor vi havde 84 tilfælde, der også ramte yngre voksne, der ikke var vaccineret i barndommen,” siger Peter Henrik Andersen.

SSI forsker for tiden i, hvorfor danske forældre ikke vaccinerer deres børn. Undersøgelser har før vist, at der er sammenhænge med lav indkomst- og uddannelsesniveau og en lavere tilslutning til mæslingevacciner. Igen er det dog ikke så simpelt.

”Vi ved fra en tidligere undersøgelse, at den hyppigste årsag til, at forældre ikke vaccinerer deres børn er, at de glemmer det,” siger Camilla Hiul Suppli, læge og ph.d. studerende hos SSI.

Der kan være mange grunde til glemsomheden fortæller Camilla Hiul Suppli. Hun er ved at undersøge effekten af, at SSI sender påmindelser til forældre, hvis børn ikke har fået mæslingevaccine nummer to. Det er for tidligt give konkrete resultater fra hendes undersøgelse, men hun kan løfte sløret for, at det hjælper at minde forældre om den anden vaccination.

”Der er eksempler som Gentofte, der har lavere tilslutning til mæslingevaccinen end forventet, og der er folk jo veluddannede. Så der er andre faktorer, vi prøver at finde,” tilføjer Peter Henrik Andersen.