Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er på vej med et lovforslag, der skal give Styrelsen for Patientsikkerhed bedre muligheder for at skride hurtigt ind over for farlige, såkaldte 'nomadelæger', skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
Fremover vil læger og andre sundhedspersoner med oprindelig dansk autorisation, som har fået inddraget deres autorisation i et andet land, automatisk også få inddraget deres danske autorisation.
"Gennem årene har der desværre været en række uheldige sager, hvor læger, der gentagne gange har begået fejl i udlandet, er taget til Danmark og er begyndt at arbejde i sundhedsvæsenet, selvom de ikke længere må arbejde som læger i eksempelvis Sverige eller Norge. Det er stærkt problematisk", siger Sophie Løhde.
"Derfor ønsker jeg at stramme autorisationsreglerne, så sundhedspersoner automatisk vil få frataget deres danske autorisation, hvis tilsynsmyndigheder i udlandet har inddraget autorisationen dér", siger hun.
De pågældende sundhedspersonerne vil kunne søge om at få deres danske autorisation tilbage, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed vil foretage en konkret vurdering.
Læs også: Læger på flugt fra sundheds-myndighederne skal stoppes
<p>Får en dansk læge frataget sin autorisation i udlandet, skal den danske også inddrages. Det vil være effekten af et lovforslag, som sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er på vej med.</p>