Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Region Syddanmark har i sit nylige sparekatalog udpeget en række lukninger af matrikler, bl.a. Nyborg Sygehus.

Det huer ikke de praktiserende læger i Nyborg-området.

De praktiserende læger i nærliggende Kerteminde Kommune har afgivet et høringssvar til spareplanen, hvor de specifikt henviser til røntgenfaciliteterne.

"Vores patienter er meget glade for, at undersøgelserne kan foretages i Nyborg, hvor tilgængeligheden og parkeringsforholdene er optimale. Det er betydningsfuldt, da mange ældre og svagelige borgere enten selv kører eller bliver kørt af pårørende. Det kan ikke lade sig gøre til de store sygehuse og slet ikke til OUH, hvor parkeringsforholdene er uoverskuelige og for ældre helt umulige", står der bl.a.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">Konsekvensen vil være, at borgerne så bruger os noget mere, og så stiger aktiviteten i almen praksis. Og den stiger geografisk skævt.</p></li></ul>
<p class="para para_Citat_navn">Formand for PLO Syddanmark, Jørgen Skadborg</p>

Og på et stort borgermøde i går i Nyborg pegede næstformand i Nyborg Lægelaug, Tine Gadegaard, også på store konsekvenser.

"I dag sender vi patienter til sygehuset for at blive undersøgt akut, så de hurtigt kan få stillet en diagnose og få startet en behandling. De risikerer fremover at belaste skadestuen i Svendborg", sagde hun ifølge Fyens Stiftstidende.

"Det risikerer også at medføre en stor social skævvridning, fordi mange af patienterne vil få svært ved at fragte sig selv til Svendborg og falder uden for de regler, hvor det kan ske gratis", sagde hun endvidere.

PLO i Syd på vej med input

PLO Syddanmark er på vej med et egentligt høringssvar - deadline for indsendelse er 14. marts - men organisationen kommer ikke til anbefale noget konkret om, hvilke adresser regionen skal tilbyde sundhedsydelser fra eller ikke. Derimod vil der blive peget på konsekvenserne for almen praksis, siger formand for PLO Syddanmark, Jørgen Skadborg.

"Der har længe været en stærk centraliseringsproces i sygehusvæsenet, og den bliver accellereret nu. Det, der bekymrer os er, hvis den samlede kapacitetet for laboratorieydelser og billeddiagnostik bliver mindre. Det siger regionen til os, at den ikke gør. Men borgerne vil få længere til billeddiagnostik og laboratorieundersøgelser", siger han.

Desuden hæfter PLO sig ved de mere strukturelle konsekvenser.

"Konsekvensen (af en lukning af Nyborg Sygehus, red.) vil være, at borgerne så bruger os noget mere, og så stiger aktiviteten i almen praksis. Og den stiger geografisk skævt", siger Jørgen Skadborg.

"Så de steder, der ligger længst fra supersygehusene i forvejen, og som i forvejen har svært ved at tiltrække læger, får endnu sværere ved at rekruttere. Og de praktiserende læger der får endnu mere travlt".

Lægeforeningen vil udbygge

Også Lægeforeningen i Region Syddanmark har afgivet et høringssvar. Her mener lægerne specifikt om Nyborg Sygehus, at det ville være bedre at udbygge end at lukke det.

"Samlet vurderet finder vi det ikke velbegrundet at lukke Nyborg...", som der står i høringssvaret.

Årsagen er, at der stadig findes behandling, som egner sig til at blive varetaget på "stand-alone" enheder som Nyborg Sygehus.

"Der udføres en række ortopædkirurgiske, karkirurgiske samt organkirurgiske dagindgreb, hvor anæstesidelen leveres fra Svendborg. Derudover er der også en moderne radiologisk afdeling, der tilmed har ”drop-in” tilbud. Endelig er der et biokemisk laboratorium, hvor lokale læger kan få analyseret enkle blodprøver. I stedet for at lukke Nyborg Sygehus kan vi forestille os at øge aktiviteten her for relativt beskedne midler", som det er formuleret i høringssvaret.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
71117
Images
nyborg.jpg
Subtitle

<p>Det vil få mærkbare, negative konsekvenser for almen praksis, hvis Nyborg Sygehus lukkes, som Region Syddanmark har planer om. Det mener de lokale praktiserende læger.</p>

Authors

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

0 likes