Lidt mindre end hver tredje raske dansker siger, at de gerne vil deltage i forsøg, viste en undersøgelse for sundhed.dk sidste år.
Den gode nyhed er, at det nu er blevet lettere for forskere at henvende sig til borgerne.
På sundhed.dk kan du som forsker nu hverve forsøgspersoner. Den elektroniske løsning gør det muligt for borgerne at finde relevange forsøg ud fra område, køn, alder mm. Det er gratis for forskere at få sine forsøg omtalt.
Den elektroniske løsning er en opfølgning på en anbefaling fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning og hænger sammen med anmeldelsesprocessen til Videnskabsetisk Komité og Sundhedsstyrelsen.
Fremgangsmåden er følgende:
-
Forskeren starter med anmeldelse af forsøg via DNVK eller DKMAnet (hvis der er tale om lægemiddelforsøg)
-
Forskeren får kvitteringsmail med login til annoncemodul
-
Forskeren indtaster anmeldelsesnummer
-
Forskeren opretter og gemme annoncen
-
Forskeren producerer en pdf- af annoncen
-
PDF indsendes til Videnskabsetisk Komité
-
Efter godkendelse af forsøg og annonce, trykkes på publicer
-
Annoncen kan efterfølgende forlænges eller deaktiveres
Se mere på sundhed.dk nye site.
Sundhed.dk's parter har fået støtte af Trygfonden til projektet.
<p>På sundhed.dk kan forskere nu søge efter patienter til forsøg i egen region. Befolkningen er villige til at hjælpe forskere. </p>