Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

For tiden behandler politiet fire sager om lægers misbrug af forskningsmidler. En journalist fra Jyllands-Posten har fået Cavling-prisen for artikelserien ”Lægernes store tag-selv-bord”, og da Lægeetisk Nævn sidste år behandlede en række sager om angivelig chikane mod Region Hovedstadens 1813-akuttelefon, skete det under intens mediebevågenhed.

Læger hører fortsat til den lille håndfuld faggrupper, der nyder en høj grad af troværdighed. Men meget tyder på, at troværdigheden har lidt under de kedelige sager, som åbenbart bliver ved at dukke op. Og én ting er sikker: Medierne holder ikke op med at interessere sig for lægernes handel og vandel.

Diskussionen om omverdenens syn på læger stod højt på Lægeforeningens delegeretmøde i år. På baggrund af et omfattende forarbejde i en arbejdsgruppe siden Lægemødet 2014 lagde formanden, Mads Koch Hansen, op til to timers intens debat:

”Er der behov for ændre den måde, som vi i dag holder selvjustits? Er der er behov for at ændre de etiske og kollegiale regler, som selvjustitsen baserer sig på?”

”Som stand skal vi leve op til høje krav, og derfor har det ekstraordinær resonans, når enkelte læger ikke lever op til dem”, sagde Mads Koch Hansen.

Allerede på sidste års lægemøde fik en arbejdsgruppe til opgave at forberede et kvalificeret grundlag for dette års debat: Hvorfor skal lægerne udøver selvjustits? Hvordan gør man i dag, og hvad gør andre professioner - og lægerne i andre lande? Kan og skal vi gøre det anderledes?

”Eller måske kunne vi nøjes med én regel: ’Læger skal opføre sig ordentligt’. Eller bare have lægeløftet - plus et råd af 20 kloge læger, der kunne vejlede medlemmer i konkrete sager”, sagde Mads Koch Hansen, inden han sendte de delegerede ud for at diskutere og besvare en række spørgsmål.

Blandt de overvejelser, der kom frem under debatten, viste sig en udbredt stemning for at etablere et ”normsættende råd”. Ikke som en dømmende og straffende instans, der kan ekskludere medlemmer - men gerne med myndighed til at tage sager op af egen drift, som med udgangspunkt i f.eks. lægeløftet, at udtale kritik - måske endda skarp kritik. Også i sager, hvor lægen allerede er sanktionere ved en civil instans.

Disse - og andre ideer og tanker - skal indgå i arbejdsgruppens arbejde med forslag til løsninger frem mod Lægemødet 2016.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
55699
Images
Lise_Mller_mm.jpg
Subtitle

<p>LÆGEMØDET Lægernes omdømme har lidt under en række grimme sager. Repræsentantskabet udstikker retningslinjer for at skærpe selvjustitsen. </p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes