Flere hundrede efterladte har de senere år fået tilkendt store erstatninger, fordi deres ægtefæller, forældre eller andre nære slægtninge er døde efter fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen.
Men antallet af dødelige fejl er langt større, og langt flere kunne få erstatning på op til flere millioner kroner for deres tab, hvis de var klar over, at det er muligt at få erstatning, vurderer Patienterstatningen over for Berlingske.
Patienterstatningen træffer afgørelse i sager, hvor patienter anmelder, at de har været udsat for behandlings-eller lægemiddelskader i det danske sundhedsvæsen.
Sidste år kom der 10.622 anmeldelser, hvoraf 9.784 vedrørte behandlingsskader og 838 lægemiddelskader. Det er en stigning på 2,7 procent i forhold til 2014.
I 2015 lå anerkendelsesprocenten på knap 28 procent for behandlingsskader, hvilket er et fald på 2,3 procentpoint i forhold til 2014. For lægemiddelskader er anerkendelsesprocent steget til 37 procent, hvilket er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med 2014.
I alt tilkendte man sidste år 747 mio. kr. i erstatning. Heraf 691 mio. kr. for behandlingsskader og 56 mio. kr. for lægemiddelskader. Det er et fald på 3,4 procent i forhold til 2014.
Patienterstatningen træffer afgørelse i sager, hvor patienter anmelder, at de har været udsat for behandlings-eller lægemiddelskader i det danske sundhedsvæsen.
Sidste år kom der 10.622 anmeldelser, hvoraf 9.784 vedrørte behandlingsskader og 838 lægemiddelskader. Det er en stigning på 2,7 procent i forhold til 2014.
I 2015 lå anerkendelsesprocenten på knap 28 procent for behandlingsskader, hvilket er et fald på 2,3 procentpoint i forhold til 2014. For lægemiddelskader er anerkendelsesprocent steget til 37 procent, hvilket er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med 2014.
I alt tilkendte man sidste år 747 mio. kr. i erstatning. Heraf 691 mio. kr. for behandlingsskader og 56 mio. kr. for lægemiddelskader. Det er et fald på 3,4 procent i forhold til 2014.
Og derfor opfordrer Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen, læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner til at være mere aktive med at hjælpe borgere med at få anmeldt sager og krævet erstatning i tilfælde, hvor dødsfald kunne være undgået.
»Det er folk, som har mistet deres kære, og hvis tilværelse ligger i ruiner. Derfor skal man gøre alt for at sikre, at de får den erstatning, de har krav på, og som kan være med til at hjælpe dem videre i tilværelsen,« siger Karen-Inger Bast til avisen.
Ifølge en opgørelse i en ny årsrapport har Patienterstatningen de seneste fem år anerkendt og udbetalt erstatning i forbindelse med 590 såkaldt forebyggelige dødsfald, der kunne være undgået, »hvis behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard«. Tilsammen har det udløst en erstatning på 385 mio. kr. i forsørgertab til efterladte ægtefæller og samlevere samt i en række tilfælde til mindreårige børn.
Flere erstatninger er givet efter dødsfald, hvor læger har overset en kræftdiagnose, og der er også eksempler på forsinket behandling af blodpropper og utilstrækkelig overvågning i forbindelse med fødsler.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, beklager, hvis lægerne holder sig tilbage.
»Det er rigtigt ærgerligt, hvis man holder igen. Konstruktionen med patienterstatningen er jo netop en rigtig god måde at få løst nogle konflikter på og få givet en kompensation, når der er opstået skader - uden at det fører til repressalier mod medarbejderne. Derfor opfordrer vi klart til, at man vejleder om disse ting,« siger Andreas Rudkjøbing til avisen.
<p>Læger skal være mere aktive for at fortælle patienter, at de kræve erstatning i tilfælde af dødsfald efter behandlingsfejl, lyder opfordringen fra Patienterstatningen</p>