Læger og forskere: Skær ikke ned på forskningen!

Det er ”uklogt” og ”kortsigtet” at reducere forskningsmidlerne, mener Lægeforeningen i en udtalelse på læger.dk.

Udmeldingen er sigtet på regeringens forslag til finanslov for næste år, som bl.a. vil beskære forskningsmidlerne med 1,4 mia. kroner.

”Medicinsk forskning er helt nødvendig ikke bare for udviklingen af fremtidens behandlingsmuligheder, men også for kvalitetssikringen af de behandlingsmuligheder, vi benytter os af i dag. Derfor er det alt for kortsigtet at finansiere årets finanslov ved at reducere forskningsmulighederne i Danmark. Vi har brug for mere forskning i Danmark, ikke mindre”, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, i udtalelsen.

Regeringen forklarer sit forslag med, at bruttonationalproduktet (BNP) er faldet de seneste år som følge af finanskrisen. Det fald må også afspejle sig i færre offentlige penge til forskning, lyder argumentet.

Forskningspengene på finansloven ”er ikke blevet tilpasset i takt med, at den samlede økonomi (BNP) er vokset mindre end ventet under finanskrisen….Regeringen tilpasser på den baggrund bevillingerne på finanslovforslaget, så forskningsbudgettet udgør 1,01 pct. af BNP i 2016”, som der står i forslaget.

I Lægeforeningens optik forholder det sig nærmere omvendt.

”Forskning bidrager ikke blot til bedre behandlingsmuligheder, men tillige til den økonomiske vækst. Også derfor er de foreslåede besparelser på forskningsområdet kortsigtede”, står der i udtalelsen.

Svækket internationalisering

Bliver forskningsreduktionerne vedtaget, vil det ramme hårdt hos individuelle forskere.

”Jeg frygter, at der vil være flere forskningsprojekter, vi ikke kan sætte i gang, fordi konkurrencen om midler bliver for hård, hvilket især vil gå ud over yngre, nystartede forskere”, siger Professor, dr. med. Ulrik Gether fra Instituttet for Neurovidenskab og Farmakologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet samt næstformand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) under Det Frie Forskningsråd (DFF).

”Desuden vil det svække internationaliseringen. Man må formode, at der bliver skåret over en bred kam, og det vil bl. a. betyde færre post.doc midler. Udover at støtte læger i den kliniske forskning bruges disse i stor grad til yngre forskertalenter, der vil til udlandet for at lære nye metoder, eller til udlændinge, som hentes til Danmark for at udføre forskningsopgaver her”, siger han.

DFF vil ifølge regeringens udspil få 385 mio. kroner mindre næste år sammenlignet med i år, og selv om ikke alle midler går til sundhedsområdet, vil det kunne mærkes.

FSS er en af hovedmodtagerne af DFFs midler – ifølge årsrapporten for 2014 stod FSS således for 26 pct. af de budgetterede midler det år. De øvrige områder er ”Kultur og Kommunikation”, ”Natur og Univers”, ”Samfund og Erhverv” samt ”Teknologi og Produktion”.

Innovationsfonden beskæres også

En anden post, regeringen lægger op til at spare på, er de forskningspenge, der kanaliseres ud via Innovationsfonden. Her foreslår regeringen at skære 643 mio. kroner væk i forhold til i år.

”DFF er fødekæden, hvor de nye ideer skal afprøves. Når man kommer nærmere til f.eks. indførsel af behandlingsmetoder eller produktudvikling, så kan Innovationsfonden komme i betragtning. Det er en meget fin ide med Innovationsfonden, men det er vigtigt, at der er midler, som ikke er bundet op på noget, der skal anvendes meget hurtigt. Det tager næsten altid rigtig lang tid at udvikle nye behandlingsprincipper (inden for sundhed og sygdom, red.). Tiden fra ide til marked kan ofte – men bestemt ikke altid – være langt kortere inden for f.eks. tekniske fag”, siger Ulrik Gether.

I finanslovforslaget for 2016 er ”klinisk forskning” i Innovationsfonden tilgodeset med 64 mio. kroner, hvilket stort set er samme niveau som i år. Men posten ”sundhed, psykiatri og klinisk forskning” – som primært går til psykiatri - er beskåret med 35,5 mio. kroner i forhold til i år, så den i 2016 udgør 29,5 mio. kroner.

Protest fra selskaberne

Også LVS – de lægevidenskabelige selskaber – er fremme med kritik af de reducerede forskningsbevillinger i finanslovforslaget.

”Forskningen og de afledte resultater er en meget vigtig del af Danmarks livsforsikring for fremtiden, og en beskæring på dette område på et tidspunkt, hvor vi er udfordret af fremstormende lande i øst og syd, er så kortsigtet og uklogt, at det kalder på nogle af sprogets mere farverige gloser”, skriver formanden for LVS, Peter Schwarz, på foreningens hjemmeside.

”Dem skal vi undlade, men blot håbe, at et flertal i Folketinget kan ændre dette, så vi ikke fodrer hunden med dens egen hale”, skriver han.

Ud over den modstand mod nedskæringerne, der måtte vise sig i forhandlingerne om finansloven, er der også den mulighed, at de kommende forligspartier vil tilgodese sundhedsforskerne med midler fra den pulje på 670 mio. kroner – den såkaldte forskningsreserve - som finanslovforslaget sætter til side til netop forhandlinger.