Læger frygter for rammerne for den kliniske forskning

Den kliniske forskning får ikke den saltvandsindsprøjtning, som den har brug for.

Det står klart efter fordelingen af forskningsreserven, som blev aftalt af alle Folketingets partier fredag den 30. oktober, mener formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg, Sanne Marie Thysen.

»Det er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, at vi har god forskning, der kan dokumentere, hvad der virker og ikke virker, så de rette patienter kan få den rette behandling. Vi håber på, at den kliniske forskning snart kan blive prioriteret noget højere«, siger Sanne Marie Thysen, der til daglig arbejder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i en postdoc-stilling på Frederiksberg Hospital.

Når man læser aftalen om fordelingen af forskningsreserven, er der afsat 390 mio. kr. til »Life science, sundhed og velfærdsteknologi«, og der er et helt afsnit om klinisk forskning, om patientnær forskning, om kroniske lidelser og forebyggelse. Hvorfor er det ikke nok?

»Man afsætter 60 mio. til klinisk forskning via Innovationsfonden, der har et direkte kommercielt formål. Der skal være kort fra forskning til faktura. Men vi mangler, at den frie forskning i behandlinger, som ikke nødvendigvis giver virksomheder indtjening, men som kan forbedre behandlinger, bliver prioriteret. Og 60 mio. er i mine øjne ikke nok at bruge på den kliniske forskning«, siger hun og fortsætter:

»Vi er glade for, at der sættes penge af til klinisk forskning, men jeg kunne godt ønske mig, at regeringen og de andre partier støttede det her område noget mere. Det er så vigtigt for vores patientbehandling, at det prioriteres«.

Sanne Marie Thysen uddyber, at der i regeringens og støttepartiernes aftale om fordelingen af forskningsreserven lægges op til at skære i den frie forskning.

»Vi frygter, at det kan gå ud over den kliniske forskning også. Sidste år var der afsat 60 mio. til klinisk forskning, det gør man igen i år, men megen anden sundhedsforskning kommer fra den frie forskningsfond, og vi frygter, at det går ud over patientbehandlingen, at man skærer i den frie forskning«.

Coronahjælpepakke dækker ikke

Heller ikke ph.d.-hjælpepakken på 18 mio. kr., som blev aftalt den 28. oktober, er nok, mener hun.

Det er dog rigtig fornuftigt, at man giver hjælpepakker, mener hun. De 18 mio. kr. går bare ikke kun til forskning i sundhedsområdet.

Beløbet er til alle ph.d.-forløb, og der er lagt op til, at universiteterne på baggrund af en individuel vurdering skal beslutte, hvordan midlerne skal fordeles, siger Sanne Marie Thysen. Og her virker beløbet lidt lille.

»Men det er godt, at ph.d.-projekterne er kommet på, og så er det vigtigt, at det går til dem, der ellers ville være forhindret i at gøre deres studie færdigt. Vi skal undgå, at allerede investerede forskningsmidler går tabt, fordi der ikke er penge til at gøre studierne færdigt«.

Forsinket forskning

Rigtig meget af den forskning, der ikke omhandler corona, er blevet forsinket pga. coronakrisen, påpeger Sanne Marie Thysen.

Mange forskere har været nødt til at lade være med at kalde patienter ind til kliniske forsøg. En del projekter er blevet udsat.

I nogle ph.d.-projekter havde man planlagt, at der skulle 200 patienter med. Det kan man ikke nå, så derfor bliver antallet nedjusteret, siger Sanne Marie Thysen.

»Det gør, at kvaliteten af forskningen kan komme til at falde, fordi man har en mindre sandsynlighed for at vise noget, når man har færre patienter med«.

At nedjustere antallet af patienter er en af de måder, hvorpå forskere har prøvet at gennemføre deres forskningsprojekter og omgå problemerne med nedlukningen. Og det kan være, at nogle af disse projekter kan blive hjulpet af pakker, så man kan gennemføre det med det oprindelige antal, selvom projektet bliver forsinket, siger Sanne Marie Thysen.

Nogle af de projekter, der er forsinket, er f.eks. klinisk opfølgning under ph.d.-studier. Andre har ikke kunnet få adgang til data, fordi man har prioriteret COVID-19-forskningen, siger Sanne Marie Thysen.

»Nu er der en periode, hvor man også kører i lavere gear, end man ellers kan, fordi man er nødt til at lægge ekstra tid ind til at spritte af og alle de her forholdsregler, som man skal tage, og som giver god mening. Det har sat en bremse for den anden forskning, og det skal vi have op i gear igen«, siger Sanne Marie Thysen.

Projekter skal færdiggøres

Sanne Marie Thysen har ikke tal på, hvor mange forskningsprojekter det vedrører, men hun har kendskab til projekter, der er blevet forsinket pga. COVID-19.

Hun peger på, at patienterne ikke længere er bange for at komme, ligesom de var i foråret. Men på hospitalerne prioriterer man patientbehandlingen, og forskningen kommer i anden række.

»Og det er naturligvis også sådan, at de akutte behandlinger skal prioriteres over forskning. Men det betyder, at forskningen bliver forsinket, fordi der er lagt ekstra restriktioner ind«, siger hun.

Hvilke konsekvenser har det, hvis forskningen bliver forsinket eller går i stå?

»COVID er én sygdom, og der er rigtig mange andre sygdomme, som patienterne også lider af. Hvis forskningen enten bliver forsinket eller går i stå, kan det betyde, at vi ikke har samme kvalitet af patientbehandlingen. Når den bliver forsinket, går der længere tid, før resultaterne kommer ud og kommer patienterne til gavn. Hvis den helt går i stå, betyder det, at der er investeret forskningsmidler i et projekt, som ikke kommer patienterne til gavn«.

Man skal prioritere at få allerede igangsatte projekter kørt færdigt, mener Sanne Marie Thysen.

»Der er allerede brugt en del forskningsmidler, og vi risikerer at gå glip af resultaterne«.

Giver det ikke god mening, at man fokuserer på COVID-19 i en periode, fordi det er en ekstraordinær situation?

»Jo, det giver god mening, men man skal passe på, at man ikke får tunnelsyn. Patienterne fejler også mange andre ting, så det er klart, at det var fornuftigt med fokus på COVID, og mange fonde var hurtige til at sætte midler af specifikt til COVID-forskning. Det er dejligt at se, at der er opbakning til, at når der kommer en ny sygdom, så har vi behov for forskning for at underbygge de behandlinger, vi giver. Men det kan komme til at koste dyrt for patientbehandlingerne, hvis vi pga. COVID kommer til at bremse megen anden god forskning. Der er gang i mange gode projekter«.

Ordfører: Den frie forskning er vigtig

Stinus Lindgreen, forsknings- og sundhedsordfører for Radikale Venstre, så gerne, at der ikke blev skåret i frie forskningsmidler, siger han.

»Vi har kæmpet for det og kom et stykke op i forhold til regeringens udspil, men vi ligger stadig 60-70 mio. kr. under i forhold til sidste år. Det er superærgerligt, men det var, hvad der var politisk opbakning til«.

Den frie forskning er vigtig, understreger Stinus Lindgreen.

»Det grønne fylder, men der er andre problemstillinger, der er vigtige, og som vi er nødt til at kunne forske i fortsat«.

Han påpeger, at Folketingets partier i år samlet set giver mere til forskning, end de gjorde sidste år.

»Men når jeg snakker med forskere, kan jeg også godt se, at den måde, pengene blev givet på via Innovationsfonden sidste år, blev for virksomhedsnært, og der manglede uafhængig og patientnær forskning ude på hospitalerne«, siger Stinus Lindgreen.

»Det er stadig Innovationsfonden, der sidder med pengene i forskningsreserven i år, men vi har prøvet at skrive ind, hvad vi havde i tankerne. Så bliver det klarere, hvad det er for en type projekter, pengene skal gives til«.

Men hvad vil I gøre ved, at der bliver skåret i den frie forskning?

»Det er en skam, at vi har skåret. En del af vores finanslovsudspil, som vi skal forhandle fra næste uge, er at hæve basisrammen til den frie forskning med 200 mio. ekstra. Det er noget af det, vi har spillet ind med for at øge den frie forskning, fordi den er så vigtig. På Christiansborg er der en tendens til at øremærke for meget, sætte mærkater og retning på forskningspenge, og jeg mener, at vi skal hive den anden vej. Det er fint med politiske prioriteter og pege i retning af problemer, men balancen imellem det strategiske og det frie er vigtig. Der har været tendens til at gå i den politiske og strategiske retning, og det vil vi gerne gøre op med«.

Han medgiver, at det er en reel bekymring.

»Vi havde ikke en løsning på det i år. Nu prøver vi at kigge på det og evaluere næste år for at se, om vi skal lave en ny struktur næste år«.

Kan du forstå lægernes bekymring om den forskning, der ikke omhandler COVID-19? Er det noget, I vil gøre noget ved?

»I foråret uddelte vi penge til COVID-relaterede projekter, og jeg er enig i, at der er andre ting, der er vigtige. Lige nu er det en speciel situation, men det er ikke sådan, at andre sundhedsområder ikke er relevante, bare fordi vi har en epidemi. Derfor har det været vigtigt, at vi har hævet hele det kliniske område. Vi har givet flere gange mere end sidste år til sundhedsområdet i forskningsreserven, og det er ikke øremærket COVID-forskning. Det er generelt. Og det er vigtigt at have bredde i det«.

Hvordan vil I sikre, at den kliniske forskning kommer op i gear igen?

»Bare det, at vi har givet hele sundhedsområdet penge, som ikke er øremærket COVID, er en måde at gribe det an på. Sundhedsområdet er vigtigt for Danmark og er også en af grundene til, at vi er kommet så relativt skånsomt igennem økonomisk set. Den industri er stærk. Vi er langt bedre, end vores lands størrelse retfærdiggør på det område. Det skal vi understøtte. Det gør vi med forskningsreserven, men der skal også laves en ny strategi for området snart. Vi skal gøre meget, så vi ikke taber terræn på det område«.

Ugeskrift for Læger har præsenteret Innovationsfonden for kritikken. De skriver i en mail:

“Innovationsfondens investeringer skal føre til værdi for Danmark. Derfor lægger fonden vægt på sammensætningen af projektparterne og ser gerne, at projekterne involverer både offentlige og private aktører, der hvor det bringer værdi til projekterne. Det er dog ikke et krav, at forskningsprojekter inden for klinisk forskning skal inkludere en privat aktør for at opnå investering fra Innovationsfonden.”