Et nyt, dansk regelsæt for god forskningspraksis og –etik, som netop har været til offentlig høring, hilses i princippet velkommen af Lægeforeningen og de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.
Begge organisationer glæder sig ifølge en pressemeddelelse over, at ministeren ”med det nye kodeks har ambitioner om at sætte høje standarder for, hvordan man forsker på en ordentlig og ansvarlig måde”.
Begge advarer samtidig mod at indføre så afvigende standarder i Danmark, at det vil blive en klods om benet for internationalt forskningssamarbejde.
Afviger fra Vancouver-reglerne
”Det er vigtigt at huske, at forskning er global. Det er derfor nødvendigt, at praksis i Danmark stemmer overens med den praksis, som gælder internationalt. Eksempelvis bør kodekset tage højde for, at definitionen for, hvordan forskningsinstitutioner og særlige nationale organer håndterer en mistanke om uredelighed, er den samme i Danmark som den er internationalt”, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
Læs Lægeeforeningens høringssvar (link)
Lægeformanden understreger, at hvis praksis i Danmark udvikler sig markant forskelligt fra praksis i andre lande, kan det få store konsekvenser for danske forskeres muligheder for at tiltrække forskningsmidler og for samarbejdet med forskere i resten af verden.
Formanden for LVS, professor Peter Schwarz, peger blandt andet på, at udkastet til det nye kodeks vil indføre regler for forfatteransvar, som afviger væsentligt fra Vancouver-reglerne, der blandt andet handler om, hvem der har ansvaret som forfatter for forskningsartikler, og som foreskriver at en medforfatter skal:
• have bidraget substantielt til udformning og design af studiet, eller indsamling af data, eller analyse og fortolkning af data
• have udformet udkast til artiklen eller revideret den endelige version af manuskriptet
• have godkendt den endelige version af manuskriptet
I udkastet til det nye kodeks indføres tre typer af forfattere, som har forskellig ansvar for indholdet af artiklen. Eksempelvis slås det fast, at ledende forfattere har et skærpet ansvar, påpeger Peter Schwarz.
”Det er meget uheldigt, at Danmark her vil insistere på definitioner, som ikke harmonerer med Vancouver-reglerne. De skelner ikke mellem forskellige typer forfattere. Vi opfordrer til, at kodeks kommer i overensstemmelse med Vancouver-reglerne”, siger han.
Ikke et juridisk domument
Arbejdsgruppen under Styrelsen for Forskning og Innovation skal i løbet af juni se på de mange høringssvar. Kontorchef Charlotte Elverdam oplyser, at der er indkommet ”en del bemærkninger”.
”Og da de skal behandles ordentligt, er det ikke sikkert, at vi bliver færdige på denne side af sommerferien”, siger hun.
- Hvilken status får det endelige papir? Bliver det regler hugget i marmor, eller noget, som man opfordrer de forskellige forskere og institutiner til at slutte op om?
”Det bliver det sidste. Der er hverken tale om et juridisk eller politisk forpligtende dokument, men netop en Code of Conduct – dvs. en anbefaling af, hvordan man skal sikre integritet i forskning og sikre, at standarder for god videnskabelig praksis bliver overholdt”, siger Charlotte Elverdam.
”Men i alle tilfælde skal det ud og implementeres på institutionerne – på universiteterne og ude i miljøerne. Og det er det, der er det vigtige”.
<p>Lægeverdenen er generelt glad for et udkast til et regelsæt for god videnskabelig skik. Men advarer dog imod danske særregler, der kan spænde ben for international forskning.</p>