Læger bruger helt uacceptabelt alt, alt for meget tid på unødige registreringer. Målingerne er ofte rituelle, siger intet om behandlingskvaliteten, afdelingens eller lægens performance og er alt for ofte af alt for ringe kvalitet.
Det markante og særdeles skarpe opråb kommer helt uventet ikke fra alle de tusindvis af læger og andet sundhedspersonale, der i årevis har set, hvordan tid fra patienten er forsvundet som en direkte konsekvens af de politisk-administrative ønsker om flere registreringer af alt fra patienttilfredshed, spædbørns risiko for at falde, til spritmængden i sæbedispenserne.
Nej, udmeldingen kom i sidste uge i en opsigtsvækkende kronik i Politiken og var underskrevet af den samlede psykiatriske ledelse i Region Nordjylland:
»Omfanget af kvalitetsmålinger er steget og steget. Vi har været enormt dygtige til kvalitetsudvikling i Danmark, men vi har hele tiden udviklet flere målinger og lagt dem oveni. Det tager personalets tid. Og vi har gjort det uden et strategisk sigte. Når vi samtidig ser på kvaliteten i målingerne, så er data simpelthen ofte ikke god nok til at sige noget reelt om den kliniske kvalitet. Ja, vi må desværre sige, at læger dokumenterer alt, alt for meget, og det viser groft sagt ikke noget som helst«, siger en af forfatterne til kronikken, professor Jan Mainz, vicedirektør i psykiatrien i Region Nordjylland med ansvar for patientforløb og kvalitet.
Jan Mainz er en af landets førende eksperter i kvalitetsarbejde med et hav af centrale bestyrelses- og formandsposter i netop kvalitetsarbejde og dataregistrering.
Lægeforeningen opfordrer til en hovedrengøring i det utal af registreringer og dokumentationskrav, der tynger klinikerne og stjæler tid fra patienten.
Det er budskabet fra formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen:
»Det er her meget højt på Lægeforeningens dagsorden. For vi skal gøre noget. Data skal tilbage til klinikerne, der hvor de kan gøre en forskel for patienten - og dermed lægen selv. Det er en opgave for alle sundhedsvæsenets aktører. Det er i mødet med patienten, at kvalitetsdata gør en forskel, ikke inde i administrationerne«, siger Mads Koch Hansen og fortsætter:
»Vi ønsker alle viden om, hvordan klinikeren performer, så forbedringspotentiale kan spores. Og så skal data præsenteres på en måde, så vi kan agere på det hurtigt«, siger han.
Ifølge Mads Koch Hansen har de fem sundhedsledere i kronikken »fat i noget meget essentielt, når de siger, at der allerede nu er meget, vi selv kan gøre på afdelingerne, så data giver mening. Det er i høj grad også en opgave for sygehusenes ledelser at sikre, at medarbejderne ikke dynges til med overflødige krav til dokumentation«.
Lægeforeningen har længe peget på den manglende koordination i kvalitetsindsatsen i det danske sundhedsvæsen:
»Dataregistreringerne er uden den nødvendige koordinering, og kvaliteten er meget svingende. Det bør vi få set på«, siger Mads Koch Hansen.
Sundhedsminister støtter initiativ i Nordjylland
»Jeg synes, det er et godt initiativ, man har taget i psykiatrien i Nordjylland. De data, sundhedspersonalet bruger tid på at indsamle om behandlingen af patienterne, skal bruges bedst muligt, og derfor er det også fornuftigt at se på, om man registrerer de ‚rigtige‘ data,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) i en skriftlig kommentar til Ugeskriftet og fortsætter:
»Initiativet flugter med det arbejde, som allerede er sat i gang af Danske Regioner og mit ministerium, hvor vi netop har sat os for at undersøge mulighederne for at fjerne unødig administration i sundhedsvæsenet. Det er der selvfølgelig sat nogle ressourcer af til i mit ministerium, og jeg har da også noteret mig, Danske Regioner har udbedt sig input til arbejdet. Derfor er det heldigvis en åben dør, man løber ind med ønsket om at sætte fokus på det her område«.
Lægeforeningen opfordrer til en hovedrengøring i det utal af registreringer og dokumentationskrav, der tynger klinikerne og stjæler tid fra patienten.
Det er budskabet fra formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen:
»Det er her meget højt på Lægeforeningens dagsorden. For vi skal gøre noget. Data skal tilbage til klinikerne, der hvor de kan gøre en forskel for patienten - og dermed lægen selv. Det er en opgave for alle sundhedsvæsenets aktører. Det er i mødet med patienten, at kvalitetsdata gør en forskel, ikke inde i administrationerne«, siger Mads Koch Hansen og fortsætter:
»Vi ønsker alle viden om, hvordan klinikeren performer, så forbedringspotentiale kan spores. Og så skal data præsenteres på en måde, så vi kan agere på det hurtigt«, siger han.
Ifølge Mads Koch Hansen har de fem sundhedsledere i kronikken »fat i noget meget essentielt, når de siger, at der allerede nu er meget, vi selv kan gøre på afdelingerne, så data giver mening. Det er i høj grad også en opgave for sygehusenes ledelser at sikre, at medarbejderne ikke dynges til med overflødige krav til dokumentation«.
Lægeforeningen har længe peget på den manglende koordination i kvalitetsindsatsen i det danske sundhedsvæsen:
»Dataregistreringerne er uden den nødvendige koordinering, og kvaliteten er meget svingende. Det bør vi få set på«, siger Mads Koch Hansen.
Sundhedsminister støtter initiativ i Nordjylland
»Jeg synes, det er et godt initiativ, man har taget i psykiatrien i Nordjylland. De data, sundhedspersonalet bruger tid på at indsamle om behandlingen af patienterne, skal bruges bedst muligt, og derfor er det også fornuftigt at se på, om man registrerer de ‚rigtige‘ data,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) i en skriftlig kommentar til Ugeskriftet og fortsætter:
»Initiativet flugter med det arbejde, som allerede er sat i gang af Danske Regioner og mit ministerium, hvor vi netop har sat os for at undersøge mulighederne for at fjerne unødig administration i sundhedsvæsenet. Det er der selvfølgelig sat nogle ressourcer af til i mit ministerium, og jeg har da også noteret mig, Danske Regioner har udbedt sig input til arbejdet. Derfor er det heldigvis en åben dør, man løber ind med ønsket om at sætte fokus på det her område«.
Dokumentation er nødvendigt
Han fastslår entydigt på vegne af alle fem kronikører, at klinisk kvalitetsarbejde og -data, dokumentation og målinger er entydig nødvendige.
Det er den samlede mængde, det manglende strategisk mål med alle målingerne samt den ofte svingende kvalitet, som de angriber:
»Vores hovedbudskab med kronikken er, at vi nu i 20 år har haft kvalitetsmålinger i Danmark. Tiden er nu inde til, at vi gør status og reviderer antallet af målinger og indholdet i forhold til, hvilke strategiske overvejelser vi har for det danske sundhedsvæsen«.
Psykiatriens største problem måles ikke
Det absolut største problem for psykisk syge i Danmark er, at de har en overdødelighed på 20 år. Utallige er de registreringer og dokumentationskrav til den psykiatriske indsats, men ikke én måling kan forklare eller dokumentere hvorfor, siger kronikørerne.
Det får sundhedsfaglig rådgiver i Region Nordjylland og medunderskriver Helle Ulrichsen til at sige:
»Når det største problem i psykiatrien slet ikke adresseres ved alle vores målinger, så er det jo et godt eksempel på, at vi endnu ikke trods de mange målinger har fundet det rette at måle på«.
Helle Ulrichsens navn under kronikken er interessant, da hun som koncerndirektør i Region Hovedstaden for to år siden var den, der skulle forsvare regionens dobbeltakkreditering, da en tsumani af anti-registrering skyllede ind over hovedstadens hospitalsvæsen.
Hver femte hospitalslæge i regionen skrev under på, at de krævede et opgør med registreringerne. Dengang stod hun på mål for regionens registreringer. I dag siger hun:
»Data er rigtig vigtige. Jeg har ikke rokket mig en tøddel, men de seneste to år har jeg haft dialog med mange klinikere og folk rundt omkring, og det er altså svært at sidde overhørigt, at det er et så massivt ønske fra dem, at vi gør noget ved mængden. Så det må vi gøre. Og der er brug for, at vi gør noget mere radikalt end det, som jeg i første omgang troede«, siger hun.
<p class="para para_Citat,_navn">Jan Mainz</p>
Skal løses lokalt og nationalt
På landsplan vil Psykiatriledelsen i Nordjylland over for myndigheder og faglige miljøer rejse debatten, og man vil stille sig til rådighed for at løse opgaven. Men samtidig vil ledelsen nu gå i gang med en storstilet hovedrengøring i egne registreringer og dokumentationskrav og forsøge at rydde bedst muligt op:
»Det er en ledelsesopgave, der skal udføres i tæt samarbejde med sundhedspersonalet og de faglige miljøer«, siger Jan Mainz.
Problemet er dog, at en del registrerings- og dokumentationskrav er bundet i national lovgivning og lignede, hvorfor regionen ikke selv kan rense ud, hvor den finder det nødvendigt.
Derfor opfordrer sundhedscheferne til, at der bliver iværksat »et nationalt initiativ med alle centrale aktører i sundhedsvæsenet«, der med »power bag« gennemgår området og giver et servicetjek:
»Vi har jo alle lagt øre til medarbejdernes beklagelse over tid på dette område. Og vi mener faktisk, at de har ret. Det må vi alle tage konsekvensen af. Så vi får ryddet op i mange af de her registreringer og så finde et fælles strategisk sigte som både klinikere, det administrative og politiske niveau støtter op om. Data skal simpelthen sættes ind i en strategisk sammenhæng«, siger Jan Mainz.
<p>Sundhedsvæsenet er tynget af store dokumentationsbyrder, der stjæler personalets tid fra patienten. Registreringer, der ofte er meningsløse, af dårlig kvalitet eller uden strategisk sigte, påpeger psykiatriledelsen i Region Nordjylland.</p>