Lægens tro betyder det noget?

Som læge skal man ikke tro – man skal vide. I hvert fald når det gælder behandlingen af patienter. Men hvor meget påvirker lægernes tro og personlige værdier mon deres arbejde? Det har religionssociologen Christian Balslev van Randwijk sat sig for at afdække. I 2010 påbegyndte han sin ph.d.-afhandling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Den er støttet af Dæhnfeldt-fonden og Helsefonden, og senest omkring årsskiftet 2013-2014 regner han med at kunne offentliggøre de første tal fra den spørgeskemaundersøgelse, der er det kvantitative grundlag i afhandlingen.

I spørgeskemaet, der er delt ud til 1.500 læger i Region Syddanmark, spørger han ind til, om lægerne er troende eller ateister, og i hvilken grad det påvirker de valg, som de træffer i deres arbejde.

»Der er ikke lavet sådanne undersøgelser før i Danmark, men i USA har studier vist, at det faktisk spiller en større rolle, end man skulle tro«, forklarer Randwijk. For eksempel viser det sig, at de ikketroende læger ofte er lidt hurtigere til at slukke for respiratoren end religiøse læger. Og at troende læger er mindre villige til at henvise til en psykiater end de ateistiske.

Randwijk er selv ateist og søn af en læge. Han vil gerne følge afhandlingen op med en kvalitativ undersøgelse, for han mener, at det nok især er i interviewdelen, at der kommer mere kød på, hvordan tro og holdninger påvirker lægernes valg.

»Hidtil har sundhedstjenesteforskningen mest fokuseret på patienterne«, forklarer han. »Men her retter jeg lyset mod lægerne. Og det viser sig, at de gerne vil være med«.

Hele 64% – dvs. 911 ud af 1.500 – af de adspurgte læger har svaret på spørgeskemaet.

»På forhånd sagde jeg, at jeg ville give champagne, hvis 40% svarede. Så nu skal vi have ekstra god champagne«, udbryder Randwijk.

Bevidstgørende

Selv tror han, at hans ph.d.-afhandling kan bruges til at bevidstgøre lægerne om et hidtil uudforsket felt i deres arbejdsliv.

»Læger er jo mennesker – det skal de være. Ingen af os vil undersøges eller behandles af en robot uden tanker og følelser. Og selvom mange læger er dygtige til at tage lægekasketten på, når de er på job, og privatmenneskekasketten i deres fritid, så kommer de ofte i situationer, hvor de har brug for deres menneskelighed til at træffe de rigtige valg«.

Og religion er ifølge Randwijk det tydeligste eksempel på en personlig indikator, der kan påvirke lægens gerning. Men det er indtil nu hverken videnskabeligt eller evidensbaseret på dansk grund. Det professionelle gardin, lægen trækker ned foran sin personlighed, beskytter ham naturligvis. Undersøgelser har for eksempel vist, at onkologer, der ikke er tilstrækkeligt gode til det, brænder ud på bare tre måneder.

Det vil i sagens natur af og til være psykisk belastende at være læge. Den højere forekomst af misbrugere blandt læger taler desværre sit eget tydelige sprog. Det samme gør den forhøjede selvmordsrate.

»I min tilgang til lægerne har jeg gjort mig umage med at pointere, at jeg ikke er kritisk over for dem. Jeg er bare interesseret i at skaffe brugbar viden om læge-patient-forholdet, og hvad der kan påvirke det. Jeg håber, min forskning kan være med til at bevidstgøre lægerne om et felt, de normalt ikke er så bevidste om. Det kan være et tilbud til dem, som de måske kan bruge i konfliktsituationer, og det kan måske forklare nogle brudflader og få betydning for deres selvforståelse«, siger Randwijk.

Forskel på læger

Randwijk er spændt på at få tal på, hvilke læger det er, der svarer på spørgeskemaet. Mens de praktiserende læger jo stort set snakker med deres patienter hele dagen, er det helt anderledes for en kirurg og for de fleste hospitalslæger.

Den amerikanske undersøgelse viser, at de fleste læger forsøger at hænge deres tro eller religion på knagen i omklædningsrummet, inden de møder patienterne. Men at den så alligevel titter frem, når de står i en etisk svær situation. Og at det alligevel påvirker kommunikationen med patienterne.

»Det er nok især relevant for kræftlæger og for eksempel læger på intensivafdelinger. Dem, der arbejder meget i liv-død-feltet, har nok de etisk svære valg tættere inde på livet«, mener Randwijk.

Men for eksempel spørgsmålet, om man vil indstille en gravid kvinde til abort efter 12. uge, kan også påvirkes af lægens egen holdning eller tro. Det samme gælder spørgsmålet om aktiv dødshjælp, organdonation og hjernedød.

»En gammel fordom om læger siger jo, at de tror, de er Gud. Det var en udbredt fordom i gamle dage. Og tit står lægen jo reelt også med afgørelsen om liv eller død i hænderne. Her spiller det nok især ind, om lægen er troende eller ej.

Må lægen være et almindeligt menneske med tro, holdninger og politisk overbevisning? For tiden sker der en standardisering, en ensretning; tendensen er, at lægen skal lægge sine private holdninger og følelser væk, når han/hun arbejder. Men spørgsmålet er, om det er af det gode«, funderer Randwijk.

Patientens valg

Vælger nogle patienter mon læge efter, om lægen er muslim, kristen eller ateist? Hvad er patientens forestillinger om, hvad det betyder? Og hvad siger de til, hvis lægen bærer tørklæde på jobbet?

Der er ingen tvivl om, at der findes flere ateister blandt læger end i gennemsnitsbefolkningen, mener Randwijk. Men når hans undersøgelse ligger klar, vil man for første gang i danmarkshistorien få tal på det.

Randwijk håber, at hans forskning kan være med til at nuancere vores syn på læge-patient-forholdet – fra begge sider.

»Mange patienter har en ret instrumentel forventning til lægen: Jeg har ondt her, løs problemet, tak. Men i mange tilfælde er det vigtigt, at lægen giver sig tid til at snakke med patienten, og at han er god til det. Det er en del af lægegerningen; udredning og behandling er meget sjældent kun noget fysisk og instrumentelt. Og de færreste læger ønsker vel at opfatte sig selv som en slags helbredelsesmaskiner«.

Ifølge den amerikanske undersøgelse kan det i nogle tilfælde være et problem, hvis læge og patient har meget forskelligt livssyn. Det hele går som regel mest gnidningsløst, når der er overensstemmelse her.

På spørgsmålet om, hvad Randwijk selv finder mest interessant i sin forskning, kommer svaret prompte: »Det hele! Det er yderst interessant, hvilken rolle kulturel baggrund og personlig overbevisning spiller i forhold til evidensbaseret forskning og lægegerningen«.