Lægen og patientinddragelse - hvordan?

LÆGEMØDET Der var konkrete erfaringer på scenen, da patientinddragelse var emnet for en debat på Lægemødet. De handlede om en spiserørspatient på Aarhus Universitetshospital, der med simple greb fik ændret en rutine omkring sine regelmæssige småindgreb for forsnævringer. Det betød kortere ventetid og mere fleksibilitet. Greb: Man droppede automatikken, der betød, at indgrebet skete hver 14. dag – i stedet blev det patienten selv, der sagde til, når behovet var der. Nu er det hver 7.- 8., uge.

”Nu har vi ikke set hende siden oktober måned,” sagde overlæge Niels Chr. Bjerregaard, der bestemt havde betænkeligheder i starten.

”Men det har vist sig, at i og med at vi har givet hende mere ansvar for symptomer har både hun og vi fået bedre forløb og kontakt”, sagde han.

På spørgsmål fra flere i salen – om det ikke bekymrede ham, at han ikke havde set denne patient siden oktober, svarede Niels Christian Bjerregaard:

”Patienterne, der indgår i denne ordning kommer ind på grundlag af en lang indledende samtale, hvor vi netop vurderer patienten – og de svage kommer ikke med”.

Camille Rathcke, Yngre Lægers formand, har siddet for bordenden i arbejdsgruppen, der har formuleret visionspapiret, der dannede baggrund for diskussionen. Hun spurgte Niels Christian Bjerregaard: ”Hvad med din autoritet og din kontrol?”

Han svarede:

”Der var patienter, der undrede sig over, at jeg lagde noget ansvar over på dem – men det ændrede sig. Jeg blev en stjerne hos dem”.

I starten var der fem patienter med denne ordning. Nu er der 20.

Et spørgsmål er, hvad sådan noget kræver af lægen, særlige kompetencer?

”Kompetencen, der kræves, er evnen til at kommunikere. Det er egentlig ikke svært, hvis man bare tænker over, at man skal snakke”, lød det det fra Niels Chr. Bjerregaard, der også understregede, at det er vigtigt, at det er et fælles projekt for alle faggrupper omkring patienten.

For afdelingen og for flowet er det også en fordel:

”Patienterne udebliver ikke fra deres aftale. Fordi det er dem selv, der har ringet til os og de har selv været med til at vælge tidspunktet”, sagde han.

Fra troldmand til facilitator

Lisbeth Kallestrup, centerchef, var også på scenen. Hun oplyste, at et tilsvarende projekt er i gang på 18 afdelinger på hospitalet – som led i et større projekt om det patientinddragende sygehus.

Hun syntes ikke, det har været vanskeligt at få igen:

”At få patienterne i tale er en stor motivationsfaktor. Vi læger er udfordret derved, at vi tror, vi har hjertet med. Men LUP resultater viser at 40 pct. af patienterne ikke synes, vi gør det godt nok i disse blødere spørgsmål. Og når vi hører på patienterne, viser det sig, at det faktisk kan gøres på helt andre måder.”

Lægerne er i sig selv en mægtig drivkraft, sagde Lisbeth Kallestrup:

”Vi kan se i de 18 afdelinger, at når ideen først er blevet solgt til lægerne og deres engagement er der, så er de en mega forandringskraft.”

Har vi læger forudsætningerne, blev der spurgt, til at få patienterne mere ind i beslutningerne?

”Vi skal udvikle redskaber, hvor vi kan finde ud af at spørge, hvad er bedst for dig? Vi skal være mere individuelt orienterede. Vi er jo faktisk ret paternalistiske fx i vores definitioner af succeskriterier, hvad der er bedst for patienten. Vi skal gå fra at være troldmænd til at være facilitatorer? Vi skal facilitere valget for patienten”, sagde Lisbeth Kallestrup.