Danmarks største sygdomsleksikon, Lægehåndbogen, som er en del af den fælles, offentlige sundhedsportal sundhed.dk, kommer nu som app.
Lægehåndbogen er stærkt besøgt med 480.000 besøgende i oktober måned, og med app’en bliver det nemt for læger og andre brugere at søge i over 3.000 artikler og 2.000 illustrationer fra smartphone eller tablet. Man kan også gemme sine favoritartikler og dele indhold med andre, f.eks. via Facebook.
App’en er både lavet i en Android version, som kan hentes fra Google Play, og i en iPad/iPhone udgave, som fås i Appstore. App’en er gratis og hverken finansieret af reklamer eller afhængig af kommercielle interesser og sponsorer.
Alle artikler i Lægehåndbogen er skrevet af en speciallæge med viden indenfor det specifikke område i samarbejde med en praktiserende læge, og indholdet opdateres jævnligt.
Samtidig lanceres også Patienthåndbogen som app. Den kan hentes i samme versioner og samme steder fra som Lægehåndbogens app.
<p>Danmarks største sygdomsleksikon, Lægehåndbogen, kommer nu som app. </p>