Læger er ikke gode nok til at tale om døden, mener blandt andre formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, næstformanden for Det Etiske Råd, Ældre Sagen og overlæge ved Det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital. Det skriver Jyllands-Posten.
Bodil Abild Jespersen, overlæge ved Det Palliative Team på AUH, oplever, at det er lettere for lægerne at fortsætte en udsigtsløs behandling end at tage en svær samtale om, at man bør stoppe behandlingen.
”Det skyldes dels, at lægerne har meget travlt på grund af de mange besparelser, og dels at mange læger ikke har den fornødne uddannelse og træning i at tale med deres patienter om døden og den sidste tid. Resultatet er, at man fortsætter behandlinger, der er udsigtsløse, og at mange får en mindre rolig død på hospitalet,” siger hun.
Det Palliative Team på AUH har de seneste år tilbudt samtaler om den sidste tid til dødeligt syge på hospitalet og haft gode erfaringer.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, erkender, at der forekommer udsigtsløs behandling, fordi patienten ikke altid bliver spurgt om ønsker til den sidste tid. Han tror dog, at lægerne generelt er rustet til samtalerne, men at det ville hjælpe, hvis de blev sat i system.
”På nogle afdelinger er lægerne gode til at tale om døden og den sidste tid og gør det rutinemæssigt, men jeg tror, at man ville vinde meget ved at tilbyde en samtale om ønsker til behandling, genoplivning og den sidste tid mere rutinemæssigt til dødeligt syge,” siger han til avisen.
<p>Flere aktører mener ikke, at lægerne er gode nok til at tale om døden. Formand for Lægeforeningen mener dog, at lægerne er rustet til det, men at man vil kunne vinde meget på et mere systematisk tilbud om samtaler til dødeligt syge patienter. </p>