Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Lægeforeningen tager afstand fra visse aktiviteter på en lukket Facebook-gruppe for læger. Det drejer sig om opslag, som Radio 24Syv har set og delvist viderebragt onsdag. I de omtalte opslag er der oplysninger om patienter, der i nogle tilfælde skulle have været så detaljerede, at de er genkendelige.

Læs artiklen på 24syv.dk: Læger udleverer patienter i en stor Facebook-gruppe.

Ideen med Facebookgruppen er læring og faglig diskussion, fremgår det af gruppens administratorer, der i gruppens introduktion skriver:

”Interessante ”kliniske nødder” er velkomne som oplæg ril faglig diskussion eller mulighed for læring af eksperter. Alt skal være anonymiseret – billeder inklusive.”

Men der er altså i nogle tilfælde ikke blevet overholdt. Radio 24syv har forelagt sundhedsjuristen Kent Kristensen ”en håndfuld” eksempler, hvor læger deler oplysninger om patienter og han siger til mediet: ”Det er ikke lovligt, det, der foregår. De oplysninger, man deler, er så detaljerede, så der vil være en meget høj sandsynlighed for at der er andre, der vil kunne regne ud, hvem patienter er.”

Facebookgruppen har godt 11.000 medlemmer, det er så mange, at Kent Kristensen ikke ser det som en lukket gruppe.

»Man skal opfatte det her som oplysninger, der bliver videregivet langt bredere til offentligheden,« siger han ifølge Radio 24syv.

Lægeforeningen tager afstand

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen siger:

”Det er vigtigt at værne om tavshedspligten og det fortrolige forhold mellem læge og patient. Lægeforeningen tager afstand fra de delinger af patienters oplysninger, som vi har fået forelagt. Det er uacceptabelt. Man skal ikke kunne genkende patienten i de delte opslag.”

Radio 24syv viser også eksempler, hvor læger på facebooksiden fortæller om oplevelser med patienter. En skal således have skrevet i et opslag, at han har fundet »endnu en kandidat til århundredets mest irriterende kommentar fra en patient«, hvilket ifølge 24syv fik mere end 100 andre læger til at udtrykke deres irritation over kommentarer fra patienter.

Om de eksempler siger Andreas Rudkjøbing:

”Det er vigtigt at være opmærksom på, om oplevelser egner sig til at blive delt i en lukket gruppe på et socialt medie, eller om man hellere skal tage den med kollegaen. Og naturligvis altid under hensyntagen til tavshedspligten og almindelig god tone. Patienter skal kunne føle sig trygge ved at betro sig til deres læge og have tillid til, at oplysningerne ikke deles med andre. Det mener jeg også, man helt generelt kan. Det skal vi naturligvis sikre, at det forbliver sådan,” påpeger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen er på trapperne med en guide til læger om sociale medier. Målet med den er at skabe fuld opmærksomhed om reglerne og også om faldgruberne.

»Generel faglig sparring er både gavnlig og nødvendig. At læger har behov for at vende oplevelser fra en travl og presset hverdag, hvor der sjældent er tid til netop det, er helt naturligt. I langt de fleste tilfælde er det helt ukompliceret. Men det er klart at eventuelle patientcases skal være stykket sådan sammen, at de enkelte patienter ikke kan identificeres,« siger Andreas Rudkjøbing.

To af lægerne fra Facebookgruppen

Ugeskrift for Læger har talt med nogle af de læger, som er medlemmer af Facebook-gruppen og fra tid til anden deltager i diskussionerne.

Nicolai Lohse, der er afdelingslæge på Nordsjællands Hospital i Hillerød, er bange for, at historien i Radio24syv skal udvikle sig til en hetz mod alle læger. For det ser han ingen grund til.

»Vi diskuterer primært sundhedspolitiske emner, og vi bruger gruppen til at komme af med vores frustrationer. Det kan være over sundhedsplatformen, politikerne, arbejdsforholdene, Lægeforeningen, nedskæringer eller pressen. Og det kan også være frustrationer over patienter, der spørger om det samme, selv om man har givet råd 27 gange. Vi kommer af med noget. Så kan det godt være, at nogle patienter vil føle sig ramt, men sådan er det. Det er en lukket gruppe, og generelt er det meget lødige emner«, siger Nicolai Lohse.

Han nævner som eksempel, at gruppen senest diskuterede organtransplantationer i udlandet.

Kritikken mod lægernes Facebook-gruppe har især vedrørt to forhold; konkrete patientcases, hvor det diskuteres, om tavshedspligten er overtrådt, samt bemærkninger om patienter, der er blevet beskrevet som »grov værkstedshumor« .

Det første må ikke forekomme, understreger Nicolai Lohse. Men der er selvjustits i gruppen, og det bliver påpeget, hvis nogle er kommet til at afsløre personhenførbare oplysninger i beskrivelserne af patienthistorierne.

»Vi bryder ikke tavshedspligten – i hvert fald ikke med vilje. Jeg har ikke bemærket nogle klare overtrædelser, og langt de fleste gange er patienterne meget svære at genkende. Men det er noget, som jurister må vurdere«, siger han.

Hvad med den grove værkstedshumor. Er det i orden at skrive sådan om patienter?

»Det er ikke ulovligt, men det kan være en overskridelse af en etisk grænse. Folks grænser er forskellige, og nogle kan godt lide at fyre jokes af. Det, synes jeg faktisk, de skal have lov til«.

Tror du, at historien fra Radio24syv vil gå ud over læge-patientforholdet og tilliden til lægestanden?

»Det håber jeg ikke, og jeg tror det heller ikke. Vi må acceptere, at vi i lægestanden også er mennesker, og vi er forskellige, men de læger, jeg kender, er omhyggelige og samvittighedsfulde. Man kan diskutere, om Facebook er det rette forum, men hvad skal vi ellers bruge, hvis vi har brug for et stort forum af fagfæller? Den her gruppe har værdi for os. Selve det, at så mange læger er med i gruppen, viser, at indholdet alt overvejende er lødigt«, siger Nicolai Lohse.

Alexander MacKenzie Omel er læge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og også aktiv i gruppen, dog mest som læser af andres opslag. Han mener, sagen er blæst ud af proportioner, og at eksemplerne i Radio24syv´s historie slet ikke er repræsentative for gruppen.

»Det meste er faktisk kedelige, faglige indlæg. Jeg kender til flere indlæg, som er blevet redigeret eller fjernet hurtigt, fordi de er blevet påtalt af administratorerne. Selvfølgelig skal de data, man oplyser, ikke kunne føre til en konkret patient. I det daglige føler jeg, at jeg har kompetencerne til at vurdere, om noget er patienthenførbart eller ej. Men hvad, der er patienthenførbart i juridisk forstand, kan til tider og i særlige tilfælde være vanskeligt at vurdere«, siger Alexander MacKenzie Omel og tilføjer:

»Hvis det er sket, tror jeg ikke, det er gjort i en ond vilje, og for langt de fleste i gruppen er det jo fuldstændig ligegyldigt, hvilket sygehus patienten har været på. Ved mange opslag står der også, at det gengives efter aftale med patienten. Især hvis der indgår billeder«.

Reaktionerne på mediernes Facebook-sider er blandede. Nogle er forargede, andre udtrykker forståelse for, at I som læger har behov for at diskutere vanskelige patientcases. Men mener du, at Facebook er det rette forum til det?

»Du skulle hellere spørge, om et online-forum er det rette. Alt, der er online, kan jo hackes. Det er lukket gruppe, som man kun har adgang til, hvis man har autorisations-ID, men man kan med rette spørge, hvornår grupper er lukkede. På den anden side lever vi i en digital verden, og i det her tilfælde synes jeg, at fordelene langt opvejer ulemperne«.

Hvilke fordele er der?

»Man har en astronomisk kompetencereserve, i og med at 11.000 læger er med i gruppen. Det er et rigtig godt forum til at få råd om vanskelige cases«.

Deltager du selv i den grove værkstedshumor om patienterne i gruppen?

»Nej, men jeg følger med. Jeg er ikke typen, der er let at krænke, og jeg synes i virkeligheden, at værkstedshumor er helt fantastisk, især når det sker face-to-face fremfor på skrift. Jeg tror, at alle fag gør brug af det i mere eller mindre udpræget grad. Der er mange af os læger, der i vores dagligdag går blandt så meget sygdom og elendighed, at humoren kan være en coping-strategi for at få tingene lidt på afstand«, siger Alexander MacKenzie Omel.

Men er det i orden at dele i en gruppe med 11.000 mennesker?

»Det ville jeg aldrig selv gøre, men det er et lukket forum, og gruppen er jo ikke oprettet med det formål at gøre grin med patienterne. Der mangler fokus på, hvad vi rent faktisk bruger den gruppe til«.

Det er jo også vanskeligt, når der ikke er åben adgang til den?

»Det er fuldstændig rigtigt, men nogle af eksemplerne er taget ud af en kontekst. Noget er rigtig groft, andet er bare alment humoristisk«.

Tror du, den her historie kommer til at gå ud over patienternes tillid til lægerne?

»Jeg tror, at båndet mellem læge og patient er så stærkt, at det vil bestå, når det her er blæst over. Patienterne har ingen grund til at tro eller frygte andet. Selvfølgelig skal de kunne stole på deres læge, og de skal kunne stole på, at deres læge vil dem det bedste«, siger Alexander MacKenzie Omel.

Han mener, at overskriften til Radio24syv´s historie burde have været: »11.000 læger står parat online til at hjælpe hinanden med vanskelige udrednings- og behandlingsforløb«.

»For det er 99,9 procent af det, som gruppen bruges til«, siger Alexander MacKenzie Omel.

Ugeskrift for Læger har forsøgt at få en kommentar fra Facebookgruppens administratorer.

Sidebar placering
Venstrestillet
Sundhedsloven:

I Sundhedslovens kapitel 9 er der regler om:

1. Videregivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med og efter behandling af patienter

2. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

3. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling

4. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

5. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter

6. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik)

7. Videregivelse til tredjelande.

Kapitel 9

Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Den tilhørende vejledning:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9166

Ombryd tekst
0
Brødtekst

I Sundhedslovens kapitel 9 er der regler om:

1. Videregivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med og efter behandling af patienter

2. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

3. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling

4. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

5. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter

6. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik)

7. Videregivelse til tredjelande.

Kapitel 9

Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Den tilhørende vejledning:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9166

Article type
Journal
Section
Woodwing Id
0
Images
laegerlukketgruppefb.jpg
Subtitle

Indlæg fra en lukket Facebook-gruppe for læger er i dag blevet offentliggjort af Radio 24Syv. Ifølge en sundhedsjurist er der i gruppen sket delinger af patientoplysninger, som overtræder tavshedspligten, og der bringes også flere eksempler på negative kommentarer fra læger om deres egne og andres patienter. Ugeskrift for Læger har talt med to af de læger, som har deltaget i den lukkede gruppe.

Authors

Bodil Jessen, boj@dadl.dk og Anne Steenberger, as@dadl.dk

0 likes