Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

En melding fra Sundhedsministeren om, at de nationale kliniske retningslinjer (NKR) skal fortsætte i en eller anden form, vækker tilfredshed i Lægeforeningen.

Den nuværende bevilling til arbejdet med NKR udløber i år, og Lægeforen ingen har sammen med Lægevidenskabelige Selskaber og andre efterlyst konkrete tilsagn fra såvel den nuværende som den tidligere sundhedsminister om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen kan fortsætte arbejdet med at vedlige holde og udvikle nye nationale kliniske retningslinjer.

Nu har sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et folketingssvar til sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) skrevet, at den kommende evaluering af NKR vil danne grundlag for regeringens beslutning om, i hvilken form de kliniske retningslinjer skal fortsætte:

”Når erfaringsopsamlingen foreligger og er blevet drøftet, bl.a. i Nationalt Udvalg og Styregruppen for Nationale Kliniske Retningslinjer, vil der være et grundlag for at tage videre stilling til, i hvilken form arbejdet med nationale kliniske retningslinjer bør forsætte”, hedder det i ministerens svar.

Ifølge Altinget.dk tydes det af Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing som et løfte om, at NKR vil fortsætte, også efter 2016, da ministeren ikke skriver ”om”, men ”i hvilken form”, det skal ske.

”Vi har en bestemt klar forventning om, at regeringen ønsker at fortsætte med at sikre udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer efter medio 2016. Det er fint at få evalueret anvendelsen af de retningslinjer, der er lavet, men nationale kliniske retningslinjer er et nødvendigt redskab til at kunne hæve den samlede kvalitet i sundhedsvæsenet”, siger Andreas Rudkjøbing til Altinget.dk.

Han anbefaler regeringen igen at afsætte 80 millioner over en fireårig periode, som det skete fra 2012 til 2015.

Den nuværende bevilling udløber formelt i 2015. Men i folketingssvaret oplyser ministeren, at regeringen har reserveret 30 millioner, så arbejdet i hvert fald kan fortsætte til midten af 2016.

Projektet med udviklingen af de 50 kliniske retningslinjer blev sat i gang under den forrige regering efter pres fra især Radikale.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
65326
Images
Andreas_Rudkjbing_03.jpg
Subtitle

<p>Sundhedsministeren lover at lade arbejdet med Nationale Kliniske Retningslinjer fortsætte.. Sådan læser Lægeforeningens formand et folketinmgssvar fra Sophie Løhde (V)</p>

Authors

Forfatter

0 likes