Når sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og de andre af landets sundhedspolitikere i dag fredag går i folketingssalen for at diskutere produktivitetskravet på 2 pct., er det med en klar appel fra Lægeforeningen:
Drop kravet, og lad sygehusene selv bruge gevinsten til nye behandlinger og bedre kvalitet, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
”Sygehusene har gennem de seneste år præsteret en imponerende vækst i produktionen. Der er blevet tænkt i nye måder at arbejde på, omorganiseret og rationaliseret. Nu er det tid til at skrue ned for produktivitetsstrategien og skrue op for indsatser, der kan skabe reelle resultater for patienterne. Der skal fokus på bedre kvalitet i behandlingen, forebyggelse af sygdom og større sammenhæng i sundhedsvæsenet”, siger Andreas Rudkjøbing.
2 pct. mere sundhed for pengene
Kravet om øget produktivitet for de samme penge har været gældende siden 2003.
Indtil 2006 var kravet en øget produktion på 1,5 pct. i forhold til året før, men siden har kravet været en stigning i produktionen på 2 pct.
Fra 2003 til 2007 blev produktiviteten øget med 1,9 pct. i gennemsnit, fra 2009 til 2014 var produktivitetsstigningerne noget over gennemsnittet, mens udviklingen fra 2014 til 2015 har været lavere end gennemsnittet.
Kilde: Danske Regioner
2 pct. mere sundhed for pengene
Kravet om øget produktivitet for de samme penge har været gældende siden 2003.
Indtil 2006 var kravet en øget produktion på 1,5 pct. i forhold til året før, men siden har kravet været en stigning i produktionen på 2 pct.
Fra 2003 til 2007 blev produktiviteten øget med 1,9 pct. i gennemsnit, fra 2009 til 2014 var produktivitetsstigningerne noget over gennemsnittet, mens udviklingen fra 2014 til 2015 har været lavere end gennemsnittet.
Kilde: Danske Regioner
Forslaget går ud på fortsat at kræve en produktivitetsgevinst - men uden at sætte tal på, – og at give sygehusene lov til at beholde produktivitetsgevinsten til f. eks. nye behandlingsformer.
Mens der bliver tænkt i nye modeller for at styre sundhedsvæsnet, foreslår Lægeforeningen desuden, at kravet om produktivitetsstigninger bliver sat på pause ved de kommende økonomiforhandlinger.
”Det vil være et vigtigt signal til de mange sundhedsprofessionelle, som i de seneste måneder har sendt en stærk og entydig besked til regeringen og partierne: drop to-procents-kravet, ” siger Andreas Rudkjøbing.
Voldsomme konsekvenser
Det er Enhedslisten, der har taget kaldt sundhedsministeren til en forespørgselsdebatten i dag for at ”redegøre for konsekvenserne af produktivitetskravet”. Og ifølge Lægeforeningen kravet voldsomme effekter. Fastholder man f.eks. kravet i en 20-årig periode, så betyder det, at sygehusene samlet set skal levere ca. 50 pct. flere behand¬linger for de samme penge.
<p class="para para_Citat_navn">Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen</p>
Lægeforeningen stiller sig også uforstående over for, at kravet om to procents ekstra produktion er fastlagt til over det dobbelte af den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i dansk økonomi som helhed. Den ligger langt over væksten i den private sektor, som kun er på 1,1 pct. i gennemsnit.
”At kræve, at sygehuse - som behandler og plejer mennesker - år efter år skal have en meget større produktivitetsvækst end den, som man præsterer på en fabrik med tandhjul og møtrikker, giver ikke mening. Sygehuse arbejder med mennesker, og det sætter grænser for, hvad der kan automatiseres. Derfor er der brug for mere intelligent og langtidsholdbare veje til mere sundhed for pengene”, siger Andreas Rudkjøbing.
Umiddelbart efter forespørgselsdebatten produktionskravet har Dansk Folkepartis sundhedsordsordfører bedt ministeren give en status på tilstanden ”i kernen af vores velfærdssamfund, nemlig sygehusvæsenet, herunder de seneste oplysninger om bl.a. manglende ressourcer til fødselsområdet.”
<p>Drop kravet om to-procents øget produktion uden ekstra penge og lad sygehusene bruge gevinsten til nye behandlinger og bedre kvalitet, foreslår Lægeforeningen.</p>