De 60 mio. kroner, som den nye aftale om fordeling af i alt 678 mio. forsknings- og innovationspenge afsætter til sundhedsområdet næste år, er slet ikke nok. Det mener Lægeforeningen, som opfordrer til, at beløbet sættes op næste år igen.
”For at kunne udvikle nye behandlinger og forebyggelsestiltag er det helt afgørende, at der bliver afsat offentlige midler til grundforskning. Det er et godt signal, at forligsparterne øremærker penge til sundhedsforskning, men 60 millioner kroner er dog alt for lidt til at dække behovet. Vi vil derfor opfordre til, at beløbet sættes op næste år”, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning i en pressemeddelelse.
<p>Den nye aftale om fordeling af midler til nye initiativer inden for forskning og innovation tilgodeser ikke i tilstrækkelig grad sundhedsforskningen, mener Lægeforeningen. </p>