En tredjedel af de uledsagede flygtningebørn, der er kommet til Danmark i 2015, har været en tur forbi en retsmediciner for at få vurderet deres alder. Det skal de, når myndighederne er i tvivl, om personen er over eller under 18 år, fordi alderen afgør personens retsstilling.
Lægeforeningen meldte i går ud, at metoden for aldersvurderingen er etisk forsvarlig.
”Myndighederne har bedt os løse en opgave i tråd med mange andre opgaver, vi udfører. Denne handler om, at læger med de nødvendige kompetencer skal vurdere flygtninges alder, så deres retsstilling kan afgøres. Vi opfordrer desuden lægerne til tydeligt at gøre opmærksom på usikkerheder, der blandt andet kan skyldes underernæring, sygdom og/eller anden race,” siger Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen.
Alderstesten, retsmedicineren udfører, består af et røntgen af hånden, et røntgen af tænder og en kropslig undersøgelse, hvor lægen ser på kønskirtlerne og omfanget af kropsbehåring. Efter en analyse sammenfattes alle tre undersøgelser af en retsmediciner, der sender en vurdering til Udlændingestyrelsen med forbehold for usikkerheder.
Alderstesten, retsmedicineren udfører, består af et røntgen af hånden, et røntgen af tænder og en kropslig undersøgelse, hvor lægen ser på kønskirtlerne og omfanget af kropsbehåring. Efter en analyse sammenfattes alle tre undersøgelser af en retsmediciner, der sender en vurdering til Udlændingestyrelsen med forbehold for usikkerheder.
”På trods af usikkerhederne er metoden den mest optimale, og opgaven stiller ikke lægen i et etisk problem,” siger hun.
Som det er nu, er det retsmedicinerne, der ifølge Lise Møller har kompetencerne til at udføre opgaven.
Men Sverige kalder det uetisk
De svenske læger har en anden holdning til metoden. Her har læger tidligere på måneden kaldt metoden direkte uetisk i en artikel i Information.
I Sverige er det både børne- og tandlæger, der har opgaven, hvor det i Danmark er retsmedicinerne. De svenske læger har nægtet at lave undersøgelsen, fordi de mener, det er en uetisk tilgang til mennesker på flugt, det er uetisk at arbejde med så stor usikkerhed, og de ser hellere, at undersøgelsen lignede den britiske sociopsykologiske aldersundersøgelse, hvor flygtningen vurderes ud fra den psykiske alder.
Men Lise Møller mener stadig den nuværende praksis med undersøgelse udført af faglig kompetent læge og tydelig angivelse af usikkerhed er fuldt forsvarlig.
”Lægeforeningen har ikke forholdt sig til, hvad holdningen og proceduren er i andre lande. Vi har forholdt os til, om den opgave, myndighederne beder os om at udføre, er uetisk. Så længe undersøgelsen udføres af en læge med de nødvendige kompetencer og usikkerheden pointeres, er det etisk i orden,” siger Lise Møller.
Usikkerhederne bunder i, at knoglernes udvikling varierer fra race til race. Ligesom udviklingen kan påvirkes af ernæring og sygdom.
”Derfor kan fx retsmedicineren kun fastslå den biologiske alder, men ikke den faktiske, hvorfor der altid vil være usikkerheder,” siger Lise Møller.
Hun fortæller, at det i Danmark er retsmedicinerne, der står for opgaven, fordi det er dem, der har kompetencerne til at aldersvurdere via røntgenbilleder af knoglerne. De udfører fx også alderstests, hvis politiet finder et uidentificerbart lig, og alderen skal bestemmes.
Usikkerheden kommer flygtninge til gode
Testen er i Informations artikel beskrevet som, at alderen kan afvige plus/minus to år fra det vurderede. Så vurderer lægen personen til at være 17 år, kan personen reelt være mellem 15 og 19 år. Lise Møller kan ikke forholde sig til præcis, hvor usikker testen er, men hun støtter op om, at læger bør anbefale myndighederne, at de anvender lavest skønnede alder. Hvis personen derfor er skønnet til mellem 15 og 19 år, bør personen vurderes til 15 år.
”Nogle flygtninge ved ikke, hvor gamle de er, fordi de kommer fra en kultur, hvor man ikke registrere fødsler og fejrer fødselsdag. Derfor kan man ikke bare generalisere og sige, at alle flygtninge prøver at lyve sig yngre, så de kan få rettigheder som et barn,” siger Lise Møller.
I 2014 var cirka halvdelen af de flygtninge, der kom til Danmark og hævdede at være mindreårige, ifølge aldersundersøgelserne over 18 år, skriver Information tidligere på måneden.
Hvis en flygtning vurderes til at være under 18 år og er uledsaget, har flygtningebarnet krav på midlertidig opholdstilladelse, en værge og en undersøgelse af, hvor forældrene opholder sig. Det har voksne flygtninge ikke.
<p>Selvom de svenske læger kalder metoden for at aldersteste flygtninge uetisk, holder Lægeforeningen fast i, at metoden er etisk forsvarlig. </p>