”Vi får mest sundhed for pengene ved at få fat i den gruppe af patienter, der godt nok har et job og fungerer i samfundet, men som bare lever rigtig, rigtig usundt,” sagde praktiserende læge Yves Sales under åbningsdebatten på Lægedage 2013.
Men hvordan man gør dét - det er det store spørgsmål, som ingen, i hvert fald ikke under åbningsdebatten, havde svaret på.
Én af dem, der kan bidrage med fragmenter til svaret, er praktiserende læge Kirsten Freund fra Gandrup i Nordjylland.
Siden 1998 har hun i samarbejde med praktiserende læge og professor Jørgen Lous arbejdet med en model, hvor to forebyggende helbredssamtaler med fokus på patientens dagsorden og patientens livssituation bliver brugt som en nøgle til at hjælpe den gruppe, det ellers er svært at komme i kontakt med.
Og resultaterne af studiet, der grundet arbejdspres først er blevet færdiganalyseret og gjort klar til publicering i løbet af det sidste år, viser, at det hjælper. Men det kræver struktur på lægens arbejde og, måske vigtigst, mere tid, end hvad der i dag er mulighed for.
”Gruppen af patienter, der deltog i samtalerne havde efter et år signifikant bedste trivsel målt gennem et ressourceskema, og det er altså ud fra kun to samtaler på i alt en time,” fortæller Kirsten Freund.
Ressourcer og udfordringer
For Kirsten Freund er det, hun brænder for at give videre til andre praktiserende læger, at det helt centrale er patientens dagsorden.
”Det er så vigtigt at understrege, at vi skal fange patientens dagsorden og patientens ressourcer til at gøre det, de ønsker, og så acceptere, at de tager det et skridt ad gangen. Man må ikke være for ambitiøs på deres vegne, som vi ellers har en tendens til. Så skræmmer man dem væk,” fortæller Kirsten Freund.
Kirsten Freund og de 27 læger, der deltog i forsøget, udvalgte deltagerne ved hjælp af et ressourceskema. I samtalerne med patienterne var udgangspunktet et mere omfattende skema, der både så på livssituation, ressourcer, udfordringer og meget andet.
Stiller krav til patienterne
”Man skal ikke være bange for at give patienterne hjemmearbejde. Det, at de udfyldte skemaet gjorde jo også, at de selv fik reflekteret over deres liv og kunne se nogle sammenhænge. På den måde kunne de selv sætte dagsordenen i samtalen. Det handlede i virkeligheden meget om at åbne folks øjne for deres egen situation. I samtalerne talte vi så om, hvilke mål de godt kunne tænke sig at opnå omkring deres helbred og trivsel, og så talte vi om de styrker og udfordringer, de havde i forhold til de mål,” siger Kirsten Freund, der mener, at italesættelsen af udfordringerne er særligt vigtig.
”Det er mennesker uden så mange ressourcer og selvtillid, og det er ikke altid, de kan påpege deres egne styrker. Der kan man som læge hjælpe dem på baggrund af samtalen. Ved at italesætte deres udfordringer respekterer vi, at det er svært, og gør det okay at komme tilbage til lægen, også selvom det ikke er lykkedes,” forklarer Kirsten Freund.
Læge: Screeninger øger uligheden
Desuden har den praktiserende læger, der har kæmpet de svageste patienters dagsorden et kontroversielt opråb.
Hun mener nemlig, at uligheden i sundhed stiger blandt andet, fordi ikke alle har overskud til at handle på resultater fra screening:
”Alle de her screeningprogrammer, de hjælper i bedste fald dem, der godt kan selv - det er frygteligt, hvad vi har brugt af ressourcer på dem,” siger hun og fortsætter:
”Der er så mange, vi mangler at få med, men de bliver blot bekræftet i alt det, de ikke kan gennem disse screeningprogrammer, hvor man måler alt, der kan måles og vejes, men ikke ser på alle de dybereliggende problemer og patientens selvværd."
FAKTABOKS:
Studiedesign
Knap 2000 patienter fordelt på 27 læger udfyldte et trivsels - og ressourceskema. De 30 % svageste blev inviteret til at deltage i studiet. De udfyldte endnu et skema med fokus på trivsel og livssituation. 250 blev inviteret til en 45 minutters samtale med udgangspunkt i skemaet, samt en 20 minutters opfølgning efter tre måneder. 250 var kontrolgruppe.
Se det ressourceskema, Kirsten Freund har udviklet til undersøgelsen på Lægedages hjemmeside.
<p>Kirsten Freund har over de sidste 15 år undersøgt, hvordan man bedst får kontakt til den gruppe af patienter, der sjældent kommer til lægen – selvom de har det største behov.</p>