LÆGEDAGE - Mænd spiser da p-piller

Hvad kan man gøre i praksis, når man står overfor en patient med anden etnisk baggrund?

Det var temaet for kurset ‘Ulighed i Sundhed - hvad kan praksis gøre’, der løb af stablen torsdag.

"Som læger skal I forvente, at det nok er noget helt andet, end det som I tror, patienten fejler", sagde underviser Morten Sodemann, professor, overlæge, dr.med., og leder af Indvandrermedicinsk Klinik ved OUH.

"Og det er ikke bare fordi, det er synd for indvandrerne. Det er et hardcore-problem, der koster rigtig mange penge. Det skader de her menneskers liv, og det går også ud over patientsikkerheden. Vi er som læger rigtig dårlige til at lytte og spørge de her patienter. I kan lige så godt æde den: Vi har berøringsangst, og vi tror, at tolken sidder og taler om fodbold med patienten", sagde Morten Sodemann.

Voldtægt - ikke tuberkulose

I sit daglige arbejde ved klinikken har Morten Sodemann og hans personale tæt kontakt med de sværeste tilfælde. Og Sodemann havde eksempler på patienter, der har kostet rigtig mange penge, bl.a. på grund af lægers fordomme.

"En kvindelig patient, der som flygtning boede i et asylcenter i Langeland Kommune, kostede kommunen 500.000 kr. på syv måneder til bl.a. tre tuberkulose-forløb. Men hun var stadig ikke rask, og der var ingen diagnose. Med en god tolk tog det 5 minutter at finde ud af, at kvinden havde været udsat for en massevoldtægt."

Problemet er ifølge Sodemann, at vi er for hurtige til at hive et kultur-tæppe ind over patienten.

"Vi laver vores historier, så de passer ind med vores fordomme. Som professionel skal vi være klar over vores fordomme."

Hvem ender med aben?

En anden pointe fra Morten Sodemann var, at man som praktiserende læge ikke må tage noget som en selvfølge.

"I skal spørge patienter med anden kulturel baggrund om de helt banale ting. Vi havde fx et indvandrerpar, hvor manden klagede over, at han syntes p-pillerne var for stærke. Han troede han skulle spise dem, fordi vi i konsultationen havde haft fokus på at få ham overtalt til at acceptere prævention."

Fra salen var der eksempler på daglige frustrationer over, at patienterne er meget tidskrævende - og ofte med problemer, der ikke er lægens bord.

"Vi bruger ufatteligt meget tid på at komme igennem til kommunen", sagde én af de fremmødte, og flere nikkede genkendende.

"Det har jeg hørt mange gange", sagde Morten Sodemann.

"Der er ufatteligt meget socialt støj, der slæbes ind i Jeres konsultation. Men det skal jo ikke nødvendigvis løses af Jer. I Odense har vi fået en ‘helikopter-sagsbehandler’, som vi kan ringe til, når vi står med en sag, hvor kommunens sagsbehandlere har sovet i timen. Så er det hendes ansvar at få hevet aben tilbage til kommunen".

Til sidst gav Sodemann en opsang til lægerne:

"Jeg synes, at I som læger skal sige til kommune; ‘vi gider ikke bruge dyr lægetid på Jeres beskidte vasketøj. I er nødt til at få dokumenteret, at I misbruger dyr lægetid på de her kommune-ting. Giv kommunen dårlig samvittighed ved at fortælle dem, at I bruger X-timer på deres bras...er det fornuftigt?"