Det er et problem, at patienterne bliver ældre. De bliver nemlig mere syge og belaster almen praksis og samfundet. Sådan går debatten. Men er der hold i skrækscenariet? Nej, lød det i dag på kurset »Den demografiske udvikling og multisygdom« med professor og aldringsforsker Kaare Christensen.
»Aldring bliver omtalt – også her på Lægedage – som et problem. Hvad gør vi nu? Men vi diskuterer det kun, fordi vi ikke er døde så hurtigt, som vi plejer. Grundlæggende må vi holde fast i, at det er en succes«, lød det fra Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet (SDU) og en af de førende aldringsforskere på verdensplan.
Middellevetiden er på bare 150 år fordoblet fra 40 til 80 år. Rekorden i middellevetid er blevet slået med tre måneder om året i de sidste 150 år og går fremad med seks timer om dagen.
»Den fordoblede levetid er den største bedrift i det 20. århundrede. Det er godt gået«, lød det fra Kaare Christensen til forsamlingen.
Udseende siger mest om alder
Kan man se på folks ansigter, om de bliver meget gamle? Det tyder forskning fra Dansk Center for Aldringsforskning på. Her har man nemlig taget billeder af 2.000 tvillinger over 70 år og fundet, at den i et tvillingepar, der så ældst ud, døde først. Med andre ord er det farligere at se et år ældre ud end at være et år ældre.
Kilde: Kaare Christensen, professor, SDU.
Udseende siger mest om alder
Kan man se på folks ansigter, om de bliver meget gamle? Det tyder forskning fra Dansk Center for Aldringsforskning på. Her har man nemlig taget billeder af 2.000 tvillinger over 70 år og fundet, at den i et tvillingepar, der så ældst ud, døde først. Med andre ord er det farligere at se et år ældre ud end at være et år ældre.
Kilde: Kaare Christensen, professor, SDU.
Samtidig med, at en 80-årig kvinde i dag kan regne med at leve ti år længere, er der for første gang i historien flere gamle end børn. Der er over 40.000 90-årige i Danmark, og det stigende antal ældre får også diagnosticeret flere sygdomme. Derfor er det ifølge Kaare Christensen en legitim bekymring, om vi som samfund blot skaber en masse dårlige gamle. Hans egen forskning viser dog, at de ældre samtidig får det bedre. Forskere fra SDU har besøgt tusindvis af 90+-årige. Godt en tredjedel af de 93-årige klarede sig i eget hjem. Som 95-, 98- og 100-årige var det stadig en tredjedel, der havde det godt.
»Det er gode nyheder for samfundet, at de 100-årige ikke er en tungere gruppe end de 93-årige. Vi holder ikke bare liv i de dårligste. Flere får lov at nå en høj alder, og de ankommer dertil i bedre funktion«, lød det overraskende budskab fra Kaare Christensen, der også kunne vise, at de gamle får det bedre for hver nye generation.
»Der ser f.eks. ud som om, man får sin demens senere. Man forskyder ligesom det hele. Bliver funktionsevnen ved med at stige hos de gamle, er det basis for en vis optimisme«, vurderede Kaare Christensen, der også kunne fortælle, at socialklasse, sygdom og rygning stort set ingenting betyder for de meget gamles prognose.
»Det betyder ikke noget for de 90-åriges chance for at blive 100 år, om de ryger eller har cancer. Det, der betyder noget, er, om de kan rejse sig op, gå rundt og er mentalt friske«, sagde Kaare Christensen, der derfor opfordrede de praktiserende læger til at holde fast i de basale iagttagelser af funktionsevnen, når de vurderer de ældre patienters helbredssituation.
<p>Det er ikke et problem, at patienterne lever længere. Det er en succes, lød det i dag fra aldringsforsker Kaare Christensen på Lægedage. Forskning viser, at det er gode år, der bliver lagt til.</p>