Hvad bider du mest mærke i?
“Overordnet er jeg glad for, at der i det hele taget kommer et udspil, som vægter mere forskning og i særdeleshed nødvendigheden af mere forskning blandt læger. Arbejdet blandt læger i psykiatrien har længe alene handlet om produktion, hvor der ikke har været tid til hverken at videreuddanne sig, efteruddanne sig eller forske.
Det glæder mig derfor at se, at Danske Regioner understreger vigtigheden af forskning både af hensyn til rekrutteringen til specialet og naturligvis først og fremmest af hensyn til patienterne og til faget.
Derudover er det positivt, at man prioriter et bedre samarbejde mellem forskning, klinisk praksis og det politiske system for at sikre, at den viden, som forskningen genererer, rent faktisk bliver brugt i forhold til patienterne. I dag betyder “the knowing-doing gap”, at der er behandlinger, vi ikke kan iværksætte på grund af mangel på ressourcer.
Eksempelvis kan vi se, at OPUS- behandling til mennesker med debuterende skizofreni, virker. Men patienterne kan i dag kun få det ambulante behandlingstilbud i to år, selv om de responderer godt på behandlingen. Det var aldrig gået i andre specialer. Kunne man forestille sig, at man tilsvarende ville begrænse behandlingen til en patient med debuterende cancer?”
Psykiatrien er udfordret på bl.a. overbelægning og mangel på speciallæger. Er der ikke en risiko for, at forskningen vil drukne i den daglige drift?
“Jo, det er jo det, der sker i dag. Forskningen drukner i drift, hastighed og venteliste- og behandlingsgarantier. Det er derfor også vigtigt, at ressourcerne følger med intentionerne og anbefalingerne”.
Er der noget, du savner i udspillet?
“Der har efterhånden hobet sig masser af fine og velmenende ord på glittet papir op, men jeg savner, at der snart bliver sat handling bag ordene. At det altsammen kommer ud at leve.
Vi har desværre ikke erfaring for, at ordene løfter sig fra papiret og bliver til noget i virkeligheden.
Når møderne er holdt og ‘drømmekagen’ er spist, sker der ikke mere.
Psykiatrien er der, hvor kræft var for 20 år siden, og det er som om, der hersker en defaitistisk holdning til nytten af behandling: mennesker med psykiske lidelser kan nok alligevel ikke blive raske. Men selvfølgelig kan de det.
Vi ved ikke, hvorfor mennesker udvikler psykisk sygdom - og det skal vi selvfølgelig forske i. Ligesom man heller ikke ved, hvorfor nogen får diabetes.
Men til gengæld er vi rigtig gode til tidligt at opspore og behandle psykisk sygdom, hvis vi vel at mærke havde ressourcerne til det.
De midler, vi netop har fået på finansloven, kan bidrage til at stoppe blødningen, ikke til at løfte psykiatrien på alle nødvendige områder. Nu venter vi så på, at regeringen påbegynder arbejdet med 10 årsplanen.
Og her behøver vi ikke at genopfinde den dybe tallerken, egentlig skal vi bare have systematiseret og gennemført alle de anbefalinger, der ligger, herunder til forskningen. Det kommer til at kræve tilførsel af flere midler, men det vil lønne sig i længden.
Imens vi venter, forsøger 600 patienter med psykiske lidelser årligt at tage livet af sig selv”.
Læs også:
»Uanset hvor travlt der er, må man insistere på vigtigheden af at forske«
Tre spørgsmål til formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, der har læst Danske Regioners udspil.