Nyborg – Det to-dages årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS), som sluttede lørdag, havde et helt overordnet budskab til primært politikere og embedsmænd:
Væk med registrering af ting og sager, der er ligegyldige i forhold til behandlingskvalitet, og ind med de vigtige. Fra ”nice to have” til ”need to have”, som selskabets formand, Knut Borch-Johnsen, der er vicedirektør på Holbæk Sygehus, formulerede det.
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS) har til formål at fremme kvalitetsudvikling i sundhedssektoren i Danmark.
DSKS er et forum for fremlæggelse og drøftelse af videnskabelige metoder til kvalitetsudvikling i sundhedssektoren, samt for præsentation og diskussion af resultaterne af brugen af disse metoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering samt de understøttende funktioner.
Dette sker ved afholdelse af møder, symposier m.v., ved efteruddannelse af sundhedspersonale og gennem selskabets nyhedsbrev.
DSKS blev stiftet i 1991.
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS) har til formål at fremme kvalitetsudvikling i sundhedssektoren i Danmark.
DSKS er et forum for fremlæggelse og drøftelse af videnskabelige metoder til kvalitetsudvikling i sundhedssektoren, samt for præsentation og diskussion af resultaterne af brugen af disse metoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering samt de understøttende funktioner.
Dette sker ved afholdelse af møder, symposier m.v., ved efteruddannelse af sundhedspersonale og gennem selskabets nyhedsbrev.
DSKS blev stiftet i 1991.
”Vi skal stille krav til databaserne og til DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) om forenkling – vi skal have færre men mere meningsfulde standarder for at kunne give klinikerne det, de efterspørger, nemlig mere tid til patienten”, sagde han.
Læs også: BLOG – Jesper Gad Christensen: De varme og de kolde hænder
Men ønskelisten indeholdt også andre ting. F.eks. at klinikerne kunne slippe for klik på klik i registrerings- og dokumentationsøjemed til fordel for intelligente it-systemer, der selv han fiske data frem. Almen praksis’ datafangst blev nævnt som eksempel.
Desuden skal sundhedssektoren bevæge sig ”fra ind-data til ud-data”, som Knut Borch-Johnsen sagde.
”Der skal være mindre kontrol og mere udvikling. Ind-data handler mentalt set om kontrol. Det kommer der ikke en millimeter mere kvalitet ud af. Det kommer der kontrol ud af”, som han sagde.
”Kvalitet kommer alene af udvikling. Vi skal gå fra at være nogen, som beskæftiger sig med, om data kommer ind på rette måde, til at være en serviceorganisation. Hvis vi ikke lykkes med den proces, får vi ikke skabt troværdighed gennem, at vi er i stand til at lave det, som brugerne har brug for”.
Læs også: Morten Staberg: Der sniger sig stadig krav ind løbende.
Akilleshæl: formidlingen
”Brugerne” er ikke blot klinikerne selv men også politikere og embedsmænd for slet ikke at tale om patienter og borgere. Især de sidste kniber det med at servicere, fremgik det med al mulig tydelighed. Det gælder både de mennesker, der har fingrene nede i selve datamaterialet, men også de institutioner, enheder, selskaber mm, som samler data sammen, aggregerer, analyserer og sammenfatter.
Som Knut Borch-Johnsen sagde i sin opsummering ved mødets slutning, så er ”kvalitet i tal mulig og nødvendig – men formidlingen halter, specielt til brugerne, patienterne og medierne”.
Ikke mindst gælder det DSKS selv, og en af de udfordringer, som selskabet lovede sig selv at tage alvorligt fat på fremover, er netop kommunikation og formidling.
<p>Data, data, data. Det emne prægede i dén grad årsmødet i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, som sluttede i dag. Budskabet var et højlydt ønske om prioritering i den stigende mængde registreringskrav.</p>