Ledende overlæge Henrik Harling har flere gange i debatten om kvalitetssikring advaret mod, at det tager overhånd - at lægerne bruger al for megen tid på at dokumentere og registrere.
Mener du, at der i dag finder en overregistrering sted?
»I forhold til ressourcerne, så ja. Det tager lang tid at registrere. For eksempel tager det en time at registrere en patient med kræft i endetarmen i den kliniske database. Det er nødvendigt at registrere af hensyn til kvaliteten. Men omfanget af registreringer og især dokumentationen i sygehusvæsenet er steget, uden at der er fulgt flere ressourcer med.«
Koster kvalitet penge?
»Erik Juhl er citeret for engang at have sagt, at kvalitet frigør ressourcer og ikke koster noget. Men han har ikke ret. Historien og vores erfaringer med de mange H:S-kvalitetsprojekter viser, at kvalitet suger ressourcer ud af afdelingerne. Der bliver i nogen grad sat penge af til at udvikle kvalitet. Men ikke til ændringer og udmøntningen på de kliniske afdelinger. Det er en fejl. Og resultatet er, at vi ikke får det ud af data, som vi kunne.«
»Vi har ikke tid til at læse og bearbejde data. Sandheden er, at vi befinder os i en datastorm. Vi har faktisk udpeget en ansvarlig overlæge for hver database, der skal læse og analysere rapporterne. Men de har ikke tid. Måske er løsningen at få en ny faggruppe ind, der har ansvaret for at registrere og bearbejde data.«
Tre hurtige fra forskeren
Sidsel Vinge skrev for fem år siden en ph.d-afhandling om, hvordan lægers arbejde er organiseret i dagligdagen. I den forbindelse tilbragte hun et år på forskellige sygehusafdelinger. I dag arbejder hun som forsker på Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og underviser på overlægernes efteruddannelse, OLAU.
Om lægers tid:
»Læger bruger ikke deres tid godt. Men det er ikke den enkelte læges fejl. Den enkelte læge gør, hvad hun skal. Lægen bliver jo sådan set sat ved et samlebånd, der kører, ofte uden den store indflydelse på, hvordan tingene omkring hende er organiseret.
Lægers arbejde er ofte organiseret dårligt. Deres arbejde har grundlæggende set været organiseret på samme måde i årtier. Samtidig har både den medicinske teknologi og hospitalernes størrelse gennemgået en rivende udvikling. Det svarer til, at du åbner en kiosk med et par ansatte, som vokser sig til et supermarked med 50 ansatte, uden at du ændrer fundamentalt på organisations- og ledelsesforhold.
Nogle af problemerne vedrører lokale arbejdsgange og kan løses ved lean eller lignende. Andre er større og kræver store løsninger, f.eks. en landsdækkende epj-model.«
Om administration:
»Man hører ofte politikerne sige: Læger skal bruge deres tid på at behandle patienter, ikke på administration. Men det er for simpelt at anskue det sådan. Meget administration er lægearbejde. I takt med at teknologien er udviklet, har lægens arbejde ændret sig. Meget lægetid er således ikke patienttid, men det er lægetid alligevel. At registrere og dokumentere er for eksempel en integreret del af lægens arbejde. Og når lægen skriver i en elektronisk patientjournal, kræver det ofte en lægelig vurdering. Så i stedet for at lade 3-4 andre hænder gøre det, er det nemmest og sikrest, at lægen, der har set patienten, gør det. Men andre opgaver for eksempel vagtplanlægning og operationsbooking er ikke nødvendigvis lægearbejde. Udfordringen er at finde frem til de opgaver, som der er en god grund til at en læge skal udføre - og det er ikke det samme, som at sige, at læger ikke skal lave administrativt arbejde.«
Om kulturen:
»Der hersker nogle steder en kultur, der er usmart. Mange overlæger går hjem hver dag kl. 15. Jamen, det gør akademikere på deres niveau altså ikke i resten af samfundet! Jeg har været på afdelinger, hvor speciallæger brugte flere dage om måneden på at lave arbejdsskemaer. Hvorfor ikke lade folk i administrationen overtage den opgave? Man ønsker måske at holde fast i et system, hvor man hele tiden kan bytte vagter. Men hvorfor skal man det? Det kan andre akademikere da ikke - vi er der bare!«