IBM-supercomputeren Watson er ikke født i går. Faktisk debuterede den i februar 2011, da den deltog i quizshowet Jeopardy! i konkurrence mod showets hidtil største vindere. Og den vandt førstepræmien – en million dollars.
Watson – opkaldt efter IBM’s første chef Thomas J. Watson – var designet med henblik på showet, men naturligvis gør IBM ikke den slags for sjov. Firmaets udviklere har skabt og designet Watsonsystemet med henblik på at opbygge en kunstig intelligens.
Allerede i 2013 blev Watson da også taget i brug kommercielt, da Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York tog den i brug som redskab for beslutningsstøtte i behandlingen.
»Som en ny førstereservelæge«
Der er næsten ingen grænser for, hvad Watsons skabere forestiller sig, at supercomputeren vil kunne bruges til. Det bliver dog hverken i dag eller i næste måned, at systemet er modent til anvendelse i det danske sundhedsvæsen:
»Vi har testet Watson på vores superspecialister, og man kan sige, at det er imponerende, at den er på deres niveau i en tredjedel af tilfældene. Men lige nu kan man i bedste fald sige, at Watson er på niveau med en ny førstereservelæge«, siger Leif Panduro Jensen, leder af Rigshospitalets Finsencenter, der i efteråret gennemførte et pilotforsøg med Watson.
IBM Watson formår at læse op mod 20 millioner sider forskning på ti minutter. En »menneskelæge« vil i bedste fald være i stand til at tygge sig igennem nogle få tusinde i hele karrieren.
De millioner af forskningsartikler, Watson kan trække på, er ikke bare smidt ind hulter til bulter, men er udvalgt og vægtet af førende specialister. I takt med, at systemet bruges, »lærer« Watson, hvad den skal lede efter. Men Watson er et amerikansk produkt og er udelukkende blevet fodret med amerikansk forskning og amerikanske guidelines.
Og her ligger Watsons svaghed i forhold til at blive »ansat« på et dansk hospital.
Dr. Watson på prøve
Finsencentret afprøvede en »lille« udgave af IBM Watson, hvor man inddrog tre områder i pilotprojektet: lungekræft, brystkræft og mave-tarm-kræft. Der blev ikke udtaget konkrete patienter, men et antal typiske forløb i hver gruppe. Og da det var den mindste model, skulle Watson kun have 10-15 oplysninger om hver patient, fortæller Leif Panduro Jensen.
Når patientoplysningerne er indtastet, tygger Watson lidt på dem og anbefaler så en behandling. Derefter kommer Watsons anbefalinger i prioriteret rækkefølge: Den vil for eksempel foreslå en behandling, som den anbefaler med 80% styrke. Derefter følger måske et forslag, hvor evidensen dog kun er 60% eller mindre.
»Kun i hvert tredje tilfælde var der fuld overensstemmelse mellem Watsons anbefalinger og den behandlingsplan, som var evidensbaseret her i Danmark«, siger Leif Panduro Jensen. »I en tredjedel af tilfældene var anbefalingen ikke helt skæv, og så var der en tredjedel, hvor vi mente, at Watson skød helt forbi«.
Hvis Watson anbefaler en behandling, som specialisterne ikke selv ville vælge, kan de med et tastetryk bede Watson redegøre for, hvad den baserer sin anbefaling på. Maskinen præsenterer så de vigtigste artikler på området. Men baggrunden er stadig den amerikanske evidens, og derfor skal der en del udviklingsarbejde til, før Watson får lov at tale med på Finsencentrets morgenkonference.
»Hvis vi skal bruge Watson i det daglige arbejde, skal de danske guidelines og den europæiske forskning ligge i systemet – og det gør de ikke endnu«, siger Leif Panduro Jensen.
»Kræver omfattende tilretning«
Overlæge Michael Andersson, Finsencentrets onkologiske klinik, er specialiseret i brystkræft og deltog i Watsonpilotprojektet. Og han var ikke voldsomt imponeret over Watsons præstationer.
Patienterne i undersøgelsen var kvinder, som var opereret og skulle have efterfølgende, forebyggende behandling. En enkel procedure, der næppe ville udfordre en gennemsnitlig onkolog.
»Alligevel var der i alle tilfældene en diskrepans mellem det, Watson foreslog, og det, vi ville foreslå«, siger Michael Andersson.
Det betyder ikke, at Michael Andersson vil afskrive Watson eller et tilsvarende system. Men det forudsætter et omfattende arbejde med tilpasning til danske forhold:
»Når danske kræftlæger skal udvælge de patienter, som i tillæg til antihormonel behandling også bør have forebyggende kemoterapi, sker det ud fra en særlig algoritme. Her foreslog Watson kemoterapi til alle patienter, hvor vi i mange tilfælde ville undlade det«, forklarer han.
»Det er ikke Watsons 'skyld' – den er bare ikke bliver givet de forudsætninger, som gælder her«.
- Hvis Watson eller et lignende system bliver tilpasset den danske måde at gøre tingene på, ser du så en fremtid for det?
»Min gamle far var leder af politiets fingeraftryksafdeling, og han grinede højt, da han blev spurgt, om han kunne forestille sig, at computere kunne aflæse fingeraftryk. Nej, det ville være alt for kompliceret!«, siger Michael Andersson. »Så jeg tør i hvert fald ikke sige nej«.
Han mener, at det vil være for besværligt at involvere Watson ved mere simple tilfælde af f.eks. brystkræft, som de fleste onkologer sagtens kan håndtere på egen hånd. Og under alle omstændigheder skal systemet igennem en omfattende tilretning, før det kan bruges i en dansk sammenhæng.
»Men hos en patient, hvor f.eks. en brystkræft er udbredt i kroppen, er behandlingsvalget sværere. Der kan jeg godt forestille mig, at en Watson eller en tilsvarende maskine kunne spille en rolle – forudsat, at den er sat op til det. Og det er den altså slet ikke endnu«, siger Michael Andersson.
»Kræver omfattende tilretning«
Overlæge Michael Andersson, Finsencentrets onkologiske klinik, er specialiseret i brystkræft og deltog i Watsonpilotprojektet. Og han var ikke voldsomt imponeret over Watsons præstationer.
Patienterne i undersøgelsen var kvinder, som var opereret og skulle have efterfølgende, forebyggende behandling. En enkel procedure, der næppe ville udfordre en gennemsnitlig onkolog.
»Alligevel var der i alle tilfældene en diskrepans mellem det, Watson foreslog, og det, vi ville foreslå«, siger Michael Andersson.
Det betyder ikke, at Michael Andersson vil afskrive Watson eller et tilsvarende system. Men det forudsætter et omfattende arbejde med tilpasning til danske forhold:
»Når danske kræftlæger skal udvælge de patienter, som i tillæg til antihormonel behandling også bør have forebyggende kemoterapi, sker det ud fra en særlig algoritme. Her foreslog Watson kemoterapi til alle patienter, hvor vi i mange tilfælde ville undlade det«, forklarer han.
»Det er ikke Watsons 'skyld' – den er bare ikke bliver givet de forudsætninger, som gælder her«.
- Hvis Watson eller et lignende system bliver tilpasset den danske måde at gøre tingene på, ser du så en fremtid for det?
»Min gamle far var leder af politiets fingeraftryksafdeling, og han grinede højt, da han blev spurgt, om han kunne forestille sig, at computere kunne aflæse fingeraftryk. Nej, det ville være alt for kompliceret!«, siger Michael Andersson. »Så jeg tør i hvert fald ikke sige nej«.
Han mener, at det vil være for besværligt at involvere Watson ved mere simple tilfælde af f.eks. brystkræft, som de fleste onkologer sagtens kan håndtere på egen hånd. Og under alle omstændigheder skal systemet igennem en omfattende tilretning, før det kan bruges i en dansk sammenhæng.
»Men hos en patient, hvor f.eks. en brystkræft er udbredt i kroppen, er behandlingsvalget sværere. Der kan jeg godt forestille mig, at en Watson eller en tilsvarende maskine kunne spille en rolle – forudsat, at den er sat op til det. Og det er den altså slet ikke endnu«, siger Michael Andersson.
IBM: »Måneder – ikke år«
Hos IBM oplyser innovationschef Anders Quitzau, at man er i dialog med Region Hovedstaden om et fortsat Watsonudviklingssamarbejde. Skulle dialogen ende med en aftale om at fortsætte udviklingsarbejdet med Watson på kræftområdet, vil det ifølge Anders Quitzau være muligt at tilpasse systemet relativt hurtigt med danske guidelines og lægemidler og relevant europæisk forskning.
»Så taler vi om måneder – ikke år«, siger han.
Ud over USA er Watson allerede i klinisk brug – i mere eller mindre tilpassede versioner – på flere hospitaler i Indien, Japan og Thailand.
»Og i efteråret indgik vi et strategisk partnerskab med det finske agentur for funding og innovation, Tekes. Det indebærer bl.a., at IBM vil etablere tre Watsonudviklingscentre i Finland«, siger Anders Quitzau.
Store perspektiver – om nogle år
»Den dag, den når op på et godt specialistniveau, kan jeg sagtens se anvendelsesmulighederne. Som sagt er det kun de første, spæde skridt, vi har set. Men det skal nok komme, og vi er meget interesserede i at fortsætte og være en del af den udvikling«, siger Leif Panduro Jensen.
Ingen tror for alvor, at kunstig intelligens kommer til at kunne erstatte en læge. Derimod kan den måske afhjælpe nogle af de problemer, der tårner sig op i takt med, at der bliver flere ældre.
»Vi bliver bedre og bedre til at behandle folk, som lever længere og vil være i flere og flere behandlinger og under overvågning i længere og længere tid. Men vi får nok hverken flere penge eller flere hænder, så der vil teknologien helt sikkert få en vigtig rolle«, siger Leif Panduro Jensen.
Og teknologien vil ikke kun få en rolle som støtte til behandlingsvalg. Også inden for diagnose og kontrol har den kunstige intelligens fremtiden for sig, mener han.
»Tænk på, hvor mange rutinebilleder vi skal studere for at finde ét brystkræfttilfælde. Hvorfor ikke lære en maskine, hvordan normalbilledet skal se ud, og hvordan det ser ud, når der er sygdom. Det kan spare en masse speciallægers tid, hvis den kunstige intelligens kan sortere de normale billeder fra, så speciallægerne kan koncentrere sig om dem, hvor der kan være mistanke om, at noget er galt!«.
For slet ikke at tale om den lægelige uddannelse:
»Når du som reservelæge sidder i ambulatoriet og klør dig i nakken og ikke helt ved, hvad du skal stille op med patienten foran dig – så kan du spørge den computer, som alligevel er på stuen, og få råd og vejledning med den bagvedliggende evidens. På den måde kan du gå videre til speciallægen med et meget mere kvalificeret bud på, hvad du har tænkt dig at gøre«, siger Leif Panduro Jensen.
<p>Rigshospitalets Finsencenter har afprøvet, hvad kunstig intelligens kan bruges til i klinikken. Perspektiverne er lovende, men først skal IBM’s »Watson« lære at begå sig i en dansk sammenhæng.</p>