En undersøgelse af kommunernes tilbud om efterbehandling af kræftramte borgere viser fremgang. Det er kommunernes blad, Momentum, der har lavet undersøgelsen, af hvilken det fremgår, at hvor det for tre år siden kun var to trediedele af kommunerne, der overhovedet havde et tilbud, er det i dag alle, der har det, skriver Jyllands-Posten, der har læst undersøgelsen. Men ikke nok med det, 74 procent af kommunerne har tilbud, der er målrettet bestemte kræftformer.
Ifølge undersøgelsen er der stadig store forskelle på kommunernes tilbud og på antallet af dem, men der er tale om en positiv udvikling:
»Det er virkelig godt for patienterne at komme i rehabiliteringsforløb, og det er positivt med mere kvalificerede tilbud, der retter sig mod de særlige bivirkninger og gener, de enkelte kræftformer og behandlingen giver,« siger Charlotte Handberg, der forsker i kræftrehabilitering til Jyllands-Posten.
Hun nævner også, at der stadig er mange patienter, som aldrig kommer igennem et rehabiliteringsprogram. Det kan dels skyldes, at sygehuspersonalet ikke informerer om dem, dels at der kan være meget lang transporttid til tilbuddet, fordi mange kommuner har slået sig sammen om det.
<p>Alle kommuner tilbyder kræftrehabilitering og tre ud af fire har differentierede tilbud i forhold til kræftformen, viser undersøgelse.</p>