Københavns Universitet skal have ny kønspolitik

Er der ingen kvinder, der søger jobbet som f.eks. rektor for Københavns Universitet (KU), når det en skønne dag bliver opslået igen, så kan det ikke besættes.

Det vil nemlig være i modstrid med universitetets egen kommende mangfoldighedspolitik, som betinger sig ansøgere af begge køn, før et videnskabeligt eller ledelsesmæssigt job overhovedet kan fyldes. Der er dog åbnet for dispensation, hvis en intens søgning efter kvindelige ansøgere ikke giver resultat.

Nødvendigheden af kvindelige ansøgere fremgår af et udkast til en ny handlingsplan for flere kvinder i forskning og ledelse, som universitetets ledelse har fremlagt. Den tidligere handlingsplan, hvor der bl.a. fulgte penge med, når der blev ansat en kvindelig professor, udløb sidste år, og KU’s ledelse har siden arbejdet på en afløser.

Læs også: Kvindebonus: Tjeneste eller bjørnetjeneste?

Ifølge forslaget skal de økonomiske incitamenter dog ikke ophøre fra den ene dag til den anden men udfases i løbet af to-tre år.

Det skyldes, at mange af de kvindelige professorer, som er blevet ansat under den gamle handlingsplan, fik tidsbegrænsede stillinger. De kommende års fortsatte økonomiske incitamenter skal bruges til at sikre deres fastansættelse, siger forslaget.

Endelig indeholder udspillet også et forslag om, at bedømmelses- og ansættelsesudvalgene skal bestå af både mænd og kvinder, ligesom der er særlige tiltag for at fastholde medarbejdere – af begge køn – der vender tilbage fra barsel.

Mangfoldighed

Hensigten fra universitetsledelsens side er at skabe mere mangfoldighed i de videnskabelige og ledelsesmæssige lag, og udkastet til ny handlingsplan indeholder da også en passus om, at det på sigt kan blive relevant at tænke f.eks. på nationalitet i den sammenhæng.

Men for nu definerer universitetet tydeligvis ”mangfoldighed” som ”kønsbalance”.

”Vi har for få kvindelige professorer, og vi ønsker generelt at gøre ansøgerfeltet til vores stillinger bredere og dermed øge mængden af talent, vi kan vælge imellem. Som det er nu, har vi stadig for mange stillinger med for få ansøgere. Det vil vi gøre noget ved”, siger rektor Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.

”Pinligt”

Hele ideen med at fremme kvinder i universitetsverdenen nyder imidlertid ikke universel opbakning. Videnskabelig redaktør for Ugeskrift for Læger, professor, overlæge, dr. med. Jacob Rosenberg har tidligere lagt kraftig afstand til selve ideen om særlig fremme af kvinder, og i en blog på ugeskriftet.dk i dag gør han det igen med adresse til det seneste udspil.

”Jeg synes faktisk, at det er en pinlig sag for Universitetet. Det er helt urimeligt at se på kønnet som en enkeltstående faktor, og dette sætter de kvindelige professorer i et rigtigt dårligt lys. Man kan ikke undgå at få som effekt, at de nyudnævnte kvindelige professorer vil blive set på med en vis skepsis – blev hun kun ansat pga. handlingsplanen?”, skriver han bl.a.

Efter hans mening er det først og fremmest ansøgernes faglighed, der skal være afgørende for, om de får stillingen eller ej.

Læs også: Er du kvinde, kan du få ...

Men ifølge KUs udkast er det en for snæver måde at anskue egnethed til et bestemt job på. Den fagligt bedste er ikke nødvendigvis den bedste for f.eks. forskningsgruppen, den videnskabelige fremdrift og for universitetet i det hele taget, fremgår det af forslaget.

"Hvis man tilføjer "mangfoldighed" som et parameter, nuanceres og udvides definitionen af den bedste kandidat", står der f.eks., og udkastet argumenterer for, at der "tages højde for den betydning, mangfoldigheden kan have for forskningsfelter, undervisning, metoder, og ikke mindst for gruppedynamikken og det samlede arbejdsmiljø".

KUs bestyrelse skal drøfte udkastet til ny handlingsplan i morgen. Går udspillet igennem her, vil det komme ud i høring på fakulteter og institutter før eventuel tilpasning og vedtagelse.