En spørgeskemaundersøgelse blandt danske kirurger inden for åben kirurgi, kikkert- og robotkirurgi viser, at hele 90 pct. af dem har ondt i mindst en kropsdel, og 77 pct. har ondt flere steder. Det er især lænd, ryg, nakke og skuldre, det går ud over.
Sådan kan du afhjælpe de fysiske belastninger af dit kirurgiske arbejde:
-
Muskeludholdenhedstræning. Kirurgernes relative arbejdsbelastning bliver mindre, hvis de træner de muskelgrupper, som de bruger meget i arbejdet.
-
Fokus på ergonomi. Relativt simple ting som f.eks. optimal højde på operationslejet og en ergonomisk stol kan give bedre arbejdsstilling.
-
Involvering af ledelsen. Ledelsen skal være med, hvis kulturen skal vendes fra Tarzan-syndromet til at tage arbejdsmiljøet alvorligt.
-
Mikropauser. Der bliver forsket i, om det kan hjælpe at holde bittesmå pauser undervejs. Målet kunne være at holde et minuts pause hver halve time.
Kilde: Cand. scient. Tina Dalager, Magasinet Arbejdsmiljø

Undersøgelsen er led i et ph.d. projekt på Syddansk Universitet, som omtales i det seneste nummer af Magasinet Arbejdsmiljø, der er udkommet i dag.
Endvidere viser undersøgelsen, at 20-25 pct. af kirurgerne tager smertestillende medicin ugentligt.
Det er cand. scient. Tina Dalager fra Institut for Idræt og Biomekanik, der er i gang med ph.d. projektet, og hun har især undersøgt, om der skulle være forskelle på den fysiske belastning afhængigt af, om kirurgerne arbejder med kikkertkirurgi selv eller ved hjælp af en robot. Svaret er nej.
”Problemet flytter sig blot til andre muskelgrupper”, siger Tina Dalager til Magasinet Arbejdsmiljø.
Kirurgerne melder, at smerterne er på niveau 3-4 på en 10-trins skala.
”I den akademiske litteratur siger man, at man bør være særligt opmærksom på de arbejdsgrupper, der rapporterer smerteintensitet på tre og derover. Så kirurgernes oplevelse af smerte er høj”, siger hun til magasinet og spår, at mange kirurger bliver nødt til at stoppe i utide med at operere, hvis der ikke bliver sat initiativer i gang, som kan forebygge og behandle deres skader.
Tina Dalagers undersøgelse er på vej til offentliggørelse - formentlig i starten af 2018 - i en videnskabelig artikel, som p.t. er under review i et internationalt tidskrift.
<p>Næsten alle kirurger melder om smerter på grund af det fysiske arbejdsmiljø, viser ph.d. projekt. Op mod hver fjerde tager smertestillende medicin ugentligt.</p>