Lægernes ønsker til den kommende handleplan
– det her skal Astrid Krag prioritere
Lægeforeningen
Ved formand Mads Koch Hansen
Mere kapacitet til ambulant behandling af psykisk sygdom
Psykisk sygdom behandles nu i højere grad ambulant end for bare fem år siden, men kapaciteten er ikke fulgt med. Udvalgets gode forslag om udgående ambulante team skal suppleres med mere kapacitet til ambulant behandling både i praksissektoren og i regionernes ambulatorier. I dag står patienterne i kø til både ambulatorier og psykiatriske speciallæger. Når den ambulante behandling fungerer, falder behovet for tvangsindlæggelser, så ambulant behandling på højt fagligt niveau vil være en god investering.
Bedre og ensartet behandling gennem nationale kliniske retningslinjer
Der er behov for ca. 25 nationale kliniske retningslinjer til at kvalitetssikre behandlingen af børn, unge
og voksne med psykisk sygdom. Derfor er det glædeligt, at psykiatriudvalget har anbefalet, at de kliniske retningslinjer bliver endnu mere udbredt. De kliniske retningslinjer er et godt sted at begynde, fordi de leverer det faglige grundlag for arbejdsdeling og dimensionering af indsatsen i regioner, praksis og kommuner.
Flere speciallæger styrker behandling
og forskning
Der er mangel på speciallæger i psykiatrien, og det har betydning for både ventetid og kvalitet af behandlingen. Speciallæger er drivkraften i udvikling af behandling, forebyggelse og forskning. Derfor bør regionerne satse endnu mere på at gøre psykiateruddannelsen attraktiv for de unge læger, så de vælger dette speciale. Stærke forskningsmiljøer er vigtige for rekruttering af nye speciallæger og fastholdelse af de nuværende.
Dansk Psykiatrisk Selskab
Ved formand Thomas Middelboe
Manglen på speciallæger skal løses
Vi mangler over 150 fuldtidsspeciallæger i psykiatri, svarende til 15 procent. Rapporten omtaler stort set ikke det problem, som er en af de helt store flaskehalse, hvis vi skal sikre en god behandling i psykiatrien. Det er derfor helt afgørende, at problemet bliver løst. Arbejdsmiljøet skal være så attraktivt i regionerne, så psykiatere ikke lader sig pensionere i utide eller rejser fra det offentlige.
Styrket forskning
I rapporten står, at vi kun skal bruge evidensbaserede behandlingsmetoder. Vi er helt enige. Det nytter ikke at tage udgangspunkt i fornemmelser – eller i noget, som man har hørt fungerer andre steder i verden. Vi skal kun gøre det, som vi ved virker her i Danmark. Vi skal sikre, at vi får et ensartet behandlingstilbud over hele landet, baseret på forskning – national såvel som international. Derfor lægger DPS også vægt på nationale kliniske retningslinjer.
Nedbring brugen af tvang
Alle er enige om, at vi skal have nedbragt tvangen – patienter, pårørende, sundhedspersonale og politikere. Og at det skal ske nu. Tvang vil kunne nedbringes ved rutinemæssige evalueringer/audit – ikke kun med patienterne (eftersamtaler), men også i personalegruppen, hvor vi skal blive bedre til at tale om, hvorfor tvangen opstod, og hvad vi kan gøre, så vi næste gang undgår, at situationen går helt i hårdknude. Derudover skal vi arbejde med overbelægningerne, øget patientinvolvering og kompetenceløft, især til plejepersonalet.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Selskab i Danmark
Ved formand Allan Hvolby
Kommunalt tilbud til »gråzonebørn«
Gråzonebørn og unge mangler fuldstændig i udvalgets rapport. Der skal sikres lettere adgang til gratis psykologhjælp enten i kommunalt eller privat regi for de 25-30 procent børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, men som ikke kommer i behandling pga. vanskelighedernes karakter eller sværhedsgrad. Nogle behandles i eksisterende tilbud hos psykologisk, pædagogisk rådgivning (PPR) eller hos egen læge. Andre falder mellem to stole – gråzonebørn og unge. De får hverken et tilbud i psykiatrien eller i kommunalt regi. Det kan være børn med lettere grader af angst eller OCD, adfærdsmæssige problemer og lign.
Styrket samarbejde mellem kommuner, regioner, socialforvaltning, PPR og børne- og ungdomspsykiatrien
Vi ønsker en styrket kommunal indsats, før barnet/den unge har brug for specialistudredning eller -behandling. Eksempelvis en styrkelse af PPR til tidlig afklaring af vanskeligheder (herunder begavelsesmæssige) samt mulighed for, at PPR kan iværksætte relevant støtte eller behandling.
Derudover ønsker vi et øget fokus på en styrket kommunal indsats i forhold til efterbehandling af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Det skal ske i et styrket samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatri, socialforvaltning og PPR.
Nationale kliniske retningslinjer
Vi støtter fuldt ud forslag nr. 52 i rapporten. Kliniske retningslinjer er afgørende for en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af børn og unge.
Danmarks 19 psykiatriske
professorer
Ved Merete Nordentoft
Prioriter psykiatrisk forskning
Det er helt essentielt, at psykiatrisk forskning prioriteres i handlingsplanen. Det er glædeligt, at det står som en selvstændig anbefaling. Der er behov for en betydelig resursetilførsel. Vi har foreslået, at der oprettes en psykiatrisk forskningsfond, som kan udgøre en opgradering og videreførelse af den psykiatriske grundforskningsfond, som siden 1976 har rådet over 23 millioner kroner årligt. Der bør afsættes 100-150 millioner kroner årligt, så den psykiatriske forskning løftes. I kraft af nationale biobanker og registre har vi særligt gode forudsætninger for at gennemføre forskning i årsager og sygdomsmekanismer.
Nationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer for behandling af en lang række af de psykiske lidelser. Retningslinjerne skal følges op af opkvalificering af personale på alle niveauer.
Opprioritering og opkvalificering
Opprioritering af evidensbaserede interventioner såvel i behandlingspsykiatrien som i kommunerne og opkvalificering af personale på alle niveauer.
Foreningen af Praktiserende
Speciallæger
Ved psykiaternes repræsentant i
bestyrelsen, Kirsten Ilkjær
Nationale og landsdækkende kliniske retningslinjer
Det er vigtigt med faglig udvikling og styring, da
det kan bedre den kliniske udredning og behandling og sikre samarbejdet med pårørende og relevante samarbejdsparter. Både udarbejdelsen og udførel-
sen af forslaget vil være forbundet med øgede udgifter.
Styrk forskningen
Styrket forskning vil hæve den akademiske standard og belyse nuværende hensigtsmæssige og eventuelt uhensigtsmæssige metoder i udredning og behandling. Det er påkrævet, at der også etableres forskning i speciallægepraksis.
Rettidig behandling på rette sted
Behandling, som ikke kræver en tværsektoriel eller tværfaglig indsats, kan med omkostningseffektivisering udføres i speciallægepraksis. Der er brug for en klar beskrivelse af, hvilke patienter det drejer sig om. Det er en mangel i rapporten, at der ikke er taget stilling til arbejdsdelingen mellem sygehus- og praksissektoren.
Fraktion af Yngre Psykiatere
Ved formand Andreas Hoff
Ligestilling af psykiatri med andre specialer
Fra 2000 til 2008 blev psykiatrien kun tilført en fjerdedel af, hvad somatikken blev tilført. Dette skal der rettes op på ved at tilføre nye resurser.
Forskning og implementering af ny viden
Det er helt afgørende, at der løbende forskes i psykiatrisk behandling, og at psykiatrien indrettes således, at den samlede indsats er så effektiv som muligt. Desuden er det afgørende, at man i samfundet stoler på, at der tilbydes fagligt funderet behandling i psykiatrien, og dette sker bedst, ved at forskning og behandling væves tæt sammen.
Sammenhæng og samarbejde mellem sektorer
Aktuelt er der for lidt samarbejde mellem den regionale psykiatri og den kommunale indsats. Samarbejdet er for trægt, og det er afgørende i det fleste tilfælde, at der er sammenhæng mellem indsatsen fra de forskellige sektorer.
Praktiserende Lægers
Organisation
Ved konst. formand Bruno Melgaard Jensen
Bedre sammenhæng i regionale og kommunale
tiltag for ikkepsykotiske psykiatriske patienter
Patientgruppen ses ofte i almen praksis. Hvis vores behandlingsindsats ikke virker, er det enormt svært for os at få hjælp andre steder. Den lange ventetid til en psykiater er for ringe, og der findes ikke andre tilbud. Det er en trængt gruppe, hvor ventetiden påvirker livskvaliteten og muligheden for at opretholde en arbejdsfunktion negativt.
Sammenhæng PPR og børne-/ungdoms-
psykiatri
Vi har længe savnet en sammenhæng i indsats fra PPR/kommune og børne-ungdomspsykiatri og håber, at anbefalingen føres ud i livet. Der har været et stigende fokus på eksempelvis ADHD. Der skal laves en klar aftale mellem PPR og børne-ungdomspsykiatrien om, hvem der tager sig af disse problemstillinger. Vi fornemmer, at kassetænkning præger indsatserne nu, og vi kan kun rådgive på sidelinjen.
Sammenhængende behandlingstilbud til patienter med psykiatrisk sygdom og misbrug
Det har været savnet længe. For nuværende har patientgruppen det svært, og der er ikke mange behandlingstilbud. Henviser vi til et misbrugscenter, får de sjældent psykiatrisk bistand, da der fokuseres på de sociale problemer, og henviser vi til psykiatrien, så afvises de ofte på grund af misbruget.
Danske Psykiateres og Børne-
Ungdoms-psykiateres Organisation
Ved formand Jette LaBianca, speciallæge i psykiatri og Eva Christiansen, næstformand, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Nationale kliniske retningslinjer
Der skal udarbejdes nationale og landsdækkende kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af sygdomme på psykiatriområdet.
Rette behandling på rette tidspunkt
Den rette behandling på det rette tidspunkt med en mere klar afgrænsning af behandlingstilbud i forhold til behandlingsbehov samt afgrænsning mellem speciallægepraksis og hospitalsregi. Udvidelse af kapacitet i speciallægepraksis kan tilbyde et højt niveau af faglighed og give kontinuitet i behandlingen, som foregår hos en speciallæge. Speciallægepraksis kan tilbyde en omkostningseffektiv behandling især for de patienter, som ikke kræver en tværfaglig eller opsøgende behandlingsindsats.
Gennemgang af psykologordning
Gennemgang af ordningen med tilskud til psykologhjælp i praksissektoren. Det anbefales at undersøge muligheden for henvisning fra børne- og ungdoms psykiatrisk speciallægepraksis til testning og psykoterapi i psykologpraksis mhp. shared care-aftaler.
Lægernes ønsker til den kommende handleplan
– det her skal Astrid Krag prioritere
Lægeforeningen
Ved formand Mads Koch Hansen
Mere kapacitet til ambulant behandling af psykisk sygdom
Psykisk sygdom behandles nu i højere grad ambulant end for bare fem år siden, men kapaciteten er ikke fulgt med. Udvalgets gode forslag om udgående ambulante team skal suppleres med mere kapacitet til ambulant behandling både i praksissektoren og i regionernes ambulatorier. I dag står patienterne i kø til både ambulatorier og psykiatriske speciallæger. Når den ambulante behandling fungerer, falder behovet for tvangsindlæggelser, så ambulant behandling på højt fagligt niveau vil være en god investering.
Bedre og ensartet behandling gennem nationale kliniske retningslinjer
Der er behov for ca. 25 nationale kliniske retningslinjer til at kvalitetssikre behandlingen af børn, unge
og voksne med psykisk sygdom. Derfor er det glædeligt, at psykiatriudvalget har anbefalet, at de kliniske retningslinjer bliver endnu mere udbredt. De kliniske retningslinjer er et godt sted at begynde, fordi de leverer det faglige grundlag for arbejdsdeling og dimensionering af indsatsen i regioner, praksis og kommuner.
Flere speciallæger styrker behandling
og forskning
Der er mangel på speciallæger i psykiatrien, og det har betydning for både ventetid og kvalitet af behandlingen. Speciallæger er drivkraften i udvikling af behandling, forebyggelse og forskning. Derfor bør regionerne satse endnu mere på at gøre psykiateruddannelsen attraktiv for de unge læger, så de vælger dette speciale. Stærke forskningsmiljøer er vigtige for rekruttering af nye speciallæger og fastholdelse af de nuværende.
Dansk Psykiatrisk Selskab
Ved formand Thomas Middelboe
Manglen på speciallæger skal løses
Vi mangler over 150 fuldtidsspeciallæger i psykiatri, svarende til 15 procent. Rapporten omtaler stort set ikke det problem, som er en af de helt store flaskehalse, hvis vi skal sikre en god behandling i psykiatrien. Det er derfor helt afgørende, at problemet bliver løst. Arbejdsmiljøet skal være så attraktivt i regionerne, så psykiatere ikke lader sig pensionere i utide eller rejser fra det offentlige.
Styrket forskning
I rapporten står, at vi kun skal bruge evidensbaserede behandlingsmetoder. Vi er helt enige. Det nytter ikke at tage udgangspunkt i fornemmelser – eller i noget, som man har hørt fungerer andre steder i verden. Vi skal kun gøre det, som vi ved virker her i Danmark. Vi skal sikre, at vi får et ensartet behandlingstilbud over hele landet, baseret på forskning – national såvel som international. Derfor lægger DPS også vægt på nationale kliniske retningslinjer.
Nedbring brugen af tvang
Alle er enige om, at vi skal have nedbragt tvangen – patienter, pårørende, sundhedspersonale og politikere. Og at det skal ske nu. Tvang vil kunne nedbringes ved rutinemæssige evalueringer/audit – ikke kun med patienterne (eftersamtaler), men også i personalegruppen, hvor vi skal blive bedre til at tale om, hvorfor tvangen opstod, og hvad vi kan gøre, så vi næste gang undgår, at situationen går helt i hårdknude. Derudover skal vi arbejde med overbelægningerne, øget patientinvolvering og kompetenceløft, især til plejepersonalet.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Selskab i Danmark
Ved formand Allan Hvolby
Kommunalt tilbud til »gråzonebørn«
Gråzonebørn og unge mangler fuldstændig i udvalgets rapport. Der skal sikres lettere adgang til gratis psykologhjælp enten i kommunalt eller privat regi for de 25-30 procent børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, men som ikke kommer i behandling pga. vanskelighedernes karakter eller sværhedsgrad. Nogle behandles i eksisterende tilbud hos psykologisk, pædagogisk rådgivning (PPR) eller hos egen læge. Andre falder mellem to stole – gråzonebørn og unge. De får hverken et tilbud i psykiatrien eller i kommunalt regi. Det kan være børn med lettere grader af angst eller OCD, adfærdsmæssige problemer og lign.
Styrket samarbejde mellem kommuner, regioner, socialforvaltning, PPR og børne- og ungdomspsykiatrien
Vi ønsker en styrket kommunal indsats, før barnet/den unge har brug for specialistudredning eller -behandling. Eksempelvis en styrkelse af PPR til tidlig afklaring af vanskeligheder (herunder begavelsesmæssige) samt mulighed for, at PPR kan iværksætte relevant støtte eller behandling.
Derudover ønsker vi et øget fokus på en styrket kommunal indsats i forhold til efterbehandling af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Det skal ske i et styrket samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatri, socialforvaltning og PPR.
Nationale kliniske retningslinjer
Vi støtter fuldt ud forslag nr. 52 i rapporten. Kliniske retningslinjer er afgørende for en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af børn og unge.
Danmarks 19 psykiatriske
professorer
Ved Merete Nordentoft
Prioriter psykiatrisk forskning
Det er helt essentielt, at psykiatrisk forskning prioriteres i handlingsplanen. Det er glædeligt, at det står som en selvstændig anbefaling. Der er behov for en betydelig resursetilførsel. Vi har foreslået, at der oprettes en psykiatrisk forskningsfond, som kan udgøre en opgradering og videreførelse af den psykiatriske grundforskningsfond, som siden 1976 har rådet over 23 millioner kroner årligt. Der bør afsættes 100-150 millioner kroner årligt, så den psykiatriske forskning løftes. I kraft af nationale biobanker og registre har vi særligt gode forudsætninger for at gennemføre forskning i årsager og sygdomsmekanismer.
Nationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer for behandling af en lang række af de psykiske lidelser. Retningslinjerne skal følges op af opkvalificering af personale på alle niveauer.
Opprioritering og opkvalificering
Opprioritering af evidensbaserede interventioner såvel i behandlingspsykiatrien som i kommunerne og opkvalificering af personale på alle niveauer.
Foreningen af Praktiserende
Speciallæger
Ved psykiaternes repræsentant i
bestyrelsen, Kirsten Ilkjær
Nationale og landsdækkende kliniske retningslinjer
Det er vigtigt med faglig udvikling og styring, da
det kan bedre den kliniske udredning og behandling og sikre samarbejdet med pårørende og relevante samarbejdsparter. Både udarbejdelsen og udførel-
sen af forslaget vil være forbundet med øgede udgifter.
Styrk forskningen
Styrket forskning vil hæve den akademiske standard og belyse nuværende hensigtsmæssige og eventuelt uhensigtsmæssige metoder i udredning og behandling. Det er påkrævet, at der også etableres forskning i speciallægepraksis.
Rettidig behandling på rette sted
Behandling, som ikke kræver en tværsektoriel eller tværfaglig indsats, kan med omkostningseffektivisering udføres i speciallægepraksis. Der er brug for en klar beskrivelse af, hvilke patienter det drejer sig om. Det er en mangel i rapporten, at der ikke er taget stilling til arbejdsdelingen mellem sygehus- og praksissektoren.
Fraktion af Yngre Psykiatere
Ved formand Andreas Hoff
Ligestilling af psykiatri med andre specialer
Fra 2000 til 2008 blev psykiatrien kun tilført en fjerdedel af, hvad somatikken blev tilført. Dette skal der rettes op på ved at tilføre nye resurser.
Forskning og implementering af ny viden
Det er helt afgørende, at der løbende forskes i psykiatrisk behandling, og at psykiatrien indrettes således, at den samlede indsats er så effektiv som muligt. Desuden er det afgørende, at man i samfundet stoler på, at der tilbydes fagligt funderet behandling i psykiatrien, og dette sker bedst, ved at forskning og behandling væves tæt sammen.
Sammenhæng og samarbejde mellem sektorer
Aktuelt er der for lidt samarbejde mellem den regionale psykiatri og den kommunale indsats. Samarbejdet er for trægt, og det er afgørende i det fleste tilfælde, at der er sammenhæng mellem indsatsen fra de forskellige sektorer.
Praktiserende Lægers
Organisation
Ved konst. formand Bruno Melgaard Jensen
Bedre sammenhæng i regionale og kommunale
tiltag for ikkepsykotiske psykiatriske patienter
Patientgruppen ses ofte i almen praksis. Hvis vores behandlingsindsats ikke virker, er det enormt svært for os at få hjælp andre steder. Den lange ventetid til en psykiater er for ringe, og der findes ikke andre tilbud. Det er en trængt gruppe, hvor ventetiden påvirker livskvaliteten og muligheden for at opretholde en arbejdsfunktion negativt.
Sammenhæng PPR og børne-/ungdoms-
psykiatri
Vi har længe savnet en sammenhæng i indsats fra PPR/kommune og børne-ungdomspsykiatri og håber, at anbefalingen føres ud i livet. Der har været et stigende fokus på eksempelvis ADHD. Der skal laves en klar aftale mellem PPR og børne-ungdomspsykiatrien om, hvem der tager sig af disse problemstillinger. Vi fornemmer, at kassetænkning præger indsatserne nu, og vi kan kun rådgive på sidelinjen.
Sammenhængende behandlingstilbud til patienter med psykiatrisk sygdom og misbrug
Det har været savnet længe. For nuværende har patientgruppen det svært, og der er ikke mange behandlingstilbud. Henviser vi til et misbrugscenter, får de sjældent psykiatrisk bistand, da der fokuseres på de sociale problemer, og henviser vi til psykiatrien, så afvises de ofte på grund af misbruget.
Danske Psykiateres og Børne-
Ungdoms-psykiateres Organisation
Ved formand Jette LaBianca, speciallæge i psykiatri og Eva Christiansen, næstformand, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Nationale kliniske retningslinjer
Der skal udarbejdes nationale og landsdækkende kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af sygdomme på psykiatriområdet.
Rette behandling på rette tidspunkt
Den rette behandling på det rette tidspunkt med en mere klar afgrænsning af behandlingstilbud i forhold til behandlingsbehov samt afgrænsning mellem speciallægepraksis og hospitalsregi. Udvidelse af kapacitet i speciallægepraksis kan tilbyde et højt niveau af faglighed og give kontinuitet i behandlingen, som foregår hos en speciallæge. Speciallægepraksis kan tilbyde en omkostningseffektiv behandling især for de patienter, som ikke kræver en tværfaglig eller opsøgende behandlingsindsats.
Gennemgang af psykologordning
Gennemgang af ordningen med tilskud til psykologhjælp i praksissektoren. Det anbefales at undersøge muligheden for henvisning fra børne- og ungdoms psykiatrisk speciallægepraksis til testning og psykoterapi i psykologpraksis mhp. shared care-aftaler.
»Jeg vil gerne takke lægerne og kvittere for ønskerne.«
Sådan falder ordene fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), da hun modtager lægernes prioriterede ønsker til en kommende national handleplan på det psykiatriske område (se faktaboks).
Ugeskrift for Læger har bedt en række lægelige aktører om at prioritere, hvilke tre konkrete forslag fra den rapport, som regeringens psykiatriudvalg offentliggjorde forrige fredag, de mener, ministeren skal tage fat på, når hun til næste år offentliggør en national handleplan på område.
»Heldigvis er der meget af det, som lægerne ønsker, at jeg skal prioritere, der ligger fint i tråd med, hvad regeringen enten allerede har sat i værk, eller som er noget, der helt sikkert vil være i vores kommende handleplan – uden at jeg vil gå i detaljer«, siger ministeren.
Hvis du skal prioritere blandt alle de mange gode intentioner i rapporten, hvad er så vigtigst for dig?
»Der er ting, der er ekstremt vigtige i forhold til den tidligere opsporing og indsats, og det foregår i sagens natur langt fra hospitalerne, for det handler om, at de her mennesker fanges, før de bliver så syge, at de har brug for hospitalsindlæggelser. Principielt er det jo det, som er det vigtigste, at vi lykkes med på den lange bane. Men jeg er naturligvis ikke blind for, at vi skal hjælpe mennesker, der er så svært syge, at de har behov i vores behandlingssystem«, siger Astrid Krag.
Ministeren roser den omstilling fra stationære sengepladser til ambulant behandling og opsøgende team, der har været i den behandlende psykiatri. Her er sygehusene kommet langt, fastslår udvalgsrapporten, og det kvitterer ministeren for:
»Den omstilling skal vi gøre alt for fortsat at understøtte«, siger hun.
Unikt politisk forløb med satspuljer
Sundhedsminister Astrid Krag havde i sidste uge de første to møder med forligspartierne bag satspuljerne.
For første gang nogensinde er der skabt et såkaldt »psykiatrispor«, hvor socialordfører og sundhedsordfører sidder sammen og skal prioritere i fællesskab. Slut med opdeling i et socialt spor og et behandlingsspor. Ministeren kalder det »unikt«.
Ifølge Astrid Krag vil mange af de elementer, som lægerne ønsker til den kommende psykiatriske handlingsplan komme med. Mens arbejdet på andre områder allerede er i gang.
Eksempelvis henviser ministeren til, at hun på sin første finanslov afsatte 80 millioner kroner til nationale kliniske retningslinjer. Ligesom det i regionernes økonomiaftale sidste år blev aftalt at fortsætte arbejde med visitationsretningslinjer.
»Men det er klart, at skal det have effekt på psykiatrien, skal det tones i den retning, og det skal vi nu til at arbejde med,«siger Astrid Krag og fortsætter:
»Vi kommer også til at vedtage lovgivning om de nye sundhedsaftaler. Og som de gode læger også påpeger i deres ønsker om bedre sammenhæng, f.eks. fra børne- og ungdomspsykiaterne, skal vi have en langt bedre sammenhæng mellem kommunerne og den psykiatriske indsats. Hele diskussionen om, hvem der løfter hvad, skal rummes i den nye lovgivning om de styrkede og forpligtende sundhedsaftaler. Med penge fra satspuljerne lægger vi op til, at vi får en forskningsstrategi, som også udvalget peger på – for vi ved simpelthen ikke nok om, hvad der virker i en dansk kontekst. Så en del af det, som lægerne ønsker, er allerede i pipelinen, mens andet får sin endelige retning med handleplanen«.
Ministeren understreger, at det er vigtigt for hende, at tilgangen til den psykiatriske behandling er evidensbaseret:
»Det må aldrig være bedste mands bedste mening. Også på det psykiatriske område skal vi forvente, at det er dokumenterede metoder, der bruges. Det har der ikke været nogen lang tradition for, så derfor må vi begynde der, hvor vi kan. Og så må vi systematisk prøve os frem. Også derfor bliver det en langsigtet handlingsplan, ikke for at være uambitiøse, men for at kunne være modige. For vi skal nye veje. Og det sker ikke ved et fingreknips. Vi skal både være tålmodige og modige i arbejdet hen mod en bedre indsats for mennesker med psykiske lidelser«, siger Astrid Krag
Læs hele interviewet med sundhedsministeren på Ugeskriftet.dk
<p>Kliniske retningslinjer, kapacitetsproblemer og mere psykiatrisk forskning. Ugeskrift for Læger overdrager ønsker fra landets læger til en kommende national handleplan på det psykiatiske område til sundhedsminister Astrid Krag. Ministeren påpeger, at arbejdet hen mod en bedre og mere sammenhængende psykiatrisk indsat allerede er gået i gang. </p>