Sundhedsminister Nick Hækkerup fik få uger inden offentliggørelsen af regeringens længe ventede psykiatrihandlingsplan en uventet oplysning:
En gennemgang i Finansministeriet af en række satspuljeprojekter helt tilbage fra 1990’erne havde vist, at der lå 1,6 mia. kr. af ubrugte midler.
Nick Hækkerup: Bæltetvang af børn og unge berører mig dybt
Bæltefikseringer af især børn og unge er så stort et problem, at det bør være den type tvang, der først og hurtigst skal reduceres, siger Nick Hækkerup.
Når børn og unge i psykiatrien bliver fikseret med tykke læderbælter om mave, ankler og håndled, så berører det sundhedsminister Nick Hækkerup dybt.
“Man skal være et underligt menneske, hvis man synes, det er normalt at bæltefiksere børn og unge og dermed frarøve dem al selvstændighed og al fri vilje. Især når man selv er forældre. Hvis det står til mig, skal vi have afskaffet bæltefikseringer af børn og unge, “siger Nick Hækkerup.
Men - siger sundhedsministeren - det er en grund til, at han ikke lige som
Bedre Psykiatri og Sind helt vil have forbudt bæltefikseinger af børn og unge - et omfang der sidste år lå på 946 fikseringer og dermed det højeste siden 2001.
“Når jeg alligevel ikke siger, at vi bare skal forbyde brugen af tvang over for børn og unge, så skyldes det, at tvang udtrykker et behov for at kunne hjælpe mennesker, som er til stor fare for dem selv eller andre. Derfor ved jeg heller ikke, om man kan komme helt uden om tvang af børn og unge, men vi kan bringe det langt ned,” siger Nick Hækkerup.
Som en del af regeringens psykiatrihandlingsplan skal andelen af patienter udsat for tvang halveres i perioden frem til 2020, og selv om brugen af tvang over for voksne stort set ikke har ændret sig i de seneste 10 år - og tvang over for børn og unge faktisk er steget - så er sundhedsministeren optimistisk.
“Brugen af tvang er et symptom på, at noget er gået galt, og et tegn på, at vi skal ændre markant på området. Og det gør vi ved denne plan, der både sikre flere hænder og bedre fysiske rammer,” siger Nick Hækkerup.
Han understreger, at når det kommer til tvang, så udgør bæltefikseringer det største problem, hvad enten det gælder bæltefikseringer af børn eller voksne.
“Bæltefikseinger er så tydeligt et eksempel på, at man fjerner værdigheden og selvbestemmelsem fra både børn og voksne. Derfor står bæltefikseringer også i centrum for, hvilke tvangsformer jeg helst vil nedbringe. Jeg tør bare ikke at love, at jeg kan stoppe tvang helt,” siger Nick Hækkerup.
Nick Hækkerup: Bæltetvang af børn og unge berører mig dybt
Bæltefikseringer af især børn og unge er så stort et problem, at det bør være den type tvang, der først og hurtigst skal reduceres, siger Nick Hækkerup.
Når børn og unge i psykiatrien bliver fikseret med tykke læderbælter om mave, ankler og håndled, så berører det sundhedsminister Nick Hækkerup dybt.
“Man skal være et underligt menneske, hvis man synes, det er normalt at bæltefiksere børn og unge og dermed frarøve dem al selvstændighed og al fri vilje. Især når man selv er forældre. Hvis det står til mig, skal vi have afskaffet bæltefikseringer af børn og unge, “siger Nick Hækkerup.
Men - siger sundhedsministeren - det er en grund til, at han ikke lige som
Bedre Psykiatri og Sind helt vil have forbudt bæltefikseinger af børn og unge - et omfang der sidste år lå på 946 fikseringer og dermed det højeste siden 2001.
“Når jeg alligevel ikke siger, at vi bare skal forbyde brugen af tvang over for børn og unge, så skyldes det, at tvang udtrykker et behov for at kunne hjælpe mennesker, som er til stor fare for dem selv eller andre. Derfor ved jeg heller ikke, om man kan komme helt uden om tvang af børn og unge, men vi kan bringe det langt ned,” siger Nick Hækkerup.
Som en del af regeringens psykiatrihandlingsplan skal andelen af patienter udsat for tvang halveres i perioden frem til 2020, og selv om brugen af tvang over for voksne stort set ikke har ændret sig i de seneste 10 år - og tvang over for børn og unge faktisk er steget - så er sundhedsministeren optimistisk.
“Brugen af tvang er et symptom på, at noget er gået galt, og et tegn på, at vi skal ændre markant på området. Og det gør vi ved denne plan, der både sikre flere hænder og bedre fysiske rammer,” siger Nick Hækkerup.
Han understreger, at når det kommer til tvang, så udgør bæltefikseringer det største problem, hvad enten det gælder bæltefikseringer af børn eller voksne.
“Bæltefikseinger er så tydeligt et eksempel på, at man fjerner værdigheden og selvbestemmelsem fra både børn og voksne. Derfor står bæltefikseringer også i centrum for, hvilke tvangsformer jeg helst vil nedbringe. Jeg tør bare ikke at love, at jeg kan stoppe tvang helt,” siger Nick Hækkerup.
"Det var ikke planlagt i nogen henseender, at de penge kom nu. Men heldigvis var der dybt inde i regeringen bred enighed om, at pengene skulle gå til psykiatriområdet og ikke til et nyt kampfly. Og selvom meget kan gøres med billig portvin og sød tale, så er man på et tidspunkt nødt til også at sætte reelle penge af til projektet,” siger sundhedsminister Nick Hækkerup til Ugeskrift for Læger.
Siden den 3. februar har han været sundhedsminister, efter SF trådte ud af regeringen, og efter han selv en kort periode var Europa- og handelsminister. Forinden var han forsvarsminister. og den fortid fornægter sig heller ikke, da han sammen med sin chauffør denne maj-morgen entrerer Sundhedsministeriet med den klassiske grønne soldatersportstaske over skulderen.
Psykiatrihandlingsplanen er en af hans første store udspil som sundhedsminister, og fra sit ministerkontor forklarer han, hvorfor planen er så skelsættende.
“Jeg håber, at vi om 20 år vil huske denne plan som fundamentet for at skabe det egentlige ligeværd i psykiatrien. At vi her for alvor indså, at man godt kan blive helbredt for en psykisk sygdom, og at en psykisk sygdom ikke skal jagte en gennem hele livet. Hvis vi med denne plan begynder at ændre danskernes opfattelse af, at det at være psykisk syg er det samme som at være fysisk syg, så er målet nået,” forklarer Nick Hækkerup.
I forløbet op til handlingsplanen var de 1,6 mia. kr. ikke regnet med, og selv om pengene vil få afgørende betydning, var planen blevet til alligevel, understreger han.
“Planen ville på de overordnede linier være det samme uden pengene. Forskellen er, hvor hurtigt vi kan realiseren planen. Og hvis du spurgte mig, om jeg helst ville have pengene eller den brede folkelige og politiske opbakning til at ændre på psykiatrien, ville jeg klart fravælge pengene,” siger han.
Før de politiske forhandlinger går i gang, lægger Nick Hækkerup op til, at 900 mio. kr. fra 2015-2017 skal gå til til fysiske forbedringer i psykiatrien som eksempelvis nye bygninger. Desuden skal der fra 2015-2018 bruges 700 mio. kr. til øgede driftsudgifter til eksempelvis at ansætte flere læger. Og mens de 900 mio. kr. er et engangsbeløb, så fortsætter driftsmidlerne med at tilflyde psykiatrien, fastslår Nick Hækkerup og rejser sig resolut fra stolen og går hen til væggen, hvor der hænger et whiteboard. Han tegner en graf over “driftspengene” og forklarer, at når de 700 mio. kr. brugt op i 2018, så stopper pengene ikke.
<p class="para para_Citat_navn">Sundhedsminister Nick Hækkerup (S)</p>
“Pengene er permanente, så regionerne - også efter 2018 - fremover vil få 200 mio. kr. årligt mere til psykiatrien. Pengene kan bruges på at ansætte nye læger, til at videreuddanne sygeplejersker eller til flere udgående akutteams. Den normale frygt ved satspuljemidler er, at når pengene stopper, så stopper fokus også. Men vi sikrer, at pengene bliver ved med at komme, og dermed fastholder vi fokus,” siger Nick Hækkerup.
Men et er en forkromet handlingsplan og 1,6 mia. kr. Noget andet er, hvem der skal gøre den plan til virkelighed. Regeringen konstaterer selv i planen, at speciallægeressourcerne er “sparsomme” og Nick Hækkerup erkender problemet.
“Ja, det er et problem, at vi mangler speciallæger, men jeg håber, at denne plan kan være med til at ændre opfattelsen af psykiatrien, så også unge læger på sigt vil have lyst til at søge ind i specialet,” siger han.
På den lange bane håber han, at bl.a. øget forskning inden for psykiatrien vil få flere til at søge området.
“Hvorfor er det mere interessant at være hjertelæge end psykiater? Jeg ved det ikke, men i mit eget fag - jura - handler prestige om, hvorvidt man bl.a. har forsket. Og hvis det samme gælder inden for lægeverdenen, så håber jeg, at vi med ekstra fokus og penge til forskning kan få flere til at vælge psykiatrien,” siger han.
På den korte bane skal der derimod trækkes i andre håndtag for at sikre tilstrækkeligt med hænder i selve behandlingen, forklarer ministeren.
“Man kan forestille sig, at sygeplejersker med en suppleringsuddannelse kan overtage opgaver, som lægerne i dag tager sig af. Det handler om at lave opgaveglidning, så man udnytter de eksisterende læger bedst muligt og lade sygeplejersker overtage noget af lægearbejdet,“ siger Nick Hækkerup.
Han konstaterer, at selv om planen ligger klar på skrivebordet, er arbejdet med at ændre psykiatrien for alvor først begyndt.
“Mange tror, at politik handler om at beslutte noget, og så retter verden sig ind. Min erfaring er, at den mindste del i politik handler om at beslutte noget, mens den lagt største del handler at sørge for, at tingene rent faktisk sker. Nu har vi taget beslutningen, og står nu med den største og mest besværlige del foran os. Men jeg ser utrolig meget frem til at komme i gang,” siger Nick Hækkerup.
<p>Regeringens nye psykiatriplan skal være det historiske vendepunkt, der for alvor løfter psykiatrien op på niveau med resten af sundhedsvæsnet, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i dette interview. Og løfter samtidig sløret for, hvordan manglen på psykiatere kan klares med hjælp fra sygeplejersker.</p>