Sundhedsplatformen har grundlæggende strukturelle problemer, som gør det både svært at være intensivlæge, og som har alt for mange patientrisici. Og derfor er det svært at se en fremtid for Sundhedsplatforme på de intensive afdelinger.
Det konkluderer Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM).
Selskabet skrev i maj til både Sundhedsministeriet og ledelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland med beskeden om, at der to år efter starten med Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital ikke er sket væsentlige forbedringer, og at især medicinmodulet giver problemer.
Og for et par dage siden fik selskabet så svar tilbage fra formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) og formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen (S). Men svaret indeholder intet, der får Joachim Hoffmann-Petersen til at tro på en fremtid med systemet.
”I brevet fra regionsformændene hænger de mange af løsningerne op på opgraderingen af Sundhedsplatformen i november 2018. Men opdateringen kommer efter vores vurdering ikke til at have den store betydning, for hovedproblemet er stadig manglende overblik i medicinmodulet, og det ser ikke ud til at blive løst”, forklarer Joachim Hoffmann-Petersen.
Et af de konkrete problemer er ifølge Joachim Hoffmann-Petersen bl.a. den manglende bro mellem medicinpumperne og Sundhedsplatformen.
”Og det betyder, at vi manuelt skal registrere, hvad patienten har fået af medicin, hvor det tidligere foregik automatisk. Det betyder, at fokus bliver fjernet fra patienten, at vi skal lave dobbeltregistrering og at det bliver vanskeligt efterfølgende at få et overblik over, hvad patienten har fået af medicin. Og ultimativt betyder det større risiko for fejlregistrering og fejlmedicinering”, siger Joachim Hoffmann-Petersen.
I svaret fra formændene for de to regioner oplyses det også, at det er forbundet med betydelig økonomi at få integration mellem infusionspumper og Sundhedsplatformen, og at man har indgivet et budgetforslag. Det undrer Joachim Hoffmann-Petersen, da den integration fungerede i det it-system, som tidligere blev anvendt på næsten alle intensivafdelingerne i Region Hovedstaden.
Han hæfter sig desuden ved, at brevet fra de to regionsformænd er dateret dagen efter, at Rigsrevisionen udtalte meget kraftig kritik af implementeringen af systemet.
”Det er tonedøvt og ikke noget, der avler tillid, når problemerne på den måde bliver sminket. De skulle i stedet indrømme, at det ikke fungerer”.
Men hvad mener du er løsningen?
”Jeg kan ikke se løsningen. Sundhedsplatformen har vist sig at være et system, der ikke er udviklet til danske intensive afdelinger. Og vi har ingen forhåbninger om, at nogen kan ordne systemet. Jo flere ressourcer, der bliver sat af til at reparere et dårligt system, jo færre penge er der til at behandle patienter. Vi er oprigtigt bekymrede for, at Sundhedsplatformen vil dræne de kliniske afdelinger for penge. Og det tidspunkt kommer snart”, siger Joachim Hoffmann-Petersen.
<p class="para para_Citat_navn">Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin</p>
Selskabet har også fået svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der har inviteret en gruppe fra selskabet til møde i ministeriet efter sommerferien. I brevet skriver ministeren bl.a:
”Den situation, der beskrives i henvendelsen, finder jeg meget bekymrende, og jeg vil derfor gerne mødes med relevante medlemmer af DASAIM’s Udvalg For Intensiv Medicin og selskabets bestyrelse. Jeg forslår, at der snarest sættes et møde op med tre til fire udvalgte medlemmer af DASAIM med henblik på afholdelse straks efter sommerferien”.
Læs brevet fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin her:
Efter denne artikels offentliggørelse har Region Hovedstaden kontaktet os og gjort opmærksom på, at de to regionsformænds brev til DASAIM var forsynet med et bilag over status på de problemer, som DASAIM nævner. Bilaget foreligger ikke som weblink, men vi bringer ordlyden her:
Bilag vedr. Selskabets henvendelse om Sundhedsplatformen
I indeværende bilag gives en kort faktuel status på de problemstillinger, som Selskabet fremhæver i sin henvendelse.
GENERELT OM UDVIKLING AF SP PÅ INTENSIV-OMRÅDET
SP Driftsorganisationen har fokus på løbende at sikre udvikling af SP, og siden implementeringen er der også sket en del udvikling af SP. I 2018 er der meget fokus på medincinprojektet, opgraderingen til LPR3 og en ny version af SP2018 til november, som alle vil løse en række af de beskrevne problemstillinger. Derudover har SP Driftsorganisationen fokus på tilbagevendende specialegennemgange, hvor der løbende tages udgangspunkt i de vigtigste udfordringer i specialerne mhp. forbedring af arbejdsgange og tilpasning af SP.
Udviklingen vedr. SP på ITA området er blandt andet sket på baggrund af et løbende og godt samarbejde med specialets faglige eksperter og det SP Advisory Board, der er nedsat i regi af de Sundhedsfaglige Råd på tværs af regionerne. Også i Advisory Board er der et stort ønske om meget konkrete forbedringer på specialets vegne. Ønskerne er rettet mod bl.a. integration til pumper, udvikling af rapporter, mediceneringsområdet samt fokus for specialegennemgang. En afledt effekt af dialogen med Advisory Board er, at der nu er nedsat en mindre gruppe, som i fælleskab skal få klarlagt, hvad der skal til for at optimere SP-intensiv.
En række Intensiv-afdelinger har endvidere allerede gjort en stor indsats ift. at udnytte de muligheder, der er for lokal brugertilpasning i SP og dermed opnået gode resultater. Sådanne initiativer vil SP Driftsorganisationen meget gerne medvirke til at udbrede for at give en bedre brugeroplevelse af SP.
Nogle af de første optimeringer på intensiv-området var de intensive scoringssystemer, SAPS 3 og SOFA, hvilket skete i samarbejde med de faglige eksperter. Samlet set kan det nævnes, at der er ialt 114 forbedringsønsker fra ITA specialet, hvor af 63 opgaver er afsluttet og rettet til løbende. De øvrige ønsker arbejder SP Driftsogranisationen fortsat på at lave en plan for.
DATA
I henvendelsen fremhæves en række problemstillinger omkring adgang til og anvendelsen af data i Sundhedsplatformen. Nedenfor gives en kort status på forbedringstiltag på dette område.
Status ift. datadrevet ledelse
-
SP Driftsorganisationen er ved at udvikle en rapport "ITA udskrivning - overblik over det seneste år", der viser patienter, der har været indlagt på ITA gennem det sidste år. Rapporten indeholder bl.a. oversigt over strukturerede data for ITA udskrivelser og forventes at kunne leveres senest inden efterårsferien.
Status ift. Diagnose- og procedurekodning mht. DRG-afregning
-
I forbindelse med LPR3 opdateringen den 3. november 2018 automatiseres så meget af procedurekodningen som muligt, herunder f.eks NABE, respirator og niv-behandling.
-
Med LPR3 opdateringen bliver diagnosekoderne ligeledes forbundet direkte med egen patientkontakt, så andre involverede behandlere ikke uforvarende kommer til at korrigere enhedens diagnoser.
-
Lægerne kan desuden opstille en organsystem-orienteret præferenceliste for de procedurer, som er DRG-genererende. Det gør det let at få overblik over de relativt få procedurer, som genererer ITA-specifikke DRG-takster, og det er gjort på Herlev Hospital med godt resultat. Listen med favoritkoder er desuden beriget med de udskrivningsårsager, som intensivafdelinger skal indberette til Landspatientregistreret.
Status ift. problemer med at indsende data
-
Ift. de fremhævede problemer med indberetning til Dansk Intensiv Database og overførsel af data til organdonorregisteret. SP Driftsorganisationen vurderer, at problemstillingerne dels drejer sig om generel registreringsproblematik (DID), dels om at der heller ikke tidligere har været automatisk indberetning (Organdonorregisteret).
-
SP Driftsorganisationen anbefaler derfor, at der i samarbejde med specialet udarbejdes en arbejdsgangsanalyse for at afdække, hvilke problemer, der eksisterer ift. de nuværnede arbejdsgange. Fx er SP Driftsorganisationen opmærksom på ønsker om alarmer, der advarer, hvis man har glemt at udfylde en kode for en DRG-genererende procedure, samt at scoringssystemerne kunne være mere intuitive, og arbejdsgangsanalyser kan være med til at afdække flere ønsker, som kan understøtte en bedre arbejdsgang.
Status ift. forskning indenfor intensivterapi
-
Selskabet påpeger, at forskning inden for intensiv terapi er forringet med SP, da det ikke er muligt at opsøge patienter på diagnose- og procedurekoder m.m. Hertil skal det oplyses, at der findes rapporter i SP, der skaber overblik over diagnoser, ligesom der også findes en række typer af rapporter til forskningsunderstøttelse mere generelt. Et overblik over disse kan skaffes i SP-rapportbiblioteket og via dashboardet.
-
SP Driftsorganisationen er dog opmærksom på, at der i SP fortsat er en række udfordringer ift. forskningsdata. Derfor er der også foreslået et projekt for 2019, som har til formål at sikre mere brede og tværgående datasøgninger baseret på det standardiserede kliniske indhold i SP. Projeket ikke er igangsat endnu, da det indgår i den samlede prioriteringsproces for SP for 2019. Det er den kliniske SP governance, som prioriterer, hvilke projekter, der skal igangsættes i 2019, og der forventes en afklaring af umiddelbart efter sommeren.
ARBEJDSGANGE
SP Driftsorganisationen vurderer, at en række af de i Selskabets brev beskrevne udfordringer er relateret til arbejdsgange for intensivområdet evt. arbejdsgange, som involverer andre afdelinger.
Derfor anbefales det, at det igangsatte samarbejde ml. SP Driftsorganisationen og specialet omkring specialegennemgang, herunder arbejdsgangsanalyser, fortsættes med henblik på at øge fokus på at gøre det lettere at gennemføre korrekt inddatering i SP.
Der er til specialet også udviklet generiske intensiv-best-ord sæt, og baseret på erfaringen fra andre specialer vurderer SP Driftsorganisationen, at flere afdelinger kan have glæde af at få hjælp til at udarbejde brugerdefinerede versioner af disse. Derfor tilbyder Driftsorganisationen de enkelte afdelinger hjælp til at bygge nye og tilpassede best-ord sæt som del af det eksistende samarbejde omkring specialegennemgangen.
Status ift. Selskabets kliniske bemærkninger
MEDICINMODUL
Medicinmodulet (MDA) er ikke specifikt for ITA, men et generisk modul, der benyttes af alle afdelinger. Der er fra både politisk, administrativt og klinisk side stort fokus på de udfordringer, der har været med MDA siden implementeringen af SP. Derfor har der siden årsskiftet været igangsat et medicinprojekt, der arbejder med de medicinske problemstillinger. En række forbedringer er allerede blevet gennemført, fx
-
overblik over aktuel medicin og medicinændringer.
Ligeledes vil der inden sommeren og som led i opgraderingen af SP i november komme en række forbedringer, fx:
-
ift. aktuel status og tidspunkt for sidste ajourføring af FMK, som vil blive vist i journalhovedet
-
ifm. bl.a. integrationen mellem SP og FMK.
Det nævnte medicinprojekt er indstillet til at fortsætte i 2019 med henblik på yderligere forbedringer, og udvalgte faglige eksperter fra intensiv-området er i gang med at udarbejde en oversigt over særlige problemstillinger for ITA.
Selskabet fremhæver "Medicin ved overgange på ITA" som en særlig udfordring, og dette er også et tema på listen over ønskede ændringer, som netop nu er ved at blive prioriteret af den kliniske SP governance blandt en række andre ændringsønsker. Prioriteringen forventes at være færdiggjort umiddelbart efter sommeren. Såfremt den kliniske SP governance prioriterer temaet i 2019, vil arbejdet bestå i at analysere arbejdsgange vedr. medicin ved overflytninger mhp. at identificere lettere arbejdsgange og tilpasning af SP.
NOTATER
Selskabet fremhæver, at der mangler overskuelighed i den lægelige journal,og at notater kan forsvinde fra overblikket.
Det er vigtigt at understrege, at alle notater skrevet på alle kontakter inkl historiske notater fra før SP blev implementeret kan ses af journalen. Til gengæld er det vigtigt at have for øje, at notaterne følger den kliniker, som signerer notatet. Det vil sige, hvis en sygeplejerske skriver og signerer et notat for en læge, vil notatet have forfattertypen ”Sygeplejerske”, og således blive sorteret fra, hvis en læge efterfølgende benytter filtrering for kun at se lægefaglige notater.
Det er derfor centralt, at der er etableret en arbejdsgang, som understøtter, at såfremt en sekretær eller sygeplejerske skriver et notat for en læge, så skal han/hun IKKE signere for notatet, men dele notatet med lægen, som kan læse og signere det. Derefter vil lægen stå som ejer af notatet.
INFUSIONSPUMPER
Den manglende integration mellem infusionspumper og SP nævnes ikke i Selskabets henvendelse, men er højt prioriteret af klinikerne og adresseres derfor alligevel her i også notatet. Der er en betydelig økonomi knyttet til dette ønske, da der er behov for ændringer til medicoudstyret. Der er således indgivet et budgetforslag med henblik på at kunne igangsætte dette.
Efter denne artikels offentliggørelse har Region Hovedstaden kontaktet os og gjort opmærksom på, at de to regionsformænds brev til DASAIM var forsynet med et bilag over status på de problemer, som DASAIM nævner. Bilaget foreligger ikke som weblink, men vi bringer ordlyden her:
Bilag vedr. Selskabets henvendelse om Sundhedsplatformen
I indeværende bilag gives en kort faktuel status på de problemstillinger, som Selskabet fremhæver i sin henvendelse.
GENERELT OM UDVIKLING AF SP PÅ INTENSIV-OMRÅDET
SP Driftsorganisationen har fokus på løbende at sikre udvikling af SP, og siden implementeringen er der også sket en del udvikling af SP. I 2018 er der meget fokus på medincinprojektet, opgraderingen til LPR3 og en ny version af SP2018 til november, som alle vil løse en række af de beskrevne problemstillinger. Derudover har SP Driftsorganisationen fokus på tilbagevendende specialegennemgange, hvor der løbende tages udgangspunkt i de vigtigste udfordringer i specialerne mhp. forbedring af arbejdsgange og tilpasning af SP.
Udviklingen vedr. SP på ITA området er blandt andet sket på baggrund af et løbende og godt samarbejde med specialets faglige eksperter og det SP Advisory Board, der er nedsat i regi af de Sundhedsfaglige Råd på tværs af regionerne. Også i Advisory Board er der et stort ønske om meget konkrete forbedringer på specialets vegne. Ønskerne er rettet mod bl.a. integration til pumper, udvikling af rapporter, mediceneringsområdet samt fokus for specialegennemgang. En afledt effekt af dialogen med Advisory Board er, at der nu er nedsat en mindre gruppe, som i fælleskab skal få klarlagt, hvad der skal til for at optimere SP-intensiv.
En række Intensiv-afdelinger har endvidere allerede gjort en stor indsats ift. at udnytte de muligheder, der er for lokal brugertilpasning i SP og dermed opnået gode resultater. Sådanne initiativer vil SP Driftsorganisationen meget gerne medvirke til at udbrede for at give en bedre brugeroplevelse af SP.
Nogle af de første optimeringer på intensiv-området var de intensive scoringssystemer, SAPS 3 og SOFA, hvilket skete i samarbejde med de faglige eksperter. Samlet set kan det nævnes, at der er ialt 114 forbedringsønsker fra ITA specialet, hvor af 63 opgaver er afsluttet og rettet til løbende. De øvrige ønsker arbejder SP Driftsogranisationen fortsat på at lave en plan for.
DATA
I henvendelsen fremhæves en række problemstillinger omkring adgang til og anvendelsen af data i Sundhedsplatformen. Nedenfor gives en kort status på forbedringstiltag på dette område.
Status ift. datadrevet ledelse
-
SP Driftsorganisationen er ved at udvikle en rapport "ITA udskrivning - overblik over det seneste år", der viser patienter, der har været indlagt på ITA gennem det sidste år. Rapporten indeholder bl.a. oversigt over strukturerede data for ITA udskrivelser og forventes at kunne leveres senest inden efterårsferien.
Status ift. Diagnose- og procedurekodning mht. DRG-afregning
-
I forbindelse med LPR3 opdateringen den 3. november 2018 automatiseres så meget af procedurekodningen som muligt, herunder f.eks NABE, respirator og niv-behandling.
-
Med LPR3 opdateringen bliver diagnosekoderne ligeledes forbundet direkte med egen patientkontakt, så andre involverede behandlere ikke uforvarende kommer til at korrigere enhedens diagnoser.
-
Lægerne kan desuden opstille en organsystem-orienteret præferenceliste for de procedurer, som er DRG-genererende. Det gør det let at få overblik over de relativt få procedurer, som genererer ITA-specifikke DRG-takster, og det er gjort på Herlev Hospital med godt resultat. Listen med favoritkoder er desuden beriget med de udskrivningsårsager, som intensivafdelinger skal indberette til Landspatientregistreret.
Status ift. problemer med at indsende data
-
Ift. de fremhævede problemer med indberetning til Dansk Intensiv Database og overførsel af data til organdonorregisteret. SP Driftsorganisationen vurderer, at problemstillingerne dels drejer sig om generel registreringsproblematik (DID), dels om at der heller ikke tidligere har været automatisk indberetning (Organdonorregisteret).
-
SP Driftsorganisationen anbefaler derfor, at der i samarbejde med specialet udarbejdes en arbejdsgangsanalyse for at afdække, hvilke problemer, der eksisterer ift. de nuværnede arbejdsgange. Fx er SP Driftsorganisationen opmærksom på ønsker om alarmer, der advarer, hvis man har glemt at udfylde en kode for en DRG-genererende procedure, samt at scoringssystemerne kunne være mere intuitive, og arbejdsgangsanalyser kan være med til at afdække flere ønsker, som kan understøtte en bedre arbejdsgang.
Status ift. forskning indenfor intensivterapi
-
Selskabet påpeger, at forskning inden for intensiv terapi er forringet med SP, da det ikke er muligt at opsøge patienter på diagnose- og procedurekoder m.m. Hertil skal det oplyses, at der findes rapporter i SP, der skaber overblik over diagnoser, ligesom der også findes en række typer af rapporter til forskningsunderstøttelse mere generelt. Et overblik over disse kan skaffes i SP-rapportbiblioteket og via dashboardet.
-
SP Driftsorganisationen er dog opmærksom på, at der i SP fortsat er en række udfordringer ift. forskningsdata. Derfor er der også foreslået et projekt for 2019, som har til formål at sikre mere brede og tværgående datasøgninger baseret på det standardiserede kliniske indhold i SP. Projeket ikke er igangsat endnu, da det indgår i den samlede prioriteringsproces for SP for 2019. Det er den kliniske SP governance, som prioriterer, hvilke projekter, der skal igangsættes i 2019, og der forventes en afklaring af umiddelbart efter sommeren.
ARBEJDSGANGE
SP Driftsorganisationen vurderer, at en række af de i Selskabets brev beskrevne udfordringer er relateret til arbejdsgange for intensivområdet evt. arbejdsgange, som involverer andre afdelinger.
Derfor anbefales det, at det igangsatte samarbejde ml. SP Driftsorganisationen og specialet omkring specialegennemgang, herunder arbejdsgangsanalyser, fortsættes med henblik på at øge fokus på at gøre det lettere at gennemføre korrekt inddatering i SP.
Der er til specialet også udviklet generiske intensiv-best-ord sæt, og baseret på erfaringen fra andre specialer vurderer SP Driftsorganisationen, at flere afdelinger kan have glæde af at få hjælp til at udarbejde brugerdefinerede versioner af disse. Derfor tilbyder Driftsorganisationen de enkelte afdelinger hjælp til at bygge nye og tilpassede best-ord sæt som del af det eksistende samarbejde omkring specialegennemgangen.
Status ift. Selskabets kliniske bemærkninger
MEDICINMODUL
Medicinmodulet (MDA) er ikke specifikt for ITA, men et generisk modul, der benyttes af alle afdelinger. Der er fra både politisk, administrativt og klinisk side stort fokus på de udfordringer, der har været med MDA siden implementeringen af SP. Derfor har der siden årsskiftet været igangsat et medicinprojekt, der arbejder med de medicinske problemstillinger. En række forbedringer er allerede blevet gennemført, fx
-
overblik over aktuel medicin og medicinændringer.
Ligeledes vil der inden sommeren og som led i opgraderingen af SP i november komme en række forbedringer, fx:
-
ift. aktuel status og tidspunkt for sidste ajourføring af FMK, som vil blive vist i journalhovedet
-
ifm. bl.a. integrationen mellem SP og FMK.
Det nævnte medicinprojekt er indstillet til at fortsætte i 2019 med henblik på yderligere forbedringer, og udvalgte faglige eksperter fra intensiv-området er i gang med at udarbejde en oversigt over særlige problemstillinger for ITA.
Selskabet fremhæver "Medicin ved overgange på ITA" som en særlig udfordring, og dette er også et tema på listen over ønskede ændringer, som netop nu er ved at blive prioriteret af den kliniske SP governance blandt en række andre ændringsønsker. Prioriteringen forventes at være færdiggjort umiddelbart efter sommeren. Såfremt den kliniske SP governance prioriterer temaet i 2019, vil arbejdet bestå i at analysere arbejdsgange vedr. medicin ved overflytninger mhp. at identificere lettere arbejdsgange og tilpasning af SP.
NOTATER
Selskabet fremhæver, at der mangler overskuelighed i den lægelige journal,og at notater kan forsvinde fra overblikket.
Det er vigtigt at understrege, at alle notater skrevet på alle kontakter inkl historiske notater fra før SP blev implementeret kan ses af journalen. Til gengæld er det vigtigt at have for øje, at notaterne følger den kliniker, som signerer notatet. Det vil sige, hvis en sygeplejerske skriver og signerer et notat for en læge, vil notatet have forfattertypen ”Sygeplejerske”, og således blive sorteret fra, hvis en læge efterfølgende benytter filtrering for kun at se lægefaglige notater.
Det er derfor centralt, at der er etableret en arbejdsgang, som understøtter, at såfremt en sekretær eller sygeplejerske skriver et notat for en læge, så skal han/hun IKKE signere for notatet, men dele notatet med lægen, som kan læse og signere det. Derefter vil lægen stå som ejer af notatet.
INFUSIONSPUMPER
Den manglende integration mellem infusionspumper og SP nævnes ikke i Selskabets henvendelse, men er højt prioriteret af klinikerne og adresseres derfor alligevel her i også notatet. Der er en betydelig økonomi knyttet til dette ønske, da der er behov for ændringer til medicoudstyret. Der er således indgivet et budgetforslag med henblik på at kunne igangsætte dette.
<p>Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin tror ikke længere på, at Sundhedsplatformen kommer til at virke i intensivt regi. Selskabet er kaldt til møde med ministeren.</p>