Når tobakspoducenten Scandinavian Tobacco Group (STG) formentlig bliver børsnoteret, står ATP og en række andre investorer klar med millionerne.
Men ikke Lægernes Pensionskasse (LP), for siden 2000 står der i LP’s vedtægter, at man ikke vil investere i tobaksproducerende aktier.
I januar 2000 kom det frem, at LP havde investeringer i såvel tobaks- som alkohol- og våbenindustrien. Det førte til en intern debat, der mundede ud i en intern debat om, hvor de etiske grænser går for lægers pensionsinvesteringer.
”Tidligere har vi truffet afgørelse om, at vi ikke investerer i virksomheder, der bruger børnearbejdere, men det her kan vi heller ikke være bekendt”, sagde den daværende formand for Lægeforeningens etiske udvalg, Hanne Mollerup dengang.
På generalforsamlingen samme år besluttede pensionskassens delegerede enstemmigt, at man ”inden for en rimelig tid” skulle afvikle sine direkte investeringer i tobaksindustrien. På det tidspunkt havde LP tobaksaktier til en værdi af 100 millioner kroner ud af en samlet pensionspulje på 32 milliarder kroner.
Det blev vedtaget, at der fremover ikke måtte investeres i selskaber, ”der har tobaksproduktion som hovedaktivitet eller hovedindtægtskilde”. Fra 2016 gælder det samme for e-cigaretter, som ifølge Lægeforeningen bør sidestilles med almindelig tobak.
En række pensionskasser i PKA-samarbejdet, der repræsenterer faggrupper i sundhedsvæsenet, har tilsvarende bestemmelser, der afslører dem fra at investere i tobaksvirksomheder. Det gælder blandt andre for sygeplejerskernes pensionskasse, som er den største i PKA.
<p>Når tobakspoducenten Scandinavian Tobacco Group (STG) formentlig bliver børsnoteret, står ATP og en række andre investorer klar med millionerne.</p>